Uacceptabelt misbrug af reguleringstilladelser til kalve

Hvis man ikke kan se forskel på en nysat kalv og et smaldyr fra sidste år – eller for den sags skyld på en voksen hind og et smaldyr eller på kalve og spidshjorte – ja, så skal man lade riflen blive stående i våbenskabet. Så enkelt lyder det samstemmende fra både Danmarks Jægerforbund og Naturstyrelsen, efter at det er kommet frem, at alt for mange tilsyneladende misbruger deres reguleringstilladelser.

Tilladelserne, som er udstedt af Naturstyrelsen med henblik på at hindre omfattende markskader, gives for perioden 1. marts til 31. maj og henholder sig til følgende tekst (uddrag):

”Der må udelukkende reguleres kronkalve / smalhinder yngre end 1 år. (…) Der må ikke reguleres spidshjorte.” og ikke mindst: ”Fra den første kalv er sat, må der alene ske regulering af kalve, sat i indeværende år.”

Ingen kødværdi i en kronkalv

Ifølge Karsten Lund-Platz, som er vildtkonsulent i Naturstyrelsen Blåvandshuk, skal jægerne forstå, at der er tale om en ekstraordinær tilladelse, at regulering aldrig kan være en genvej til jagt og at det f.eks. ikke er meningen at reguleringen af kalve skal foretages for en evt. kødværdis skyld.

- I begyndelsen af perioden (fra 1. marts, red.) må man med reguleringstilladelsen skyde krondyr der blev sat året forinden. Men så snart de nyfødte kalve sættes, er det slut med at skyde dyr fra året før. Så må man udelukkende skyde dyr født i indeværende år. Og det er der, det ofte går galt, forklarer han og tilføjer, at man på intet tidspunkt i perioden har lov til at skyde spidshjorte.

Vildtopskærer siger stop

For mange jægere kan enten ikke kende forskel på kalve, smalhinder og spidshjorte, eller også er de bare ligeglade. I hvert fald oplever flere vildtopskæringsvirksomheder, at jægere i denne tid – og med omtalte reguleringstilladelse i hånden – indleverer alt muligt andet end netop det, de må.

Et eksempel er Skærestuen ved Holstebro, som på baggrund af den negative udvikling forleden delte følgende opslag på sin facebookside:

”Kære kunder. Vi modtager ikke længere kronvildt eller dåvildt som er skudt på regulering. Den direkte årsag er, at vi desværre gang på gang kan konstatere at tilladelsen ikke overholdes og vi ønsker ikke at være delagtige i lovovertrædelser.”

- Folk kommer med både spidshjorte og voksne hinder. Cirka halvdelen af de jægere, jeg snakker med om det her, har ikke engang læst det, der står på deres tilladelse, og aner f.eks. ikke at de skal have den med sig på jagt. De ved heller ikke at de ikke må skyde spidshjorte, siger Charlotte Brask, indehaver af Skærestuen.

Nu har hun taget konsekvensen og vil ikke længere tage imod dyrene:

- Vi har de sidste tre år fået cirka ti regulerede dyr ind om året, og ikke én eneste gang har det været lovligt reguleret. Jeg magter det simpelthen ikke længere.

Op til ansøgerne at holde øje med rudlen

Ifølge Charlotte Brask bør den anklagende pil ikke udelukkende pege på uansvarlige eller ligeglade jægere. For der er også noget galt med lovgivningen på området, som hun finder både upræcis og alt for meget overladt til fortolkning.

- For hvornår er den første kalv sat? Det står der jo ikke noget om i tilladelsen. Her, hvor jeg bor, starter brunsten omkring 1. september, og det betyder, at de første kalve sættes cirka 15. april. Herefter skal der ikke skydes smaldyr overhovedet, men det overlader Naturstyrelsen til jægerne selv at vurdere, siger hun og frembringer et skrækeksempel på en jæger, som forleden indleverede en voksen hind på cirka 75 kilo med stort yver og tydeligt ikke en smalhind.

- Han mente, at det var det mindste dyr i rudlen, og så skød han. Jeg var rasende, siger Charlotte Brask.

Karsten Lund-Platz erkender at reguleringstilladelsens formulering overlader en vigtig vurdering til den enkelte jæger – nemlig den, at han selv skal holde øje med hvornår de første kalve sættes, og at han derefter skal lade være med at skyde til smalhinder. Eller noget som helst andet, for dén sags skyld.

- Det er en elastik, som vi har indskrevet på grund af ønsker om at kunne afværge markskader om foråret. Der er regionale forskelle på hvornår de første kalve sættes, og derfor lader vi det være op til ansøgerne at holde øje med rudlen, så de ved, hvornår kalvene sættes. Naturstyrelsen forventer, at man overholder loven og lader smalhinderne og alle de andre være, så snart det sker. En voksen hind, der skydes nu, har jo en lille kalv et sted, som dør af sult, lyder det fra Karsten Lund-Platz, som desuden tilføjer, at Naturstyrelsen overvejer at ændre på tilladelsernes vilkår fremadrettet.

De gør os alle sammen en bjørnetjeneste

Ifølge jagtfaglig chef ved Danmarks Jægerforbund Niels Søndergaard er det helt uacceptabelt, når jægere med åbne øjne vælger at misbruge reguleringstilladelsen og sågar indleverer dyr til vildthandlere, som de ikke har lov til at nedlægge. Det ligner mangel på respekt for lovligningen og et skred i tanken om det gode jægerhåndværk, som forbundet gør meget for at udbrede hos befolkningen:

- De jægere, der opfører sig på den måde, gør os alle sammen en kæmpe bjørnetjeneste. Og hvis man virkelig ikke kan kende forskel på kalve, smalhinder og spidshjorte, ja, så skal man holde op med at gå på jagt, siger Niels Søndergaard.

Han understreger, at det alene er landbruget og skovbruget, som har problemer med lokalt stigende bestande af det større hjortevildt og de skader i skov og mark, de måtte forvolde. De reguleringstilladelser, der udstedes i perioden 1. marts til 31. maj, muliggør regulering af kalve for at reducere disse skader. Der er med andre ord tale om et værktøj, som er stillet til rådighed efter ønske fra landbruget.

Niels Søndergaard præciserer:

- Reguleringen har ikke til hensigt at reducere bestandene, men alene at få dem til at ændre adfærd. Ved at bortskyde en kalv eller to fra en bestand, vil det ofte få rudlen til at flytte sig fra marken, så man på den måde reducerer skadesomfanget. Det er det, det handler om. Intet andet.

Se filmen herunder og bliv klogere på den biologiske forståelse af kronvildtet: