Hjortevildt: Balancen mellem jordbrugsinteresser, naturbeskyttelse og vildtets tarv
Naturligt tætte bestande af hjortevildt øger naturindholdet, fordi hjortevildtet græsser, æder knopper, fejer og på anden vis sikrer et naturligt slid på vegetationen og jordbunden i naturen. Det resulterer nemlig i at der opstår naturlige dynamikker, som skaber variation og øger det økologiske rum.
Særligt i de kommende naturnationalparker er der ønske om højere bestande af hjortevildt, så de kan medvirke til at øge naturindholdet. Her vil den tilgængelige føde ofte være mindre attraktiv for hjortevildtet end den mere næringsrige føde, de kan finde på de omkringliggende marker. Landbrugsafgrøderne er let omsættelige og har et højt nærringsindhold. Det betyder at hjortevildtets adfærd forventeligt vil være, at de opholder sig i naturnationalparkerne i dagtimerne, hvor der fred og ro, og søger føde på landbrugsarealer i nattetimerne.
Den adfærd ser vi allerede, på lokaliteter med sammenlignelige forhold. Et højt og ukoordineret jagttryk på de omkringliggende arealer vil desuden være med til at forstærke dette mønster. Ideelt set bør jagttrykket være størst på de arealer, hvor hjortevildtet ikke er ønsket, men hjortevildtet skal have adgang til arealer med et lavt jagttryk, hvor det kan få sit behov dækket i dagtimerne.
Stigende bestande giver lokale udfordringer
De lokale landmænd og jægere ser allerede nu, hvordan en stigende bestand af kronvildt i området i og omkring den kommende naturnationalpark Thy giver udfordringer for landbruget, fordi skaderne på markerne er stigende. Nogle steder hegnes markerne, mens man andre steder regulerer kronvildtet og etablerer aflastningsarealer, hvor de kan finde føde og fred. Jægerne hjælper de lokale landmænd med at regulere kronvildtet, for at sikre at markskaderne reduceres. Og det er vigtigt at pointere, at det ikke handler om et forsøg på at reducere antallet. Det skal ske i jagtsæsonen.
Regulering skal udelukkende medvirke til at kronvildtet ændrer adfærd.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Forskellige interesser
Når det kommer til det store hjortevildt, er der i nogle tilfælde modsatrettede interesser. Jægerne ønsker sunde og robuste bestande og så meget vildt som muligt, og at det frit kan bevæge sig rundt. Tilsvarende forudsætter indfrielsen af målene med naturnationalparkerne, at der er høje bestande af hjortevildt. De skal dog helst primært opholde sig i naturnationalparken for at opnå den ønskede effekt på naturen.
Det er dog langt fra sikkert det vil ske, når hjortevildtet kan finde langt mere attraktiv føde uden for naturnationalparkerne. Modsat ønsker landbruget bestandsniveauer, som sikrer, at markskaderne er meget begrænsede.
Vilkår for regulering
Når der skydes én eller flere kalve fra en mark, hvor kronvildtet forårsager skade, vil det i bestande med veletablerede familiegrupper få hinderne til at opsøge andre arealer. Formålet med reguleringen er med andre ord, at ”uddanne” hinderne til at søge andre steder hen. Der findes praktiske erfaringer for, at regulering af kronkalve i kombination med udlægning af aflastningsarealer uden forstyrrelse, kan føre til, at landmændene ikke behøver hegne deres marker.
I denne jagtsæson er der flere steder trådt nye jagttider i kraft for kronvildt, hvilket blandt andet betyder, at kronkalv i næsten hele landet kan jages fra 1. september. Det har givet anledning til spørgsmål om Naturstyrelsen har ændret praksis i forhold til udstedelse af reguleringstilladelser. Det er ikke tilfældet. Generelt er det ikke praksis at udstede reguleringstilladelser, når der er jagttid på en art. Det bekræfter Rune Juelsborg Karsten, koordinator for jagt- og vildtforvaltning i Naturstyrelsen:
- Naturstyrelsen udsteder reguleringstilladelser på skadevoldende vildt udenfor jagttiden på den pågældende vildtart. Sådan har det været de sidste mange år. Dette gælder hjortevildt, men også arter som ræv, måger og duer, siger han.
For at kunne få en reguleringstilladelse til f.eks. kronvildt skal en række kriterier være opfyldt:
- Sagsbehandlingen af ansøgninger om regulering af skadevoldende vildt behandles ud fra oplysninger fra den enkelte ansøger. Bl.a. om der er afgrøder, som vil kunne tage skade på den enkelte ejendom, oplysninger om anvendte afværgemidler osv. Forhold hos naboer indgår derimod ikke i sagsbehandlingen, slutter Rune Juelsborg Karsten.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Mulighed for indflydelse via regionale grupper
Ønsker man at påvirke den lokale jagttid på det store hjortevildt, skal det ske gennem de regionale hjortevildtgrupper, som har mulighed for at indstille lokale jagttider. Blandt andet kan de regionale hjortevildtgrupper indstille, at man ønsker at muligheden for at nedlægge f.eks. kalve udover den gældende jagttid udvides med dæmrings- og skumringsjagt 1,5 time for solopgang og efter solnedgang.
Derfor vil det være undergravende for arbejdet i de regionale hjortevildtgrupper, hvis denne praksis ikke følges. Det er meget vigtigt at lodsejere, landmænd, skovfolk og jægere finder fælles og lokale løsninger for forvaltningen. Er der lokalt enighed om udvidet skydetid på de pågældende arter i jagttiden, så bør det være det, der indstilles af den regionale hjortevildtgruppe. Ønsket bør ikke behandles særskilt i regi af ansøgninger om reguleringstilladelser på skadevoldende vildt.
Forvaltningen skal være adaptiv, så den kan tilpasses lokale forhold og ændringer kunne ske hurtigt og let, så vi medvirker til at sikre en sund forvaltning af kronvildtet.
