Markvildtindsatsen – hvad kom der ud af den?

Levestederne i det åbne land er samlet set under betydeligt pres fra det moderne jordbrug, arealanvendelse og klimaændringer, hvilket påvirker bestandene af markvildt, trækvildt og hjortevildt negativt. Markvildtindsatsen har siden 2013 indsamlet en række erfaringer, som er blevet forelagt Vildtforvaltningsrådet.

Markvildtindsatsen udsprang i 2013 af forvaltningsplanerne for hare og agerhøne, det startede som et pilotprojekt med etablering af lokale frivillige markvildtlav med et bredt biodiversitets-perspektiv, der tog udgangspunkt i forvaltningsplanernes anbefalinger. Gennem hele perioden har lokale ildsjæle gjort et stort arbejde for at samle nye lav, nogle har været med i hele perioden, andre er kommet til eller faldet fra undervejs. Markvildtindsatsen talte på sit højeste omkring 65 frivillige lav.

Hvad har vi lært af markvildtindsatsen

Lokalt blandt mange jægere og nogle lodsejere har der været en stor lyst til at gøre en indsats for markvildtet, men mange har svært ved at få udført aftalte natur- og vildtplejetiltag, når de gode intentioner skulle omsættes til praksis. Her er det helt centralt at lodsejeren er engageret og har samme ejerskab for indsatsen som de jægere der fx lejer jagten. Ofte har manglende engagement fra lodsejere ført til at et markvildtlav har indstillet sine aktiviteter, hvor i mod markvildtlav med engagerede lodsejere har vist sig levedygtige.

Hos flere af de markvildtlav, som er ophørt med vildtpleje aktiviteter har særligt jægerne i lavene fortsat med at udføre de tællinger af agerhøns og nataktive pattedyr, som har været en del af markvildtindsatsen siden opstarten i 2013, og indgår således i det landsdækkende netværk af tællelav som er under opbygning i Danmarks Jægerforbund.

Netop tællingerne udgør et vigtigt grundlag for at sikre jagtens bæredygtighed, særligt når vi har med arter som fx hare og agerhøne at gøre hvor vildtudbytte statistikken ikke nødvendigvis afspejler den faktiske bestandsudvikling, men i høj grad er et udtryk for jægernes adfærd. Her har tællingerne fra markvildtlavene da også tidligere indgået i DCEs grundlag for vurdering af jagttiderne forud for jagtidsrevisionerne og været med til at sikre jagttiden på arterne.

Tiltag som virker

Markvildtindsatsen har lavet gentagne effektvurderinger, hvor af det fremgår at medicinen virker hvis man tager den. Der skal selvfølgelig gøres en tilstrækkelig indsats i forvaltningsområdet, baseret på en indledende terrængennemgang hvor man registrerer de terrænelementer som fungerer, og opfylder en eller flere af de funktioner markvildtet har behov for i løbet af året. Det kunne fx være en markvej, der fungerer som et soleksponeret element hvor vildtet kan tørre efter nattens dug eller en regnbyge, eller et areal med flerårig vegetation som udgør en mulig redebiotop. Desuden skal man tænke over hvordan elementet fungerer på det tidspunkt af året hvor vildtet har brug for det. I sommerhalvåret ser langt de fleste levende hegn og bevoksninger ud til at være tætte og give læ og dækning ved jorden, men i vinterhalvåret ser det måske ganske anderledes ud.

Når man laver denne terrængennemgang, er det vigtigt at være kritisk, man skal ikke registrere noget som ”næsten” kan opfylde vildtets krav. Sådanne elementer skal i stedet indgå i en plejeplan for terrænet. 

Hvad skal der til.

