Netværksmøde om jægernes vildtbehandling i felten
Når skuddet er gået og dyret er forendt, er det tid til at sikre et af jagtens vigtigste grundlag, nemlig at vi bruger det, vi skyder. Men hvordan sørger man for ikke at sprede maveindhold i dyret? Og hvad gør man, hvis det sker alligevel? Det har Danmarks Jægerforbund inviteret vildthåndteringsvirksomheder til Jagtens Hus for at lave fælles vejledninger om.
– Sidste år fik vi indleveret to hjorte, der havde ligget i en trailer siden aftenen før, dyrene var helt varme, og vi måtte smide to tredjedele væk, fortæller Lars Brask fra Skærestuen, Holstebro.
Rundt om bordet deler deltagerne oplevelser med kvaliteten af det vildt, de får indleveret. Tommy Nørgaard fra Tommys Kødsalg ved Silkeborg sendte sidste efterår prøver til et laboratorium fra en buk, der havde hængt i 40 graddage.
– Det var så sindssygt, der blev fundet over 12 millioner bakterier i hakkekødet, fortæller Tommy Nørgaard.
Der bliver delt mange eksempler, og fælles for dem alle er, at hele eller store dele af dyret ender i skraldespanden. Og det er problematisk.
For alle dele af dyret bør udnyttes, i det omfang det er muligt.
– Det er afgørende for jagtens bæredygtighed og accept i samfundet, at jægerne spiser det vildt, vi nedlægger. Vildt er en fornybar ressource, vi høster i naturen, og den skal udnyttes. Vildtkød smager fantastisk og er en sund kilde til animalsk protein og en stor del af den samlede jagtoplevelse, fortæller Danmarks Jægerforbunds chef for Vildtforvaltning og Interessevaretagelse, Niels Søndergaard, der ledte mødet.
Glæden ved jagten og kødet
For at det skudte vildt kan blive til det gode måltid, det fortjener, er det vigtigt, at det behandles korrekt, fra det øjeblik det bliver skudt.
Det gælder f.eks. afblødning og opbrækning af hjortevildtet (udtagning af indvolde) og for alle arter – afkøling, modning og ikke mindst forlægning (partering). Det kræver god hygiejne at bevare og sikre den højkvalitets-råvare, som vildtkød er.
At sikre god hygiejne var omdrejningspunktet for netværksmødet, hvor første spadestik til fælles vejledninger om håndtering af nedlagt vildt blev taget. Her var udgangspunktet nedlagt hjortevildt. Vejledningerne gælder for det vildt, der bliver indleveret til vildthåndteringsvirksomheder, men du kan med fordel også følge dem, hvis du selv brækker, flår og forlægger dit vildt.
– Vi skal passe på ikke at fjerne glæden ved jagten. Derfor skal det være realistiske vejledninger, der ikke besværliggør processen, pointerer Charlotte Frich Brask, indehaver af Skærestuen.
Det bliver grundlaget for vejledningen, og så tog samtalen fart.
To par handsker og endetarmen
– Hav spritservietter med, og sprit hænder, inden du tager handsker på, for ellers er handskerne beskidte med det samme, opfordrer Ingrid Grønborg, der er dyrlæge med erfaring fra Fødevarestyrelsen og kreaturslagteri og en af deltagerne på mødet.
Fælles for alle processerne i håndteringen af nedlagt vildt er, at man skal have rene hænder og rent udstyr. Det handler nemlig om at minimere spredningen af mikroorganismer, f.eks. bakterier, virus og svampe, som kan være med til at fordærve kødet. Så handsker, sprit og evt. en vanddunk og sæbe skal med på jagt.
Når du begynder at brække dyret op, er det derfor vigtigt at sikre god hygiejne.
– Endetarmen er det sidste, man løsner, for området er forurenet, og du skal derfor ikke røre andre dele af kødet bagefter, fortæller Ingrid Grønborg.
Det kan altså være smart at have to par handsker på, så kan du smide det yderste par væk, og du har igen rene handsker. Og så er du klar til at trække indvoldene ud.
Skulle uheldet være ude, og der går hul på vom eller tarm indvendigt i dyret, og der derfor bliver spredt mave- eller tarmindhold på kødet, så er servietter en nødvendighed.
– Du må aldrig skylle med vand, for vand spreder forurening og er med til at skabe et optimalt miljø for vækst af mikroorganismer. Hav i stedet rigeligt med papir og husholdningssprit klar, og tør området rent, opfordrer Charlotte Frich Brask.
På den måde fjerner man, hvad der ellers ville løbe ud i resten af kødet. Og så skal områder, der er blevet forurenet, skæres væk.
Når opbrækningen er overstået, og dyret skal transporteres hjem, har Tommy Nørgaard en klar opfordring.
– Sørg for at have en fødevaregodkendt kasse eller vildtsæk bag i bilen, og transporter dyret hjem i den.
Desuden blev deltagerne enige om, at det er vigtigt, at dyret pakkes ind i et fluenet med det samme for at forhindre, at spyfluer lægger æg i kødet. Når du kommer hjem, skal dyret op at hænge så koldt og tørt som muligt.
Allerede nu kan du skrive en lille pakkeliste med udstyr til din næste jagt: to par handsker, spritservietter, vand og sæbe, fødevaregodkendt kasse eller vildtsæk og et fluenet.
Meget mere senere
Foruden opbrækning blev der også talt om flåning, afkøling og modning på mødet. Den færdige vejledning vil indeholde råd til hele processen fra skud til bord.
Nu skal vejledningen finpudses, inden den fulde udgave vil blive offentliggjort. Men første skridt i samarbejdet er taget.
– Det var et virkelig godt møde med virksomhederne, og vi håber på et langt og godt samarbejde fremadrettet, fortæller Niels Søndergaard.
Næste møde er allerede skrevet i kalenderen.
