Danmark har siden år 1900 mistet to tredjedele af al ålegræs. Dette blandt andet som følge af forurening med næringsstoffer, klimaforandringer, fiskeri med bundslæbende redskaber og byggerier langs kysterne. På baggrund af den kedelige udviklede Tænketanken Hav – som DJ også er en del af – i samarbejde med Syddansk Universitet og med støtte fra Nordea-fonden et treårigt projekt kaldet Det Store Ålegræsinitiativ. Ved det projekt inviteres alle borgere hvert år i juni med, når “Danmark Planter Ålegræs” ved et af de mange udplantningssteder der er udpeget på tværs af landet.

• Læs også: "Danmark Planter Ålegræs" 32 steder i landet

Minister i rygvind

Det Store Ålegræsinitiativ er et videnskabeligt citizen science projekt, hvor frivillige laver testudplantninger og indsamler data om Danmarks ålegræsbestand, så både forskere og borgere kan følge ålegræssets tilstand og genopretning over tid.

Den 8. juni iførte frivillige, forhåndstilmeldte udplantnings-dykkere sig således dykkerbriller og snorkel og gik i aktion. Der var aktiviteter på 32 lokaliteter, hvoraf det på 24 lykkedes at plante som planlagt. På syv lokaliteter måtte udplantningen udskyde pga. blæst, mens det på Basnæs havn ved Dybsø Fjord ikke var muligt at finde skud til udplantning, idet fjordbunden var dækket af fedtemøg.

På Basnæs Havn var der deltagelse af Danmarks Jægerforbunds formand Claus Lind Christensen og miljøminister Magnus Heunicke, der således med egne øjne kunne se, hvor galt det står til. Fedtemøg gjorde det umuligt at finde et moderbed med ålegræs at tage stiklinger fra, hvorfor udplantningen ikke kunne gennemføres på dagen. Der blev dog fundet enkelte skud, som var drevet ind med strømmen. Skuddene blev brugt til at sætte Ministeren ind i, hvordan de forberedes til udplantning.

(Artiklen fortsætter under billedet) 

- Jo mere blæsevejr vi kan få i juni, desto bede er det for iltsvindet, konstaterede miljøministeren lige efter ankomst og med ryggen mod den hårde sydvestenvind.

På trods af den optimistiske udmelding, skal det retfærdighedsvis nævnes, at ministeren herefter understregede, at det ikke er hans plan blot at overlade genopretningen af havmiljøet til sommervejrets lunefuldheder.

Fokus på havmiljø over overfladen

Udover initiativtagere fra Tænketanken Hav og Syddansk Universitet havde 170 frivillige meldt sig på forhånd. På dagen mødte yderligere 950 frivillige op for at hjælpe på de 32 lokaliteter.

- For os er et landsdækkende projekt som dette attraktivt, da det kan mobilisere befolkning til at aktivt deltage og søge viden omkring den blinde plet som livet under havoverfladen er, konstaterede Henrik Lehmann Andersen, der er direktør Nordea-fonden, som har støttet projektet med otte millioner over fem år.

Ålegræs er levested og spisekammer for fisk og fugle og har stor betydning for havets biodiversitet - ålegræsenge er bl.a. børnehave for torskeyngel, hvor de i trygge rammer kan vokse op, indtil de er store nok til livet på åbent hav.

- Det med at havet og de kystnære områder har det skidt, det taler vi meget om. Vi taler om fiskene, om ålegræsset, men en gang i mellem glemmer vi fuglene. Havet omkring Danmark er ekstremt vigtigt for de trækkende fugle som ænder og gæs, der kommer igennem landet forår og efterår. Havet er en væsentlig fødekilde for trækfuglene og det skal vi også holde fokus på, sagde Claus Lind Christensen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Peger på sig selv

Skal de danske farvande på fode igen, kan udplantning af ålegræs ikke stå alene. Først og fremmest er det nødvendigt at reducere presset på havet. Der er heldigvis flere eksempler på udplantninger, der er lykkedes, hvor ålegræsset har det godt – f.eks. i Vejle Fjord og Horsens Fjord.

- Ålegræs er en indikator på, hvor godt vores fjorde har det. Når der ikke er noget ålegræs, har fjorden det dårligt og der kommer fedtemøg. Dette skyldes for høje havtemperaturer og for mange udledninger af kvælstof og fosfor m.m., sagde Miljøministeren og pegede derefter pilen tilbage på sig selv, ved at konstaterer, at en genopretning af havmiljøet kræver politisk handling, for uden den hjælper et projekt som dette ingenting.

- Vi skal give naturen tilbage til naturen og dermed rede vores fjorde, og det arbejde er vi i gang med, sluttede han.

Katastrofe af dimensioner

Ved konkret initiativer som dette kan der måske sættes fokus på havets tilstand og skabes en fælles motivation for at omstille den måde, vi som samfund bruger havet på. Initiativet med at plante ålegræs kan altså ikke stå alene.

- Det siger næsten alt, når vi ikke kan finde ålegræs på en dag, hvor vi havde forventet, at vi kunne høste af et moderbed og udplante skuddene i et afgrænset forsøgsbed. Det er jo tegn på en katastrofe af dimensioner, at der ikke er ålegræs, for folkene bag projektet var ude for 1,5 måned siden, hvor de kunne konstatere, at der var ålegræs til denne dag, men det var der altså ikke, for i dag er ålegræsset væk, konstaterede Claus Lind Christensen afslutningsvis.

Planen er nu, at der høstes ålegræs på en anden lokalitet til udplantning i Dybsø Fjord, hvorefter testbedet monitoreres de næste tre år, akkurat som de monitoreres i alle øvrige forsøgsbede landet over.

• Ålegræs er en blomsterplante. Ligesom de planter du har derhjemme, sætter ålegræs rødder og skal derfor plantes af dykkere på havbunden
• Ålegræs er med til at beskytte vores kyster ved at dæmpe bølger og stabilisere havbunden. Det optager også næringsstoffer og CO2
• Ålegræs er levested og spisekammer for fisk og fugle og har stor betydning for havets biodiversitet - ålegræsenge er bl.a. børnehave for torskeyngel, hvor de i trygge rammer kan vokse op, indtil de er store nok til livet på åbent hav.