Offentliggjort den: 02. september 2024

Jæger nr. 7 er på gaden

Som medlem af jægerforbundet kan du i disse dage finde årets syvende nummer af Jæger i postkassen og online. Er du ikke medlem endnu, kan du læse den gratis appetitvækker her.

Tekst: Jacob Munkholm Jensen

Det er blevet tid til årets syvende udgave af magasinet Jæger - Danmarks Jægerforbunds medlemsblad. Til de medlemmer, som måtte have ventet utålmodigt, bør vi minde om, at udgivelsesfrekvensen for 2024 er ændret, og at antallet af udgivelser af Jæger er reduceret fra 11 årlige numre til 9. Årsagen skal findes i en ny postlov, som sløjfer momskompensation på udbringning.

Du kan også orientere dig om årets udgivelsesfrekvenser på denne sideSkulle bladet mod forventning udeblive, skal du følge proceduren her. Foretrækker du at læse artiklen online, kan den læses her. Det kræver at du logger ind.

Du kan se frem til endnu et spændende blad med masser af gode historier over de 132 sider, vi har til dig igen i denne måned. Ud over alt det andet stof i bladet handler månedens 20 sider lange tema om hjortevildtet. 

"Når vi igennem jagt tager dyr ud af en bestand, har det altid en pris, og vi jægere har derfor en vigtig rolle i at forvalte hjortevildtet med respekt ikke blot for hjortevildtet, men også for de økosystemer, som hjortevildtet indgår i. Jagten skal derfor altid sikre en god trivsel hos hjortevildtet og herigennem opretholde sunde bestande, som har mulighed for at bidrage med arternes naturlige økosystemsfunktioner," skriver Torben Schulz Jensen, hovedbestyrelsesmedlem for kreds 3, bl.a. i sin temaleder.

Magasinet er online nu

Alle jer, der er medlemmer af jægerforbundet, kan logge ind og få adgang til denne udgave af Jæger i en læse- og bladrevenlig online udgave - eller I kan læne jer tilbage og glæde jer til at den leveres i postkassen inden for den nærmeste fremtid. Husk, at magasinet også kan læses via appen Jæger.

Som sædvanlig har vi sammensat en gratis appetitvækker med nogle af historierne fra magasinet. Klik her og læs det gratis uddrag.