90-året for systematisk indsamling af faldvildt i Danmark blev markeret med et seminar afholdt af Dansk Veterinær Konsortium (DK-VET), der er et samarbejde mellem Københavns Universitet (KU) og Statens Serum Institut (SSI). Udover at være en platform for veterinær sygdomsovervågning og forskning i Danmark er DK-VET en del af EU’s store forsknings- og innovationsinitiativ European Partnership on Animal Health and Welfare (EUP AH&W), der skal bidrage til bedre overvågning af smitsomme sygdomme hos dyr og fremme dyrevelfærd.

Mange udfordringer

I en tid med presset natur, klimaforandringer og en fugleinfluenza, der mere og mere ligner næste grimme bud på en pandemi, er arbejdet mere relevant end nogensinde. Derfor glædede lektor Anne Sofie Hammer, KU, sig over det gode, tætte samarbejde mellem mange forskellige forskningsområder på KU og SSI, når forskerne skal være klædt på til at møde fremtidens udfordringer.

Foran et publikum af bl.a. samarbejdspartnere fra natur- og jagtmiljøet fremlagde en række forskere deres nyeste fund indenfor vildtsygdomme, parasitter, fugleinfluenza og såkaldt vektorbårne sygdomme, hvor en vært – f.eks. en skovflåt eller en myg – kan agere ”vektor” og bringe en sygdom videre til andre dyr eller mennesker. På seminaret blev kategorier som hjortevildt, harer og andre dyr, rovdyr og flåtbårne sygdomme og havpattedyr og fugle taget ved vingebenet.

Via dette link kan du finde hele programmet, inklusive alle oplægsholdere.

Bluetongue

Hjortevildtet spiller – sammen med ræve og harer – en stor rolle for jægerne. Peter Liingaard Hansen, dyrlæge og forsknings-assistent, KU, fortalte om undersøgelse og prøveindsamling af hjortevildt og dødsårsager hos de dyr, der blev indsendt i 2023. Her havde 20 ud af 37 indsendte rådyr råvildtsyge. Andre havde lungebetændelse, forspist sig i agern eller fået grutforgiftning af for meget kulhydrat.

Et udbrud af den anmeldelsespligtige sygdom bluetongue spreder sig mod bl.a. Danmark efter et udbrud i Holland, Belgien og Nordtyskland, kunne Mia Hansen, dyrlæge og ph.d., SSI, berette. Hos drøvtyggere er savlen og hævelser ved mund og klove blandt symptomerne, og infektionen spredes ved, at de små kvægmyg eller mitter optræder som vektorer.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Nyt om råvildtsygen

En sygdom, der har vakt frustrationer i jægerkredse, er den såkaldte ”råvildtsyge”, som den indtil nu uafklarede problem betegnes. Råvildtsygen karakteriseres ved diarré, afmagring og til slut død. Efter at den fynske råvildtbestand kollapsede omkring 2006, ville man kunne forvente, at bestanden rettede sig over tid. Anne Sofie Hammer kunne på en graf vise, at det slet ikke er sket: Antallet af nedlagte rådyr på Fyn er fortsat faldet med ca. 4 pct. årligt lige siden.

Den såkaldte råvildtsyge er også set flere andre steder i landet og er ligeledes begyndt at dukke op i Sverige og Norge.

I de første undersøgelser af råvildtsygen rettede forskerne opmærksomheden imod smitsomme sygdomme, som den amerikanske hjortevildt-syge Chronic Wasting Disease (CWD). Derudover blev døde dyrs organer undersøgt for tegn på forgiftninger eller mangelsygdomme, fortalte Anne Sofie Hammer. Ikke mindst var der fokus på tungmetallet kobber, der tilsættes svinefoder og ender på markerne, når gyllen køres ud.

Det er velkendt, at får ikke tåler kobber, og teorien var, at noget lignende var tilfældet for råvildt. Imod den teori taler, at kobberudledningen fra landbruget på Fyn har været nogenlunde konstant, mens massedøden kom fra det ene år til det andet. Der har heller ikke været sygdomsmæssige fund hos dyr med råvildtsyge, der tyder på kobberforgiftning, der hos drøvtyggere som regel påvirker lever og i nogle tilfælde nyrer. Samtidig trives råvildtbestand- en på Bornholm godt – selvom der blev påvist højere niveauer af kobber i rådyr fra Bornholm end andre steder i landet, herunder Fyn.

