Overvågning af bluetongue hos vilde drøvtyggere
Prøveindsamling med henblik på undersøgelse af forekomsten af det mittebårne bluetongue-virus er i fuld gang på jagter rundt om i landet. Prøverne kan hjælpe med at belyse i hvilket omfang modtagelige arter (f.eks. råvildt, dåvildt, kronvildt, sikavildt og muflon) er blevet smittet med bluetongue-virus, og om der kan være dyr, der stadig bærer virus.
Sygdommen bluetongue har i efteråret 2024 ramt over 700 danske husdyrbesætninger. Sygdommen er forårsaget af et virus, der både kan smitte kvæg, får, geder, antiloper og dyr af kamelfamilien - samt hjortevildt.
Forskere ved DK-VET (konsortiet mellem Københavns Universitet og Statens Serum Institut) og Fødevarestyrelsen ønsker at undersøge, om der forekommer bluetongue-virus og antistoffer specifikke for bluetongue-virus i danske vildtlevende drøvtyggere, og om eventuel forekomst af virus hos vildtlevende drøvtyggere kan bidrage til, at virus overvintrer her i landet.
Der vil blive indsamlet prøver (blod og milt) fra omkring 300 dyr i forbindelse med jagter rundt omkring i landet i efteråret og vinteren 2024/2025. Prøver vil blive indsamlet både fra raske dyr i forbindelse med jagter, samt syge og dødfundne dyr.
Symptomer på bluetongue
Ikke alle smittede dyr får symptomer. Nogle dyr kan være raske bærere af bluetongue-virus i længere perioder, mens andre udvikler fatal sygdom. Symptomer på bluetongue hos drøvtyggere kan være meget varierende: Feber, sløvhed, sår på mule og i slimhinden inde i mundhulen, hævelse som følge af væskeansamlinger i hoved, hals og lunger (åndedrætsbesvær), halthed som følge af betændelse i randen af klovene.
Der kan også forekomme aborter og misdannede fostre. Blåfarvning af tungen, som har givet sygdommen navnet ”bluetongue” eller ”blåtunge”, ses især hos får.
Spredning og betydning af bluetongue-virus
Bluetongue er en alvorlig infektionssygdom, som spredes med mitter (Culicoides). Dyr, der bliver inficeret under drægtigheden, kan overføre sygdommen til deres foster. Bluetongue kan også spredes gennem sæd, og smitte mellem husdyr kan det ske ved at samme kanyle anvendes til flere dyr.
Sygdommen smitter ikke mennesker og kan ikke smitte direkte mellem drøvtyggere ved kontakt. Dyr, der er mistænkt for bluetongue, udgør derfor ikke nogen smitterisiko ved håndtering. Infektionen forekommer hos kvæg, får, geder og hos kamelfamilien, men kan også smitte vildtlevende drøvtyggere (kronvildt, dåvildt, sikavildt, råvildt og muflon). Får og geder er mere tilbøjelige til at udvikle alvorlige symptomer end for eksempel kvæg. Bluetongue har spredt sig til store områder af Europa i de seneste år.
Hvordan vil undersøgelsen foregå?
Fordi prøverne ikke må fryses, inden de skal undersøges, vil vi komme ud til de jagter, hvor prøveudtagningen foregår, og medbringe prøveudtagningskits. Vi tager prøverne med tilbage til laboratoriet efter jagten. Det vil sige, at én af os kan foretage eller hjælpe med prøveudtagningen på jagten, hvis vi kan få adgang til dyrene.
Der skal indsamles blod i blodprøveglas, tre glas, så tæt som muligt på det tidspunkt, hvor dyret nedlægges. Blodet kan indsamles fra en større blodåre eller hjertet. Jægeren, der nedlægger dyret, kan eventuelt selv tage prøven i forbindelse med nedlæggelsen, eller vi kan tage prøverne efterfølgende. Derudover vil vi – når det er muligt – også gerne have en prøve af milten fra samme dyr. Milten er et fladt organ, der sidder fast på venstre side af vommen hos drøvtyggere.
Vi vil registrere dyrets art, køn, anslåede alder, huld og eventuelle sygdomstegn. Da hjortevildt kan være inficeret med bluetongue-virus uden at vise symptomer, er det vigtigt, at vi får prøver fra alle nedlagte dyr, uanset om der er synlige tegn på sygdom.
Prøver, der indsamles fra råvildt, vil også indgå i vores igangværende forskningsprojekter, der har fokus på andre blodbårne infektioner hos råvildt.
Mistanke om bluetongue-virus i vilde dyr?
Findes der dyr, der mistænkes for at være inficeret med bluetongue-virus, modtages de meget gerne til faldvildtovervågningen. Ved mistanke kontaktes patologivagten for nærmere aftale. Bluetongue er en anmeldepligtig sygdom, og derfor skal Fødevarestyrelsen også involveres, når der rejses mistanke om denne sygdom.
Hjælp med bluetongue-virus overvågningen
Forskerne søger stadig jagter i nogle områder af landet (bl.a. Fyn) og muflonjagt. Patologivagten vil meget gerne i kontakt med personer, der planlægger jagter på Fyn, hvor der forventes 10 eller flere nedlagte dyr, og hvor det vil være muligt at udføre prøveudtagning. Vi er også særligt interesserede i jagter, som ligger i den sydlige del af landet, da vi forventer at smittepresset fra inficerede mitter har været højest her. Særligt Sønderjylland har været hårdt ramt med påvisning af positive dyr i alle kommuner i hele denne landsdel (80 pct. af indsendte mistankeprøver er positive). Vi søger også kontakt til jægere, der nedlægger muflon. Hvis du tror, at der er mulighed for, at vi kan deltage på én eller flere af de jagter, du planlægger, eller har mistanke om forekomst af bluetongue-virus hos vildtlevende drøvtyggere i dit jagtområde, så kontakt os meget gerne på patologivagtens vagttelefon: 9350 9280 eller email: vildt@sund.ku.dk.
Vi har brug for at vide, hvor og hvornår jagten afholdes, og cirka hvor mange dyr der forventes nedlagt. Så vil vi gøre vores bedste for at få passet jeres jagt ind i vores plan.