Efter terrængennemgangen udarbejdes en plejeplan for forvaltningsområdet. Plejeplanen skal sikre komplette levesteder med alle funktioner samlet. Det hjælper ikke agerhønen hvis redebiotop kun findes langt fra en egnet kyllingebiotop med insektføde, eller et soleksponeret areal hvor kyllingerne kan finde varme og tørre sig, da risikoen for at kyllingerne dør af sult, kulde eller prædation stiger, når de skal flytte sig for meget rundt i landskabet for at få opfyldt deres behov. Udyrkede arealer, brak eller de småbiotoper som kan udlægges uden landbrugsaktivitet, og med naturlig fremspiring, vil ofte have et tilstrækkeligt diverst plantedække hvor der både er mere åbne områder men også god dækning. Og ikke mindst vil fraværet af jordbehandling betyde at der er rigeligt med edderkopper, myrer og andre insekter til rådighed for kyllingerne i de første uger efter klækning.

En nogenlunde ligelig fordeling mellem de forskellige funktioner ser ud til at kunne understøtte markvildtbestandene, der på den ene side er meget påvirket af vejrforholdene i ynglesæsonen, men samtidigt har et stort reproduktionspotentiale. Det hjælper altså ikke noget at så mange vildtagre eller holde store soleksponerede arealer, hvis ikke der er en egnet redebiotop.

Tre år med værdifulde resultater for insekter og markvildt

I mange landbrugsområder er der meget begrænset plads til naturlig vegetation, hvilket gør det svært for insekter at finde tilstrækkelig føde, hvilket i sidste ende presser flere fuglearter i landbrugslandet. Blomsterstriber i kombination med eksisterende og nye habitater kan derfor spille en afgørende rolle i at sikre biodiversiteten i landbrugslandet.

I markvildtindsatsens sidste tre år har Danmarks Jægerforbund, med deltagelse fra Danmarks Biavlerforening, skabt ny og vigtig viden om betydningen af blomsterstriber og habitater som markveje, markskel og levende hegn i det dyrkede land for bestøvende insekter, ved systematisk dataindsamling i tre perioder hen over maj, juli og august.

Hovedresultater over de tre år

Blomsterstriber øger mængden af insekter:

Ser man på resultaterne fra alle tre forsøgs år 2021-23, er det tydeligt, at blomsterstriber i landbrugslandet har stor værdi for insekterne, især i sommer- og sensommerperioderne. Striberne skaber nødvendige fødekilder, i perioder hvor insekterne ellers ville have svært ved at finde føde.

Gennem de tre år har vi indsamlet og sammenlignet data i habitater langs med blomsterstriberne, og i habitater der ikke lå langs med blomsterstriber. I alle tre perioder var der nogenlunde lige mange insekter, i de habitater der lå ved siden af blomsterstriberne og dem, der lå alene. Det tyder på, at den højere insektmængde i blomsterstriberne i periode 2 og 3 ikke bare er flyttet fra habitater langs med blomsterstriberne, men er et resultat af den større blomstermængde i blomsterstriberne.

Variation- omlægning og placering:

Resultaterne viser, at levende hegn og flerårige blomsterstriber var attraktive for insekterne i foråret, mens insekterne fandt mest føde i både et- og flerårige blomsterstriber senere på året. Flerårige blomsterstriber har vist sig at være særligt gavnlige, da de både sikrer føde til insekterne i perioder, hvor enårige blomsterstriber endnu ikke er sået eller er i tidlige vækststadier, men også leverer langt hen i sensommeren. Det anbefales derfor at udlægge flerårige blomsterstriber med arter der sikrer en lang blomstring, og praktisere forskudt omlægning således man max omlægger 30-50 pct. af striberne hvert år, for at opnå kontinuerlig fødeforsyning​​. Man bør altid vælge at placere sine tiltag i forbindelse med eksisterende landskabselementer. Skab komplette levesteder, undgå pesticider og gødning og tænk over strukturen, så der skabes et lysåbent plantedække.

Markvildtindsatsen har leveret væsentlig ny viden, som kan bruges til at forbedre og målrette fremtidige naturtiltag. Herudover er der udarbejdet en række praksisnære fakta ark om vildt- og bivenlige tiltag i landbrugslandet, samt folderen Natur- og vildtpleje på landbrugsarealer som inspiration til at skabe bedre vilkår for naturen og vildtet i landbrugslandet.

Få mere information om markvildtindsatsen, dens resultater, rapporter og fakta ark her. Viden om markvildt