Samforvaltning – hvad, hvorfor og hvordan?

Målet med samforvaltning er først og fremmest at tage en dialog med hinanden om, hvordan jagten kan udøves, så den bedst muligt sikrer vildtets tarv igennem en sund forvaltning under hensyntagen til lodsejer-, samfunds- og jordbrugsinteresser. Samforvaltning kan også handle om i fællesskab at tage vare på den fornybare naturressource, vildtet er i form af vildtkød.

Samforvaltning handler om flere elementer i kombination, fordi de ofte er afhængige af hinanden. Som et eksempel er det nærliggende at opsætte fælles mål for forvaltningen, men inden det kan ske, skal en række forhold afklares. Man er blandt andet nødt til at tage hensyn til områdets naturlige bæreevne for at finde ud, hvad der kan nedlægges, og hvor mange individer der kan nedlægges. Det kan også være, at der er udfordringer med vildtskader i forhold til jordbrugsinteresser. Måske kan der i denne sammenhæng opsættes mål for et acceptabelt vildtskadeniveau. Der skal også opsættes mål for afskydningen, så der sikres en afskydning, der reelt kan indfri forvaltnings-målet for den givne geografi.

Her kommer bestandsovervågning for alvor ind i billedet, da det er en forudsætning for at kunne opsætte fælles mål for forvaltning og følge op på, om de indfries. Det gælder således både en bestandsovervågning, der består af data for levende vildtbestande, såvel som data for nedlagt vildt. Indsamling af data fra observationer indenfor den givne geografi vil på sigt kunne give et billede af bestandsniveauerne samt køns- og aldersfordelingen af den levende bestand af eksempelvis hjortevildt, mens indsamling af data på køn, alder og vægt på ned-lagt vildt vil kunne bidrage til at vurdere, om afskydningen bør justeres i forhold til områdets bæreevne. Derudover kan disse data sige noget om køns- og aldersfordelingen af eksempelvis nedlagt trækvildt.

Koordineret jagtudøvelse medvirker til at nedsætte jagttrykket, og en sådan koordineret indsats bidrager til mindre forstyrrelse, hvilket har betydning for vildtets trivsel samt vildtskadeniveauerne. Alt tyder på, at jo højere jagttrykket er, desto større er risikoen for utilsigtet adfærd. Dermed bliver det vanskeligere at opnå den ønskede afskydning. Når der afholdes jagt, bør det ske, så vildtet forstyrres mindst muligt.

Et andet vigtigt element i samforvaltningen er natur- og vildtplejetiltag på tværs af naboskel, da det medvirker til at skabe bedre og flere levesteder. Når levestederne bliver flere og af højere kvalitet, vil det medvirke til bestandsfremgang hos mark- og trækvildtsarter, heriblandt de arter, som i dag mistrives. I mange tilfælde er det dog ikke nok kun at udføre natur- og vildtplejetiltag på ejendomsniveau. Der skal mere til at styrke økosystemerne.

Af disse årsager er samforvaltning en bydende nødvendighed, og vejen mod mere og bedre samforvaltning er processer, der fører til en fælles forståelse af de perspektiver, som handler om samarbejde om vildtforvaltningen. Via en bedre forståelse for de grundlæggende aspekter ved samforvaltning og ikke mindst vildtets behov bliver det muligt at sikre den gode jagt gennem generationer. Når vi er enige om, hvad samforvaltning går ud på, hvorfor samforvaltning er af stor betydning, og hvordan vi kan opnå god samforvaltning, vil der opstå reelle adfærdsændringer i vildt-forvaltningen. Dermed opnår vi en sundere forvaltning, hvilket er en forudsætning for talrige og robuste vildtbestande, der kan udøves bæredygtig jagt på.

Kort sagt er det bedste udgangspunkt for samforvaltning af vildt på tværs af skel, landegrænser og interesser en fælles forståelse for nødvendigheden af et samarbejde. Når først samforvaltningen er kommet i stand, opstår der automatisk et ejerskab over de fælles mål, der arbejdes henimod.

Heri ligger styrken ved at forvalte sammen.

Lyt til vores podcast om samforvaltning: