Hvad betyder bæredygtig jagt?

Det er EU-Kommissionens opfattelse, at alle medlemslande bør vurdere bæredygtig-heden af jagt på hver enkelt art på Annex II, før jagttiden går ind. Ellers opfylder de ikke kravene i det såkaldte fuglebeskyttelsesdirektivs artikel 7.

I praksis kan det resultere i anbefalinger til NADEG, der er EU-medlemslandenes ek-spertgruppe for habitat- og fugledirektiver, om at lukke jagten på bestemte arter. Risikoen er, at nogle medlemslande vil svare, at de ikke foretager sådanne vurderin-ger, før de åbner jagten, og at de derfor vil finde det lettere at forbyde jagt som en hurtig reaktion – frem for en grundig vurdering.

Arter, der risikerer at blive berørt, kan være spidsand, havlit, fløjlsand, taffeland, troldand, atlingand, skeand, pibeand, strandskade, vibe, grønbenet rørhøne, rødben, svartbag og stormmåge. Nogle af disse arter er jagtbare i Danmark, andre kunne være det, mens der for endnu andres vedkommende ikke kan fastsættes jagttid. Det er alle arter, der allerede eller måske snart vil mistrives på grund af manglende eller ringe livsbetingelser. Årsagen til mistrivsel eller mulig mistrivsel er således ikke jagt.

Et jagtforbud vil derfor heller ikke rette op på nuværende eller kommende udfordrin-ger med mistrivsel, fordi det i vid udstrækning handler om, at levestederne enten helt mangler, eller at de, der findes, er af ringe kvalitet.

Ingen data = ingen jagt

Den nuværende proces til vurdering af bæredygtigheden af 30 trækfugle skal hjælpe medlemslandene med at opfylde dette krav. De vigtigste hindringer vil være datatil-gængelighed, usikkerhed og risikoniveau. Med andre ord: Ingen data = ingen jagt.

Danmarks Jægerforbund har indledt en dialog med udveksling af synspunkter med Miljøstyrelsen, som er den nationale myndighed på området. Vi er blandt andet meget optaget af, at grundlaget skal være retvisende for vurderingerne. Vi har f.eks. tidlige-re præciseret, at det ikke altid er relevant at medtage ynglebestanden som et led i vurderinger af jagttiden på trækvildtarter, idet en række trækvildtarter alene, gæ-ster Danmark uden for ynglesæsonen. Derudover mangler der data om bestandene både hvad angår bestandsstørrelser og forekomst, hvilket i nogle tilfælde er afgøren-de for en fremtidig vurdering af, om jagten på en given art er bæredygtig.

Jægerforbundet deltager i et møde i Waterfowlers Network medio februar, hvor ho-vedemnet er EU-Kommissionens definition på bæredygtig jagt, og hvordan vi bedst muligt sikrer jægernes interessevaretagelse i den sammenhæng. Udover deltagere fra medlemslandene Holland, Tyskland, Irland, England, Finland, Sverige og Danmarks jagtorganisationer, er der inviteret repræsentanter fra:

• Wetlands international, der varetager projekter vedrørende vådområder og vandfugle og udvikling af international vandfuglepolitik, information og ud-dannelse. WI har været drivkraft bag Ramsarkonventionen og står som ek-spertorgan i Bonnkonventionen og AEWA (Vandfugleaftalen)
• FACE-European Federation for Hunting and Conservation (repræsenterer Eu-ropas 7 millioner jægeres interesser som en international nonprofit- og ikke-statslig organisation)
• AEWA: Agreement on the Conservation of African-Eurasian Migratory Water-birds “Vandfugleaftalen”.

Dansk, nordisk og europæisk fokus

På et kommende møde i Nordisk Jægersamvirke vil EU-Kommissionens definition på bæredygtig jagt ligeledes være det vigtigste emne på dagsordenen. Mødet vil blandt andet indeholde udarbejdelse af en plan for hvordan vi med en fælles nordisk tilgang bedst sikrer jagten på arter på Annex II, og det skal ske med afsæt i et fagligt oplæg fra AEWA’s game expert and Technical Committee og den Europæiske gåseplatform.

Se faktaboksen her:

Alt dette sker, så vi i fællesskab med vores internationale kolleger kan sikre en målrettet interessevaretagelse for jægerne i Europa. Vi følger således processen nøje i Danmark og i EU. Vi mener, det er uhyre vigtigt, at der sikres en tilgang med fokus på forvaltningsplaner og deraf følgende reelle leve-stedsforbedringer for disse trængte arter.

Data om nedlagt og levende vildt er afgørende

Problemstillingen bekræfter endnu en gang, at vi som jægere i langt højere grad end tidligere skal tilvejebringe data om nedlagt vildt og de levende bestande, så vi kan medvirke til at dokumentere jagtens bæredygtighed. Den vægtundersøgelse på svømmeænder og edderfugl, som Danmarks Jægerforbund har igangsat, er meget konkrete eksempler på, hvad vi som jægere kan bidrage med udover indberetning af vildtudbytte og indsendelse af vinger.

EU-Kommissionens fordeling af Annex II arter, som ikke er i en sikker EU-status i sager i henhold til populationsdynamiske drivere* og potentielle indvirkninger af jagt. Det drejer som om følgende arter med tilhørende vurdering:

* Populationsdynamik handler om vildtbestandenes variationer og ændrin-ger over tid i antal, samt køns- og alderssammensætningen.