Jagttider: Hvad er principperne?

Frem mod 2026 skal de kommende jagttider forhandles. Her forhandler Danmarks Jægerforbund på jægernes vegne med de resterende parter i Vildtforvaltningsrådet. Denne gang ud fra en ny aftale om processen. Udgangspunktet, når jagttiderne skal fastsættes, er, at jagtlovens § 3 skal overholdes. Denne paragraf lyder:

§ 3. Jagt må kun drives på vildt, der er fastsat jagttid for, og kun inden for den jagttid, der er fastsat for arten.

Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte jagttid for de enkelte vildtarter ud fra følgende principper:

1) Jagt på fugle må ikke være i strid med de beskyttelsesforanstaltninger, der er
truffet i disses udbredelsesområder.
2) Jagt på fugle skal tilgodese en fornuftig udnyttelse og være økologisk afbalanceret.
3) Der må ikke drives jagt på fugle i yngletiden og på fugle under træk til redebygningsstedet.
4) Der bør ikke fastsættes jagttid på sjældne eller truede arter.
5) Arter, der generelt eller lokalt har et utilfredsstillende lavt bestandsniveau, bør beskyttes.

Stk. 2, pkt. 1, betyder blandt andet, at når der fastsættes jagttider for trækfugle, skal der tages hensyn til andre landes beskyttelsesforanstaltninger, så vi i Danmark ikke driver jagt på arter, som andre lande forsøger at beskytte, i et sådant omfang, at jagten underminerer de andre landes beskyttelse. Det gør vi næppe heller, men det lægger dog nogle begrænsninger på vores udfoldelsesmuligheder.

Stk. 2, pkt. 3, er årsagen til, at jagtstarten på ringdue er udskudt, idet duerne yngler senere og senere, bl.a. på grund af klimaændringerne. Desuden kan man ikke forlænge jagttiden i slutningen af jagtsæsonen, idet duerne starter forårstrækket allerede i starten af februar.

Denne bestemmelse er også årsagen til, at jagttiden for hare er forskudt, så den nu starter og slutter en måned senere end tidligere. Stk. 2, pkt. 4, nævner ”truede” arter uden at definere dette begreb nærmere, men i forhold til bl.a. The International Union for Conservation of Nature's (IUCN) rødlister over danske ynglefugle er f.eks. hjejle stærkt truet, og spidsand truet. Som bekendt har spidsand jagttid, mens hjejle ikke har jagttid.

Stk. 2, pkt. 5, er årsagen til, at en række arter har fået fjernet eller begrænset den generelle jagttid som f.eks. tyrkerdue, blishøne, taffeland, fløjlsand, havlit og edderfugl. Bestemmelsen bruges også til at indføre lokale jagttider, hvor dette kan været aktuelt, f.eks. for sædgås i tre sydøstdanske kommuner, hvor den udbredte tundrasædgås er almindelig, mens den sårbare taigasædgås ikke forekommer.

Politik eller faglighed

I den nugældende jagtlovs gyldighedsperiode er der eksempler på forskellig praksis i forhold til at fastsætte jagttider ud fra bestandsudviklingerne i de enkelte arter:

Praksis 1

Der kan være fagligt velbegrundede fjernelser eller indskrænkelse af jagttider, hvor arterne er i tilbagegang. Eksempler herpå er en række dykænder som taffeland, havlit, fløjlsand og edderfugl.

Praksis 2

Fagligt velbegrundede indførelser eller udvidelser af jagttider, hvor arterne er i fremgang. Eksempler herpå er invasive arter som mårhund og vaskebjørn, som har fået jagttid, samt grågås og canadagås, som har fået udvidet jagttiden med august i visse områder.

Praksis 3

Fjernelser eller begrænsninger af jagttider som følge af forsigtighedsprincippet på grund af manglende viden om forekomst og udbredelse og/eller lookalike risiko for forveksling af fredede arter. Et eksempel herpå er fredningen af husmår, hvor der dels ikke er tilstrækkeligt kendskab til forekomst og bestandsudvilkling, og dels en forvekslingsrisiko med den fredede skovmår. Et andet eksempel er fredningen af store måger på grund af forvekslingsmuligheder med den truede baltiske sildemåge.

Praksis 4

Fagligt helt ubegrundede fjernelser af jagttider af politiske eller følelsesmæssige årsager. Eksempler herpå er fredningen af grævling (imod Vildtforvaltningsrådets anbefaling!), fordi Svend Auken ønskede at ”redde” Danmarks eneste ”bamse”, og fredningen af enkeltbekkasin, fordi nogle organisationer i Vildtforvaltningsrådet fandt, at den er for lille til at udgøre et ordentligt bytte.

Praksis 5

Faglige tilpasninger af jagttider. Et eksempel herpå er kortnæbbet gås, hvor der er lavet en international forvaltningsplan for de lande, hvor arten forekommer. Her er man enedes om et mål for størrelsen af bestanden, som dels skal sikre en sund og levedygtig bestand og dels skal sikre, at bestanden ikke når en størrelse, så den forvolder uacceptable skader på natur og markafgrøder.

Dette opnås med en såkaldt adaptiv forvaltning, hvor man løbende overvåger bestanden og efterfølgende tilpasser længden af jagttiden, så man tilstræber et udbytte, der sikrer bestandsmålet.

En betingelse for adaptiv forvaltning er dog, at man politisk kan enes om at fastsætte bestandsmål, og at man løbende overvåger bestandene, så man hurtigt kan reagere med justering af jagttiderne, hvis det viser sig, at man er ved at bevæge sig for langt væk fra målene.

Frem mod 2026

For at sikre at forhandlingerne om de kommende jagttider baseres på fakta og faglighed i stedet for, at det sker med afsæt i politiske aftaler i Vildtforvaltningsrådet i forsøg på at afveje forskelligrettede ønsker og hensyn, har Danmarks Jægerforbund haft flere drøftelser med Danmarks Naturfredningsforening (DN) om mulighederne for at skabe en mere fast ramme for fastsættelse af jagttiderne.

Årsagen har været, at politiske aftaler ikke altid er optimale ud fra jægernes synsvinkel, hvorfor jægerforbundet har arbejdet for at sikre en større faglighed i arbejdet med revision af jagttiderne. Resultatet af drøftelserne med DN blev, at Vildtforvaltningsrådet besluttede et sæt principper for jagttidsrevisioner, der overordnet beskriver, at der for hver art, der vurderes, skal tages stilling til, om det er juridisk muligt at fastsætte jagttid på arten, om der er et biologisk bæredygtigt grundlag, og slutteligt skal der ske overvejelser om eventuelle etiske problemstillinger vedr. fastsættelsen af en jagttid.