Seks råd til jægeren på sociale medier
Det, vi deler på sociale medier, påvirker, hvordan ikke-jægere opfatter jagt og jægere. Derfor har vi et ansvar for at bidrage til en positive formidling. Men hvordan gør vi det? Danmarks Jægerforbund har samlet seks råd til jægere på sociale medier.
Først skal vi med Sara Waack-Möller på jagt.
– Er det en hest, tænker Sara Waack-Möller.
Der går en hvid skikkelse langt ude i horisonten, den har kurs mod den skydestige, hvor Sara sidder. Den kommer tættere og tættere på. Okay, det er ikke en hest. Saras jagtleder har fortalt, at der går en hvid dåhjort i området.
– Den hvide dåhjort er her, skriver Sara til sin jagtleder. – Skyd den, svarer han tilbage.
Hjertet sidder helt oppe i halsen på Sara.
– Jeg hyperventilerede og rystede, da jeg sendte den besked afsted. Som nyjæger får man fortalt rigtig meget om bukkefeber, men det er svært at sætte sig ind i, før man sidder her og ved, okay, jeg skal faktisk skyde den her.
Dåhjorten går direkte mod Sara, og hun peger riflen i dens retning.
– Drej dig, drej dig, drej dig, gentager Sara inde i sit hoved.
Sara vil ikke skyde dåhjorten i bringen, det føler hun sig ikke erfaren nok til. Et bladskud er hendes eneste mulighed. Da den er 25 meter fra skydestigen, drejer hjorten mod højre og blotter skulderen. Sara afgiver skud, dåhjorten hopper og forsvinder ti meter ind i skoven. Da Sara endelig kan gå hen til dåhjorten, er det stadig med bukkefeberen buldrende gennem kroppen.
– Det er nok det smukkeste, jeg nogensinde har oplevet. Dåhjorten er helt hvid. Det var nærmest et magisk væsen, en enhjørning, der lå der i det mørkegrønne græs i aftenskumringen.
Enhjørning skal på Instagram
Den her følelse er for mange jægere noget af det fedeste ved jagten. Jagt giver ro, glæde og oplevelser for livet. Så hvorfor ikke dele denne oplevelse med andre? Både jægere og ikke-jægere. 91 % af befolkningen accepterer jagt, og det er blandt den højeste procentsats i Europa. Med så gode statistikker følger et ansvar, og det har vi blandt andet mulighed for at løfte på de sociale medier.
Det kan være svært at navigere i, hvordan man bedst laver opslag på sociale medier, derfor har jægerforbundet udarbejdet seks råd til jægeren, der deler jagtoplevelser på f.eks. Facebook, Instagram, TikTok, Snapchat eller X.
Her er det første:
Råd nr. 1: Når du deler dine jagtoplevelser på sociale medier, så husk at opslaget er tilgængeligt for ALLE - både personer du kender og ikke kender.
Det er altså ikke bare dine venner på Facebook og dine følgere på Instagram, der kan se, hvad du deler, dit opslag kan sagtens havne på vildfremmedes sider. Det betyder, at mange ikke-jægere ser dit opslag, og her repræsenterer du pludselig alle jægere med dit opslag.
Råd nr. 2: Når du deler dine jagtbilleder, repræsenterer du ALLE jægere. Derfor er det vigtigt, at du overvejer, hvilket indtryk af jagt og jægere, du giver videre til offentligheden.
For ikke-jægere vækker et billede af et dødt dyr sjældent de samme følelser, som det gør hos jægere. De ser ikke oplevelsen, jagten, glæden og forløsningen, de ser blot et dødt dyr. Men vi har muligheden for at vise dem, at jagt er så meget mere end blot at slå ihjel.
Mig og hjorten
Udover at være nyjæger er Sara Waack-Möller digital kommunikationskonsulent ved Danmarks Jægerforbund, hvor hun blandt andet underviser jagtforeningerne i brug af sociale medier. Og så tænker hun selv meget over, hvilke billeder hun deler på f.eks. Instagram. Da Sara går hen mod dåhjorten, piller hun telefonen op af lommen, den her oplevelse skal foreviges i billeder og video.
– Der er ingen tvivl om, at på mine sociale medier er der nogle, der ikke vil sætte pris på blod og død.
