Sædgåsen: Flere hoveder er lig større viden
… og større viden kan resultere i mere jagttid. Derfor er det et problem, at jægerne over de seneste par år kun indsendt vinger og hoveder fra et fåtal af de sædgæs der nedlægges. De sidste tre år er der indsendt vinger til vingeundersøgelsen på 58 individer. Til trods for at vildtudbyttestatistikken fortælles os at der er nedlagt over 300 alene jagtsæsonen 2023/2024.
Sagen med sædgæssene er jo den, at der findes to næsten ens underarter. Tundrasædgåsen og tajgasædgåsen, og imens bestanden for førstnævntes vedkommende er sund og god, ja, så kniber det med sidstnævnte. Kun ved at nærstudere hovederne ved man reelt, hvad man har med at gøre.
Selvom der ikke skelnes mellem de to underarter af sædgæs i dansk jagtlovgivning, er det vigtigt, at de danske jægere i højere grad bidrager til indsamling af viden om de to underarter. Begge opholder sig i Danmark om vinteren, og de senere år er vi blevet langt mere opmærksomme på behovet for særskilt forvaltning af tajga- og tundrasædgæs.
Jagttiden i Danmark er begrænset både geografisk og tidsmæssigt for at beskytte tajgasædgæssene, men vi mangler fortsat viden om fordelingen af de to underarter i vildtudbyttet.
- Læs også artiklen: Tajga eller tundra – sådan bidrager du til bedre forvaltning af sædgæs
Uden denne konkrete viden har vi ingen mulighed for at vurdere, om vi lever op til de aftaler, der indgås med de øvrige lande, som tajgasædgåsen er udbredt i. Derfor skal jægerne hjælpe til med registreringen. Derfor skal de indsende hovederne fra de sædgæs, de nedlægger.
Kæden hopper af for danskerne
For tajgasædgåsens vedkommende faldt antallet af fugle fra omkring 100.000 individer i 1990’erne til 63.000 i 2009. For at sikre, at alle udbredelseslande samarbejder om at vende den negative udvikling, har tajgasædgås siden 2015 haft sin egen internationale forvaltningsplan under Vandfugleaftalen (AEWA).
Forvaltningsplanen tillader jagt på tajgagåsen, men i stærkt begrænset form. Der lægges nemlig op til at der i Danmark ikke nedlægges mere end 360 tajgasædgæs i sæsonen 2024/2025. Den kvote er fastsat med baggrund i fordeling mellem Finland, Sverige og Danmark. Hvor formålet at sikre at der ikke nedlægges flere fugle end bestanden kan tåle.
Men kæden hopper af for Danmark. For kvoten for tajgasædgæs er reelt set blevet større. Det får de danske jægere dog ikke glæde af, idet den ikke har direkte betydning for jagttidsfastsættelsen i Danmark. Og hvorfor så ikke? Fordi der i løbet af de seneste jagtsæsoner er blevet indleveret for få hoveder fra sædgæs - og derfor ved vi ikke, hvor mange tajgasædgæs kontra tundrasædgæs, der bliver nedlagt i Danmark. Vi ved dog at der i den seneste sæson ikke er nedlagt flere sædgæs end kvoten tillader. Reelt set kunne der fra et biologisk synspuntk argumenteres for en udvidelse af jagttiden på sædgæs, hvis vi vidste hvor stor en andel der var tajga- og tundrasædgæs.
Situationen er den samme i Sverige, hvor der også mangler kendskab til fordelingen af tajga- og tundrasædgæs i vildtudbyttet. Her er jagt på sædgås helt indstillet, og fuglen må kun skydes i forbindelse med regulering.
Hjælp os med at blive klogere
Du kan bidrage til denne undersøgelse ved at indlevere hoved og hale af dine nedlagte sædgæs til Danmarks Jægerforbund eller indsende dem til Vingeundersøgelsen.
Kontakt DJ’s vildt- og naturkonsulent Lene Midtgaard (88 88 75 65) for at aftale indlevering eller afhentning af hoveder og haler. Du kan også indsende billeder af gåsens hoved, hale og vinge, men de to underarter kan ikke adskilles på baggrund af indsendte vinger alene. Husk at angive dato og lokalitet, uanset om du indsender/afleverer hoved og halefjer eller fotos.
HUSK: Der er kun jagttid på sædgås i Lolland, Guldborgsund og Vordingborg Kommuner, hvor jagttiden varer fra 1. september til 30. november.
Se filmen: Aarhus Universitet og Danmarks Jægerforbund har de seneste jagtsæsoner opfordret gåsejægere, som skyder sædgæs, til at indsende hoveder for at blive klogere på fordelingen af de to underarter: tundra- og tajgasædgæs.