Klimaændring

På det seneste har interessen rettet sig imod såkaldt vektorbårne infektioner, som typisk overføres med parasitter – f.eks. skovflåter. Råvildt er generelt meget robust overfor den slags sygdomme, men dyr døde af råvildtsyge er ofte ramt af flere forskellige typer samtidig. Den nyeste teori er, at milde vintre med få og korte frostperioder forhindrer dyrene i at få den pause fra vektorerne, som vinter- en tidligere udgjorde.

Samtidig kan der været kommet nye typer af vektorbårne sygdomme, som dyrene er mindre robuste overfor. Nye undersøgelser skal undersøge, om det kan forklare råvildtsygen.

Screening af blod

Indtil nu har det primært været syge dyr, der har været undersøgt. Takket være bevillinger fra Jægernes Naturfond og Miljøstyrelsen vil der fremadrettet foregå en bredere prøveindsamling, hvor nye metoder giver mulighed for at screene både raske og syge dyrs blod for mange typer af parasitter og bakterier. Her har man alle-rede fundet flere vektorbårne infektioner, der potentielt kan påvirke immunforsvar- et og forårsage det symptombillede, der karakteriseres som råvildtsyge.

Til det projekt er forskerne interesserede i både blod- og afføringsprøver fra rådyr. Uanset om der udtages prøver eller indsendes hele dyr, er oplysninger om dato, årstal og sted meget vigtige.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Kinderæg

Parasitten Hepatozoon canis er kendt fra Sydeuropa, hvor den overføres til ulve eller hunde via flåter. Flere trafikdræbte ulve er testet og fundet positive.

De meget store flåtarter kennelflåt og jagtflåt har hidtil ikke været en del af den danske fauna. De klarer nemlig ikke hårde vintre, men det kan ændre sig i takt med klimaforandringer. Jagtflåten kan overføre den såkaldte Krim-Congo Blødningsfeber, der er lige så dødelig som ebola. Seniorrådgiver og veterinærpatolog Tim Kåre Jensen, KU, oplyste, at guldsjakalen, der i 2015 blev nedlagt i Nordjylland, ikke bare selv var en ny art i Danmark, men desuden bragte 21 engflåter med sig.

- Så sjakalen var lidt af et ”kinderæg”. På kort tid havde den tilbagelagt 700 kilometer, og på den rejse fik den nye flåtart altså et lift til Danmark, fortalte Tim Kåre Jensen.

Ligesom jagtflåten kan den smukt marmorerede engflåt bære på flere kritiske vektorbårne sygdomme bl.a. Babesia canis – også kaldet hundemalaria.

Hvilke flåter der findes i naturen, er et centralt emne indenfor vildtsygdomme. Derfor anbefalede lektor Lene Jung Kjær fra KU, at rovdyr, der sendes til faldvildtundersøgelse, pakkes i flere lag plast, så flåterne ikke drysser ud af pakkerne.

Generelt modtager forskerne gerne flere rovdyr – især ræve. 

På hjemmesiden www.vildtsundhed.dk under ”Hjælp med forskning og overvågning” kan man læse mere om, hvilke dyr der er særligt interessante for igangværende forskningsprojekter, og hvordan man kan bidrage til indsamling. 

Jægernes Naturfond blev etableret i 2000, hvor medlemmerne af Danmarks Jægerforbund indskød 300.000 kr. i fonden. Fondens formål er:

• at bevare danske dyrearter samt disses levesteder nationalt og internationalt
• at udbrede kendskab til naturen, vildtet og de biologiske processer
• at udnyttelse af naturens ressourcer, herunder f.eks. ved jagt - foregår på en bæredygtig måde

Fondens formål opnås blandt andet gennem:

• forskning eller tilskud til forskning og forsøg
• naturgenopretning, naturopbygning og i tilknytning hertil forskning i og forsøg med bæredygtig anvendelse af naturen
• støtte til uddannelse

Læs mere om Jægernes Naturfond