Jagt hjælper Grøn Trepart i mål
Grøn Trepart lægger op til, at 140.000 hektar CO2 rige lavbundsjorde inden 2030 skal omlægges til vådområder, som skal være til gavn for både biodiversiteten og klimaet. Hvis dette mål skal nås, er det en betingelse, at jagtretten på de udtagne områder bevares.
Langt hovedparten af de lavbundsarealer, som skal udtages i henhold til Grøn Trepart, er i dag jorde som der drives jagt på. Hvis jagten som udgangspunkt bliver forbudt i forbindelse med, at arealerne udtages, vil de lodsejere, som ønsker at beholde jorden, være knap så villige til at indgå i projekterne, og dermed bliver det væsentligt sværere at opfylde målene i Grøn Trepart. Der er for en stor dels vedkommende tale om relativt små arealer, hvor lodsejeren selv går på jagt eller udleje jagtretten. Desuden er Jagtretten er mange penge værd på de arealer som udlejes til jagt, og værdien af lavbundsjordene vil derfor falde ganske dramatisk, hvis jagten forbydes på disse arealer. Den tabte indtægt skal i så fald kompenseres ved en evt. ekspropriation, Eller indregnes i den kompensation der betales til de lodsejere der fortsat beholder deres jord efter udtagning. Dermed bliver det væsentligt dyrere at gennemfører Grøn Trepart.
Det er vores oplevelse, at lodsejerne generelt er positivt indstillet overfor at udlægge lavbundsarealerne til mere vild natur. Forbeholdet opstår, hvis der plantes en tvivl om, hvorvidt jagten bliver forbudt i de nye naturområder. Hvor galt det kan gå, viser sagen om fredningen af Tempelkrogen. I 2018 indgik lodsejerne frivillige aftaler om at udlægge deres jorde til vildnatur, men efterfølgende blev hele Tempelkrogen forsøgt fredet for al jagt. Dermed kunne lodsejerne se frem til, at de områder som de frivilligt havde udlagt til natur, og som de plejede at gå på jagt på, pludselig blev forbudt for dem at dyrke deres passion på. Dette scenarie ønsker de færreste lodsejere, og da de fleste af dem er jægere, vil det blive mere end svært at nå de 140.000 hektar udtagne lavbundsjorde. Aftalerne skal allerede være på plads i 2027 og være fuldt implementerede i 2030. Derfor er det bydende nødvendigt, at muligheden for jagt bevares i disse områder.
Ingen argumenter for at forbyde jagt
Der findes da heller ingen gode argumenter for, at der ikke skal være jagt i de kommende naturområder. Det siger sig selv, at jagten i disse områder, ligesom al anden jagt, skal foregå på et bæredygtigt grundlag, i henhold til gældende lovgivning. Når den gør det, har jagten, set over tid, ingen negativ effekt på dyrelivet eller den samlede biomasse i områderne. Der er intet belæg for at hævde, at jagt begrænser biodiversiteten. Tværtimod viser alle erfaringer, at områder hvor der bedrives bæredygtig jagt ikke viser en negativ udvikling i biodiversiteten. Jagt spiller en væsentlig rolle i forvaltningen af vores natur. Invasive arter, som f.eks. mårhund, som vi ikke ønsker at have i den danske natur, reguleres af jægere. Det er også jægerne, der gennem bestandsregulering af f.eks. hjortevildt og gæs, er med til at beskytte afgrøder og sårbar natur. Også derfor, vil det være en helt forkert vej at gå, hvis man i forbindelse med Grøn Trepart begrænser mulighederne for jagt i Danmark.
(Denne artikel blev bragt første gang i netmediet Altinget den 30. september 2024)
