1. afsnit: Over og under, side ved side eller enkeltløbet?

For 60-70 år siden var et jagtgevær i Danmark generelt en side ved side, og ret ofte af et tysk fabrikat. Faderen, bedste- faderen eller naboen havde tit en Suhl, Sauer, Simson eller måske en Gebrüder Merkel stående – sommetider i entréen! Over og under havde ikke fået fodfæste blandt almindelige jægere, og enkeltløbede blev betragtet som noget, krybskytter og banditter brugte.

De to første O/U, jeg skiftede bekendtskab med, var min fars Browning Game Gun A1, der blev købt sidst i 1960’erne, og en Gebrüder Merkel, som en af min fars jagtkammerater havde. De to O/U var de eneste på familie-jagterne og de små fællesjagter dengang. Deltager man på samme slags jagter i dag, er billedet lige modsat – nu er det S/S, der i undertal – og den enkeltløbede ses stadig stort set ikke, men har dog ikke længere det samme ry som førhen.

Historien

Det enkeltløbede haglgevær er ældst, og det første ”jagt- gevær” af slagsen, Blunderbuss’en, blev udviklet i Tyskland eller Holland, formodentlig i midten af det 16. århundrede. De første flere hundrede år var enkeltløbede hagl- geværer kun til enkelt skud og blev først til flerskudsge- værer, da legendariske John Moses Browning konstruerede en pumpgun i 1887 og senere en halvautomatisk i 1898.

Det dobbeltløbede haglgevær dukkede formodentlig op i begyndelsen af det 17. århundrede, og det kommer nok som en overraskelse for mange, at disse første dobbelt- løbede haglgeværer var over og under. W.W. Greener krediterer italieneren Guiliana Bosse fra Rom for designet.

Side ved side-haglgeværerne kom først i begyndelsen af det 18. århundrede. At placere de to løb på et dobbeltløbet gevær ved siden af hinanden er formodentlig et resultat af de udvendige haner. Ved de sidestillede løb var det forholdsvis enkelt at sørge for, at de to haners tryk var tilstrækkeligt stort og ens, da der er plads, og de er en simpel spejling af hinanden.

Den berømte våbenmager Joseph Manton lavede sin S/S med den såkaldte ”tube lock mechanism”, der var en væsentlig forbedring af hanesystemet i forhold til flintbøsserne i 1818, og i 1875 konstruerede to ansatte hos WestleyRichards&Co. Anson og Deeley et bagladerhaglgevær med bokslås med indvendige haner – disse geværer omtales som ”hammerless”, men det er misvisende, da hanerne stadig er der, bare inde i låsen. Dermed blev grunden til den S/S, vi kender i dag, lagt.

I løbet af de knap 200 år blev S/S altdominerende, og O/U gled stort set ud, men forsvandt ikke helt. Også efter udvikling- en af de indvendige haner havde S/S en fordel pga. den brede lås, der gav plads til, at de indvendige haner kunne yde det, de skulle, uden problemer.

Ved O/U kneb det med pladsen til at få hanerne til at fungere ordentligt, men efterhånden blev mekanismen forfinet, bl.a. med bedre fjedre, og omkring år 1900 sendte tyske Merkel en af slagsen på markedet. Det var grundlæggende det design, vi kender i dag fra Gebrüder-Merkel. I Storbritannien fulgte Boss & Co. trop i 1909 med en mere elegant O/U.

Både Merkels og Boss’ O/U kostede en større formue, og det gjaldt også for andre mærker som f.eks. Heym og Sempert & Krieghoff, der efterfølgende lavede nogle – og det helt store internationale comeback for O/U’eren kom først, efter at John Moses Browning lavede en masseproduceret en af slagsen i form af Browning Superposed i 1931. Beretta fulgte hurtigt op, og siden er mange andre fulgt efter.

(Artiklen fortsætter under billederne)

O/U var ”slyngelgeværer”

S/S var dog i Europa nærmest blevet indbegrebet af et ”jagt- gevær”, og O/U var i lang tid ikke særligt velsete. I Storbritannien blev de så sent som i 1970’erne betegnet som ”cad’s guns” – slyngelgeværer, og Kresten Scheel beskriver i bogen ”Jagtskydning” udgivet i 1950 O/U på følgende måde: ”O/U er en klodset bøsse i sammenligning med en velbygget, almindelig doublet og byder ikke på nogen som helst fordele.”

Velsete var de enkeltløbede repetergeværer bestemt heller ikke. ”Havelågegeværer”, ”maskinskydere” og "krybskytte-geværer” var nogle af betegnelserne, der blev brugt om dem herhjemme, og de var derfor ikke særligt udbredte.

I Nordamerika, derimod, blev disse repetergeværer pga. deres store ildkraft ret hurtigt enormt populære og satte S/S i skyggen. De har lige siden været dominerende på den anden side af Atlanten.

At J.M. Browning satte sig for at konstruere en O/U, skyldes bl.a., at man indførte begrænsninger i magasinkapaciteten og indførte ”bag limits” i 1920’erne og 1930’erne, og at de i nogle kredse blev betegnet som ”udryddelsesvåben”. Han mente, at en O/U derfor ville have en fremtid, også selvom den kunne indeholde færre skud. Magasinkapaciteten for repetergeværerne blev begrænset til to – dvs. to plus en i kammeret, lig tre skud i bøssen – og dermed var der stadig en lille fordel i forhold til de dobbeltløbede.

En begrænsning, der gælder den dag i dag i Nordamerika og i øvrigt også i de fleste europæiske lande.

Læs mere om de tre version af haglgeværet i andet og sidste afsnit, som vi bringer her på hjemmesiden i næste uge.