Landboungdom så på vildtpleje

Reglerne for naturtiltag på landbrugsejendomme er kringlede, og de ændrer sig år for år. Tilskudsordninger kommer og går, og listen over tilladte tiltag skifter til stadighed. Laver man fejl, kan det trække fra i landbrugsstøtten. Det er ikke altid ligetil for en landmand at manøvrere mellem de regler og ordninger, som kan gøre en forskel for markvildtet.

Derfor er det ekstra positivt, at en stor gruppe interesserede unge landboere havde taget tyren ved hornene for at kunne gøre det bedre. Organisationen Landboungdom er et fællesskab for unge, der har en interesse i landbruget og det at bo på landet, og Tønderegnens Landboungdom havde her i juni sat vildtplejen i landbruget på som tema for et medlemsarrangement.

Til det formål havde de fået landmand Tonny Lønne fra Ballum, der gør en meget stor indsats for at tilgodese markvildtet på sin ejendom, og Danmarks Jægerforbunds chefkonsulent Jakob Bergmann Nielsen, der til dagligt arbejder med vildt- og naturplejen, til at arrangere en rundtur på Tonnys ejendom med fokus på, hvordan man i praksis kan gøre en indsats for markvildtet på moderne landbrugsejendomme.

Snak om brak

- Nogen kalder det urter, andre kalder det ukrudt, konstaterede Jakob Bergmann Nielsen om vegetationen på et areal, der efter reglerne om småbiotoper havde fået lov til at gro til.

Langs en markvej lå myretuerne tæt.

- Det her er en ren proteinbar. De er vigtige fødeemner, som agerhønsekyllingerne skal leve af. Det er det vi ser, når bare jorden ikke bliver vendt. Så har vi en markant større biomasse af insekter, forklarede han de interesserede unge.

Men også på de arealer, der er i omdrift, kan man tage udstrakte hensyn til agerhøns, harer og andet markvildt. Selskabet slog et slag ind over en mark med såkaldt bestøverbrak, der var udsået lidt før bukkejagtspremieren og allerede i fin fremvækst i den lune jord.

- Vi sørger for at bruge brakordningerne aktivt til at skabe afveksling og gode levesteder, forklarede Tonny Lønne, der gerne så, at disse muligheder fik mere fokus i landbrugsrådgivningen.

Hvordan gribes det an?

- Min erfaring er desværre, at landbrugskonsulenterne ikke er de bedste rådgivere, når det gælder natur- og vildtpleje. Deres primære fokus er alt for ofte produktionen, selv i situationer, hvor der findes muligheder for naturtiltag, der ville give os landmænd den samme indtjening, uddybede Tonny Lønne.

Jakob Bergmann Nielsen så også gerne et øget fokus på, at de forskellige ordninger kan bruges aktivt i markdriften, og i mange tilfælde endog gøre driften enklere for landmanden. Han håbede på, at de praktiske eksempler på, hvordan Tonny Lønne gør det, kunne inspirere de unge til tilsvarende tiltag.

- Jeg forventer naturligvis ikke, at I går herfra med det fulde overblik. Men på Danmarks Jægerforbunds hjemmeside har vi en række faktaark, der helt konkret beskriver de forskellige ordninger. Dem kan jeg kun anbefale, at I går ind og kigger på, lød hans gode råd til fremtidens landmænd.

• Læs faktaarkene på siden her

Levende hegn og vildtplantninger

Men det er ikke kun i markdriften, man kan gavne vildtbestandene. Et andet vigtigt tiltag er at skabe læ og variation med træer og buske.

Deltagerne på ekskursionen beså et levende hegn, der blev holdt lavt og tæt gennem nedskæringer med nogle års mellemrum, sådan så buskene skød op igen og blev endnu tættere.

- Når et læhegn kommer over mandshøjde og bliver åbent i bunden, så har vildtet ikke meget at bruge det til. Dækning og bundlæ er det vigtige, forklarede Jakob Bergmann Nielsen.

- I skal ikke være bange for at pleje jeres hegn. En kande kaffe i tasken og en tankfuld benzin i motorsaven, og så af sted. Det er noget af det mest effektive vildtpleje, I kan lave, fortalte han deltagerne.

Tonny havde fra starten været skeptisk i forhold til at gå så hårdt til sine møjsommeligt etablerede læhegn, men måtte erkende, at det virkede.

- Nu er der altid agerhøns i dette hjørne, konstaterede han, og planlagde allerede næste nedskæring til efteråret for at bevare effekten.

Tæthed og bundlæ er også afgørende for vildtplantninger, som Tonny Lønne havde etableret flere af med tilskud fra ordningen Plant for vildtet.

- Plant buske, buske, buske, buske og så nogle enkelte træer, lød rådet fra Jakob Bergmann Nielsen.

God inspiration

Det hele handler om at kunne se mulighederne.

- Når I kører i traktoren, så se jer omkring og tænk over, hvor I kan optimere forholdene for vildtet, sagde Tonny Lønne til sine besøgende.

Han påpegede, at vildtplejen er grundlaget for gode vildtbestande og dermed for god jagt.

- På det punkt gælder sådan set det samme for jægere som for landmænd: Man skal så, før man kan høste, forklarede han med en sammenligning, som var let at forholde sig til for deltagerne.

Nicolai Høj Andersen, der som bestyrelsesmedlem i Tønderegnens Landboungdom havde været med til at arrangere turen, var efterfølgende fuldt ud tilfreds med turen, der havde været anderledes end foreningens normale bedriftsbesøg, der typisk handler om den primære landbrugsdrift.

- Det har været en rigtigt god inspiration til at udnytte mulighederne for at forbedre forholdene for vildtet, slog Nicolai Høj Andersen fast.

Andre medlemmer af landboungdommen supplerede:

- Det har været en aha-oplevelse at se det hele i en sammenhæng, konstaterede en.

- Det har været fint at se, at der er rigtigt mange tiltag, der kan gøres, uden at det reelt koster noget, kommenterede en anden af de kommende landmænd, der tog videre med en vigtig indsigt i, hvad de hver især kunne gøre for at gavne vildtet og naturen på landbrugsejendommene.