Offentliggjort den: 12. august 2024

Hej Buejæger – skal du med til Børglum Kloster?

Lørdag den 24. august afholder vi Forbundsmesterskab i Jagtbue, og du kan stadig nå at komme med. Tilmeld dig via linket nederst i denne nyhed.

Tekst: Lars Thune Andersen

FM i jagtbue er en hyggelig skydning, hvor buejægere fra hele landet møde og udveksler erfaringer, jagthistorier og udbygger det buejagtfaglige netværk. Samtidig deltager de i Forbundsmesterskabet, som er en dyst, hvor alle kan være med og hvor der skydes i en Dame-, Junior- og herrerække i Compound og en åben række i traditionel bue.

Vi har været så heldige at få det flotte Børglum Kloster som ramme til dette års forbundsmesterskab. For dem, der har lyst, er det muligt at blive til om søndagen, hvor vi skyder sponsorskydning med mange flotte præmier, sponsoreret af Mjølner Hunting. Alle deltagende skytter i sponsorskydningen indgår i lodtrækning om hovedpræmien.

Vil du overnatte, så er der bl.a. mulighed for at campere ved Børglum Kloster - campen åbner fredag kl. 12.00.

Du kan læse mere om aktiviteten og tilmelde dig via dette link.