Regeringen vil fastholde krav om braklægning
Trods EU-parlamentets opdatering af den europæiske landbrugslov, som bl.a. fjerner krav om fire pct. ikke-produktive arealer af den opdyrkede jord, ønsker Danmark ikke at følge trop. DJ kvitterer med ros.
Hvis det står til regeringen, kan både mennesker og den hårdt pressede fauna stadig se frem til mere uopdyrket landbrugsjord i Danmark. Også selvom EU-parlamentet er endt med at fravige det oprindelige krav om, at fire pct. af den opdyrkede jord fremover skal ligge hen som ikke-produktiv. I stedet har man gjort det frivilligt for den enkelte landmand.
Det var protester fra landbruget i en række EU-lande, som tilbage i april i år fik EU-parlamentet til at lempe en række miljøkrav i den nye europæiske landbrugslov, heriblandt en øremærkning af fire procent af omdriftsarealet til udyrkede arealer. Forud for beslutningen havde utilfredse landmænd arrangeret omfattende demonstrationer i mange europæiske storbyer såsom Hamborg, Bruxelles og Paris, hvor traktorer spærrede trafikken i protest mod reguleringerne.
Men i et interview med netmediet Altinget siger fødevareminister Jacob Jensen (V), at det er mere ambitiøst at fastholde et krav end at gøre det gennem en frivillig ordning. Ifølge Altinget er regeringens plan nu fremlagt for forligspartierne bag landbrugsaftalen, men ifølge ministeren vil regeringen stadig være nødt til at spørge EU-Kommissionen, om Danmark overhovedet kan fastholde et krav, som nu er blevet frivilligt.
- Vi ved ikke, om vi må lave et nationalt krav, uddyber Jacob Jensen overfor Altinget.
Jakob Bergmann Nielsen, jægerforbundets chefkonsulent for natur- og vildtpleje samt landbrug, ser positivt på at regeringen agter at kæmpe for at fastholde kravet om udtagning af fire procents omdriftsareal. Det gør han på baggrund af jægerforbundets vedtagne strategi og natursyn.
- Vi håber, at regeringen fremadrettet vil gøre kravet gældende på ejendomsniveau, og at udtagningen målrettes agerlandsfugle og insekter, særligt bestøvere, i tråd med EU's Biodiversitetsstrategi 2030. En målrettet implementering vil kunne sikre flere småbiotoper og sammenhæng mellem habitater i landbrugslandet, hvilket understøtter levesteder for både markvildt og råvildt, siger Jakob Bergmann Nielsen.
Mange års intensivering af landbruget med stadig større marker, mere monotone landskaber, færre markskel og markveje og færre skift mellem afgrøder har efterhånden presset naturen så meget, at biodiversiteten er alvorligt truet. Sammen med Danmarks Biavlerforening og Dansk Ornitologisk Forening har jægerforbundet rejst en skarp kritik af lovgivningen, efter at den har lagt op til, at det skal være frivilligt, om en landmand vil friholde de fire procent af sit areal fra produktion.
- Hvis vi vil komme de hårdt trængte arter til undsætning, som f.eks. bestøvende insekter, agerhøns og harer, er det helt afgørende, at vi gør noget. Og det skal være nu, siger Jakob Bergmann Nielsen.