Derfor fotograferer Sara ikke skudhullet på dåhjorten, hvor blodet står i skarp kontrast til den kridhvide pels.
– Jeg får sat mig ned og aer den, den er helt varm. Ej, hvor var det smukt! Det virker åndssvagt at sige om noget, man lige har skudt, men det var det. Det var virkelig en stor oplevelse.
Det er den her følelse, Sara gerne vil fange på sine billeder. Derfor tager hun et billede, hvor hendes hånd er på halsen af hjorten.
Råd nr. 3: Tænk over, hvordan dyret præsenteres pænest, når du tager billeder af dit nedlagte vildt.
Våben på sociale medier
Mange jægere tager billeder af riflen, når de er på jagt. Når Sara bladrer gennem hendes kamerarulle fra den oktoberaften, hvor hun skød sin første dåhjort, er der også et billede af riffelløbet og udsigten fra skydetårnet. Men der kan være gode grunde til at overveje, om billeder af våbnet skal deles på sociale medier.
Råd nr. 4: Undgå at have våbnet i fokus på dine billeder. Meta, der ejer Facebook og Instagram, tillader nemlig ikke promovering af salg og brug af våben på deres platforme.
Du kan risikerer, at Meta fjerner dit billede pga. overskridelse af deres reglement. Vil du alligevel gerne have riflen eller haglgeværet med på dine jagtbilleder, så undgå, at det er i fokus. Lad f.eks. være med at fotografere våbnet liggende på dyret, men lad kun en del af våbnet være synligt, og fokuser f.eks. på naturen i stedet.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Jagt er meget mere end at slå ihjel
Årsagerne til at gå på jagt er mange. Nogle går på jagt for oplevelserne, for glæden, for roen, for at følge bestanden, for regulering eller for kødet. Mange nok for en kombination af flere grunde. Alt dét skal vi også huske at dele. Alle de aftenener i skydetårne og -stiger, siddende i skjul og pyrsche rundt i naturen, hvor man kommer hjem uden kød, men en masse oplevelser rigere. De oplevelser skal også deles på sociale medier, for ellers kender ikke-jægere ikke til den del af jagten.
Råd nr. 5: Jagt er så meget mere end blot at skyde dyr, derfor er det oplagt, at du f.eks. også deler unikke naturoplevelser, vildtpleje og madlavning på dine sociale medier.
– Jeg kunne sagtens have haft en god oplevelse, selvom jeg ikke havde skudt den hjort. For det med at sidde derude og bare være i naturen og den ro, der følger med, er helt fantastisk. Det synes jeg også er fedt at vise på sociale medier, fortæller Sara.
Men grunden til, at Sara går på jagt, er, at hun gerne vil spise det, hun skyder.
– Noget af det smukkeste ved jagt er det, vi gør bagefter - at vi bruger det, vi skyder.
Rullepølse, spaghetti med kødsovs, hakkebøffer, lasagne, rørt tatar, bøf bourguignon og en masse forskellige stege. Det er noget af det, dåhjortens 40 kilo kød er blevet til. Og de billeder har også en berettigelse på f.eks. Instagram.
Husk den gode tone
Når tataren er rørt, anrettet og fotograferet, når bukken er skudt, og det perfekte billede er taget, eller når den smukke forårsmorgen over engen er foreviget på dine sociale medier, så er overvejelserne ikke helt slut endnu. Jægerforbundets sjette og sidste råd til jægerne på sociale medier er, at huske den gode tone. For opslag på sociale medier lever længe, derfor har man et ansvar for, at den positive tilgang fortsætter, og hermed det sjette og sidste råd:
Råd nr. 6: Opslag på sociale medier lever længe, derfor er overvejelserne ikke slut, når du har postet dit indhold. Så husk den gode tone i kommentarsporet.
Sara har en klar opfordring:
– Dialog er altid vejen frem. Og så skal man huske, at man ikke nødvendigvis ser tingene ligesom alle andre, og det skal der være plads til.
Så er der ikke andet tilbage at sige end: Del, del, del. Jagt er en virkelig spændende og oplevelsesrig interesse, og de oplevelser skal deles, både med dem, der kender til jagt, og dem, der ikke gør. For hvis vi deler på en oplysende og positiv måde, så bidrager vi til en så høj accept af jagt i befolkningen som muligt.