Genopretning og beskyttelse betaler sig
Tre nypublicerede rapporter sætter fokus på biodiversitets- og klimakrisen. På den ene side er der ikke afsat midler nok, og på den anden side har vi ikke råd til at lade være med at gøre noget. Det økonomiske tab ved ikke at handle på krisen, vil nemlig langt overstige omkostningerne til beskyttelse og genopretning.
Vidensgrundlaget er opdateret, og fundamentet for de politiske beslutninger på plads. Eller det burde det i hvert fald være. Den seneste tid har en række fagrapporter nemlig på det nærmeste stået i kø til udgivelse. Først udkom klimarådet med deres anbefalinger til fremtidens arealanvendelse. Så udgav Københavns Universitet rapporten Mere, større og bedre natur - og i onsdags udkom så første del af Biodiversitetsrådet årsrapport Finansiering af Danmarks biodiversitetsindsats.
De tre rapporter cirkulerer omkring samme overordnede emne: Der skal findes en løsning på biodiversitets- og klimakrisen. Hvordan påvirker det fremtidens arealanvendelse, og hvad koster det?
- Med den seneste tids udgivelser har vi fået et opdateret datagrundlag, som politikerne kan træffe oplyste beslutninger på baggrund af, siger Sabina Rohde, chefkonsulent i biodiversitet og havmiljø hos Danmarks Jægerforbund.
Der mangler klare nationale mål
Sabina Rohde mener, at der i kølvandet på den opdaterede viden sendes et klart budskab til politikerne på Christiansborg:
- Det er helt tydeligt at alle aktører, private såvel som offentlige, kalder på en overordnet arealplanlægning og klare mål for hvad vi vil med biodiversitetsindsatsen i Danmark. Vi har tilsluttet os en række aftaler, blandt andet via FN og EU, men vi mangler fortsat klare nationale mål for hvad vi vil. Samtidig ser vi med alt tydelighed, at virksomhederne derude ikke har tid til at vente. De tripper og vil i gang med at sikre grundlaget for deres fremtid, så der er mange ting oppe i luften i øjeblikket, lyder Sabina Rohdes vurdering.
Rapporten fra Biodiversitetsrådet slår fast, at det nuværende finansieringsniveau ikke er tilstrækkeligt til at vende krisen, og at vi skal finde op mod 4 milliarder på årlig basis for at løse opgaven. Der er med andre ord efterladt et stor hul i budgettet. For hvordan skaffer vi den finansiering?
(Artiklen fortsætter under billedet)
Omfordeling af EU-midler til natur
Som en del af løsningen på problemet med finansiering foreslår eksperter på tværs af fagområderne at midlerne fordeles via en fondsmodel, der kan håndtere jordfordelingsopgaven. Flere foreslår at opgaven kan varetages af Den Danske Naturfond. Men der var også andre løsninger på tegnebrættet, f.eks. i form af koordinering mellem fondene og statslige myndigheder.
Derudover kan midlerne i landbrugsstøtteordningerne udgøre et substantielt bidrag til at lukke hullet i budgettet. Ifølge økonom Peter Birch Sørensen, der står bag det såkaldt grønne BNP, udnytter Danmark nemlig i meget ringe grad mulighederne for at bruge midlerne fra EU til natur.
Grønt BNP sætter værdi på de miljø- og klimakonsekvenser, som den økonomiske vækst fører med sig i form af negative effekter, f.eks. i form af øget luftforurening, tab af biodiversitet og drivhusgasudledning.
Regningen bliver større, hvis vi venter
Men naturen er ikke kun udgifter. Biodiversitetsrådet belyser i deres rapport, at det økonomiske tab, der er forbundet med ikke at handle på krisen, langt vil overstige omkostningerne til beskyttelse og genopretning. Regningen bliver med andre ord kun større, hvis vi venter med at investere i naturen.
I løbet af juni skal Treparten aflevere sine anbefalinger til regeringen. Derefter er forventningen, at der indkaldes til en række politiske forhandlinger. Socialdemokratiets miljøordfører, Anna Pauilin, har udtalt, at regeringen barsler med et forslag på naturområdet, der efter planen skal fremlægges efter sommerferien. Et forslag, som Danmarks Jægerforbund ser frem til at nærstudere.
- Alt andet lige har den seneste tids udgivelser styrket det faglige grundlag, og der er fra flere sider sat en streg under budskabet om, at vi i Danmark har råd til at prioritere biodiversitetsindsatsen. Men det vil kræve en omstilling. I jægerforbundet vil vi selvfølgelig være vældig nysgerrige på regeringens forslag, for mere og bedre natur er kun til gavn for vildtet - og dermed naturligvis også for jagten og jægerne, fastslår Sabina Rohde.
Det gør hun bl.a. på baggrund af jægerforbundets vedtagne strategi og natursyn.
