Hvad en jæger bør vide om Afrikansk svinepest

Afrikansk svinepest er en virussygdom, der kan smitte alle typer af grise , både tamsvin og vildsvin, men ikke mennesker. Sygdommen medfører meget høj dødelighed blandt smittede grise, og det giver dårlig velfærd i grisebesætninger og store økonomiske tab for besætningsejeren.

Hvis sygdommen kommer til Danmark, vil det medføre, at alle grise i den ramte besætning skal aflives og bortskaffes, muligheden for at flytte svin mellem besætninger vil blive begrænset, der vil blive indført overvågning af alle besætninger med grise i 10 kilometers radius fra den smittede besætning, og der kan indføres skærpet overvågning i resten af landets grisebesætninger.

Landmændene må desuden imødese handelsrestriktioner på de internationale markeder for såvel levende dyr som grisekød og –produkter, hvis der udbryder Afrikansk svinepest (ASP) i Danmark. Til sammen betyder det, at de økonomiske omkostninger ved et udbrud kan løbe op i omkring 2 milliarder kroner. Derfor er der al mulig grund til at jægere og andre, som rejser i områder med udbrud af sygdommen, udviser den største forsigtighed.

• Læs også: Udbrud af afrikansk svinepest i Nordtyskland

Situationen i Danmark og Europa

ASP er aldrig påvist i Danmark. Men siden det første udbrud i EU i 2014 har sygdommen spredt sig til i alt 14 EU lande i 2023, plus fire europæiske lande, der grænser op til EU. Både i Sverige og Tyskland har der været påvist udbrud i vildsvin, og de nærmeste udbrud er påvist hhv. 390 og 340 km fra den danske grænse. Særligt blandt vildsvin er sygdommen særdeles vanskelig at inddæmme.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Udbrud i tamgrise forekommer i de fleste lande sporadisk og oftest som smitte fra vildsvin, mens der i enkelte lande som Rumænien og Kroatien er set hurtig spredning blandt grisebesætninger. I store dele af Europa spredes smitten relativt langsomt blandt vildsvin, og man har derfor kunnet observere en ”front” af udbrud i vildsvin, der over tid har bevæget sig fra nordøst (Estland, Letland, Litauen, Polen), mod sydvest over Tjekkiet, Ungarn, Rumænien til Tyskland Kroatien, Grækenland og Italien.

Af og til bliver ASP påvist i nye egne langt fra tidligere observerede udbrud, og disse ”spring” i epidemien anses typisk for at skyldes indblanding fra mennesker, eksempelvis via kontaminerede kødprodukter eller kontaminerede personer eller materiel. Eksempler på sådanne ”spring” i epidemien har været udbrud i vildsvin i Tjekkiet (2017), Belgien (2018), Italien (2022) og senest Sverige (2023), hvor de nærmeste udbrud har været påvist i flere hundrede kilometers afstand. Også inden for de enkelte lande observeres jævnligt sådanne ”spring” i epidemien.

Udbruddet i Sverige blev påvist i september 2023 i Fagersta kommune, ca. 170 km nordvest for Stockholm. I alt blev ASP-virus fundet i 68 vildsvinekadavere i et forholdsvis begrænset område (21 km2). Ikke desto mindre, blev op til 1000 km2 inkluderet i den smittede zone, hvor der blev indført restriktioner. Restriktionerne omfattede forbud mod mange aktiviteter i området, daglige til ugentlige søgninger efter døde vildsvin, hegning af området og senere nedskydning af vildsvin i området, samt test for ASP af såvel døde som nedskudte vildsvin. Derudover blev alle grise aflivet i de seks besætninger, der lå inden for den smittede zone.

Trods det relativt lille udbrud i Sverige har det således kostet en massiv indsats at inddæmme smitten, og det har involveret personer fra omkring 60 forskellige sektorer, herunder de centrale og lokale myndigheder, dyrlæger, svineindustrien, lokale jægere, jægerforbundet, landmænd, skovbrugere, ejere af jorden i området, og sports- og rekreative foreninger. Alene søgningen efter døde vildsvin involverede 2-400 personer pr. dag! Den massive indsats har resulteret i at Sverige i denne uge atter er deklareret fri for afrikansk svinepest.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Betydningen for danske jægere

Til jægere, som går på jagt i udlandet, har Fødevarestyrelsen og Landbrug og Fødevarer opstillet en række punkter, man bør følge, for at minimere risikoen for at slæbe smitten med hjem. Da virus kan overleve længe i kød, anbefales det at undgå at tage nedlagte dyr med hjem, samt ikke at efterlade mad eller madrester i naturen.

Når man færdes i områder med ASP kan tøj, støvler og udstyr også vblive kontamineret med virus, og det samme gælder jagthunde. Derfor anbefales det at vaske og desinficere udstyr, og undgå kontakt til danske grise efter hjemkomsten, ligesom jagthunde, der har været med udenlands, bør vaskes og holdes væk fra danske grise efter hjemkomsten.

I områder, hvor der allerede er konstateret udbrud af ASP, er der særlige regler for jagt, og det er vigtigt at sætte sig ind i de gældende regler i området. Det er forbudt for privatpersoner at hjembringe kød fra områder, hvor der er konstateret ASP og fra områder uden for EU. Og efter færdsel i smittede områder, bør man være særligt opmærksom på at få rengjort og desinficeret udstyr efter jagt. Men netop fordi, vi jævnligt ser ”spring” i epidemien, er det vigtigt at følge anbefalingerne også efter jagt i områder, der forventes at være fri for smitte.

Vildsvin i Danmark

Danmark har ganske få fritlevende vildsvin. I forhold til risikoen for ASP giver det os en ganske særlig gunstig situation, fordi vi ikke har vildsvin til at opsamle en pølsemad, der kunne være efterladt i naturen, eller et virus, der kunne være efterladt fra en beskidt støvle. Men det betyder ikke, at vi kan læne os tilbage og slappe af.

I 2022 var ca. 2200 besætninger registreret i det Centrale Husdyrbrugsregister (CHR) med vildsvin eller udegående grise. Disse grise er i en særlig risiko, idet en pølsemad eller et virus efterladt i miljøet potentielt kan flyttes af vilde dyr og dermed udgøre en risiko for udegående grise. Derfor er det stadig vigtigt at såvel jægere som andre, der færdes i naturen i udlandet og/eller i danske grisebesætninger, hver især gør deres for at undgå, at smitten slæbes med hjem til Danmark.

Slæb ikke Afrikansk svinepest med hjem fra jagt i udlandet

1. Efterlad det nedlagte dyr i det land, hvor dyret er nedlagt – gør du ikke det, så:
   • Bør du efterlade slagteaffaldet
   • Partere kødet og lægge det i poser, inden du tager hjem
2. Vask og desinficer dine støvler og udstyr, inden du tager hjem
3. Vask dit jagttøj ved mindst 60 grader, inden du tager hjem – kan du ikke det, så læg tøjet i poser, og vask det så snart du er hjemme
4. Efterlad IKKE mad eller madrester i naturen

Orientér dig om reglerne vedr. ASP i det område, hvor du skal på jagt, tjek Fødevarestyrelsen hjemmeside. 

Kilde: Landbrug & Fødevarer