Nordisk enighed om bæredygtig jagt
Hvad menes der egentlig med begrebet ”Bæredygtig jagt,” og hvad kan det få af konsekvenser for jægerne, hvis EU-kommissionen definerer begrebet forkert? Det var blandt emnerne, da Nordisk Jægersamvirke forleden drøftede jagtens udfordringer.
Jagten er truet på en række fuglearter, fordi EU-kommissionen har varslet at ville se nærmere på definitionen af det begreb, vi kalder for ”Bæredygtig jagt.” Hvad betyder det, og hvad betyder det for vildtet, jagten og jægerne?
Kan der f.eks. drives jagt på arter, som er oplistet på den såkaldte Annex II over arter i tilbagegang, når årsagen til at de er truet slet ikke skal findes i jagten, men derimod i færre levesteder? For truslen mod jagten kommer ikke alene fra et spørgsmål om hvordan man definerer et begreb. Også mangel på relevant data og sunde levesteder presser jagten i Europa.
Emnerne var mange og ganske alvorlige, da repræsentanter fra de nordiske jægerforbund forlede satte hinanden stævne i Nordisk Jægersamvirke, dels for at enes om begreberne, dels for at sætte en fælles retning for fremtiden. Begge delmål blev nået.
Afgørende dataindsamling skal i fokus
Det primære emne på mødet var EU-kommissionens kommende definition på bæredygtig jagt på en række arter i Fugledirektivet. Det er arter som krikand, spidsand, pibeand, skeand, atlingand, dobbelt bekkasin, troldand, bjergand , havlit, fløjlsand, taffeland, strandskade, vibe, grønbenet rørhøne, rødben, svartbag og stormmåge. Nogle af disse arter er jagtbare i Danmark og nogle kunne være det, mens der for nogle ikke kan fastsættes jagttid på grund af manglende data om arternes udbredelse.
- Jagten på disse arter er truet, og det er afgørende, at jægerne står sammen – både nationalt og internationalt – om at styrke dataindsamling, så vi bedre kan dokumentere jagtens bæredygtighed. Problemstillingen bekræfter endnu en gang at vi som jægere i langt højere grad end tidligere skal tilvejebringe data om nedlagt vildt og de levende bestande, så vi kan medvirke til at dokumentere jagtens bæredygtighed, siger Niels Søndergaard, jægerforbundets jagtfaglige chef.
Den vægtundersøgelse på svømmeænder og edderfugl, som jægerforbundet har igangsat er et meget konkret eksempel på hvad jægerne kan bidrage med, udover at indsende vinger og den lovpligtige indberetning til vildtudbyttestatistikken.
- Læs også: Undersøgelse af svømmeændernes kondition
Årsag til mistrivsel er ikke jagt
Processen, som kommissionen har igangsat, handler i høj grad om mistrives på grund af manglende eller ringe livsbetingelser. Og et tvivlsomt datagrundlag for argumentet om mistrivsel, herunder et udgangspunkt i ynglebestande fremfor i vinterbestande.
- Men årsagen til mistrivsel eller mulig mistrivsel er isoleret set ikke jagt. Jagtforbud vil derfor heller ikke rette op på nuværende eller kommende udfordringer med mistrivsel, fordi det i vid udstrækning handler om at levestederne enten mangler eller har alt for ringe kvalitet, fastslår Niels Søndergaard og nævner, at Danmarks Jægerforbund f.eks. har indledt en udveksling af synspunkter med Miljøstyrelsen, som her til lands er den nationale myndighed på området.
EU-kommissionens opfattelse er, at medlemsstaterne bør vurdere bæredygtigheden af jagt på en art, før jagt åbnes. Ellers opfylder de ikke kravene i Fugledirektivets artikel 7. I praksis kan det resultere i anbefalinger til NADEG (Kommissionens ekspertgruppe for habitat- og fugledirektiver) om at lukke jagten på bestemte arter. Risikoen er, at nogle medlemsstater vil svare, at de ikke foretager sådanne vurderinger, før de åbner jagt og finder det lettere at forbyde jagt som en hurtig reaktion.
- Både i regi af jægerforbundet og Nordisk Jægersamvirke følger vi processen nøje i Danmark, i de øvrige nordiske lande og i resten af EU. Vi mener det er uhyre vigtigt at sætte fokus på forvaltningsplaner og deraf følgende reelle levestedsforbedringer for de trængte arter, fremfor et virkningsløst jagtforbud, lyder det fra Niels Søndergaard.
