Gåseregulering og fugleinfluenza
Der er stadig et højt trusselsniveau for fugleinfluenza i Danmark. Regulerer du gæs bør du derfor stadig være opmærksom på at tage dine forholdsregler, når du håndterer det nedlagte vildt.
Siden 2020 har Europa være ramt at den højpatogene variant af fugleinfluenza, H5N1. Varianten har vist sig atypisk ved at være meget aktiv i sommerhalvåret og ved at angribe arter, som ikke plejer at have sygdommen. Det er blandt andet gået hårdt ud over splitterner, fjordterner og hættemåger. Men sygdommen har ikke kun holdt sig til fuglene. Der er fundet H5N1 i både ræve og sæler og i Europa er der flere eksempler på at pattedyr er blevet smittet med og døde af fugleinfluenza.
På Fødevarestyrelsens hjemmeside kan man se et overblik over, hvor i landet der er konstateret smitte i vilde fugle. Læs mere her. Typisk er fuglene smittet med varianten H5N1, som har været den fremherskende variant siden 2020. I denne sæson har især det det tyske og hollandske Vadehav været ramt, men det samme gør sig gældende på flere lokaliteter i Danmark, lige som smitten generelt lader til at være udbredt blandt vilde fugle.
Flere besætninger med tamfjerkræ er også blevet ramt og er blevet slået ned. Senest er det gået ud over kalkunfarme på Sjælland.
Fugleinfluenza spredes typisk med trækkende vandfugle, som spreder smitten på deres trækruter. Siden 2020 har virus dog været konstant tilstede i Europa. Den smitsomme virussygdom kan ramme alle fugle, der er dog variation i de forskellige arters følsomhed. Svømmeænder udviser i flere tilfælde ikke tegn på sygdommen, men kan sagtens smitte andre fugle. Hos tamfjerkræ er høns og kalkuner meget følsomme.
Husk smittebeskyttelse
Under normale omstændigheder udgør fugleinfluenza ikke en risiko for mennesker, men som jæger og naturmenneske bør man alligevel være særlig opmærksom på god smittebeskyttelse, da man potentielt kan komme i kontakt med fugleinfluenza. Regulerer du gæs, skal du derfor være opmærksom på at have en god håndhygiejne, når du har håndteret nedlagt vildt. Husk derfor at vaske hænder med varmt vand og sæbe efter håndteringen.
Håndsprit (70%) kan også anvendes, hvis du ikke har synligt snavs på hænderne.
Hvis man har nedlagt gæs, kan de sagtens spises. Det er blot meget vigtigt at være opmærksom på, at tilberedningstemperaturen skal over 70 grader før virus dræbes. Under klargøringen vil det være en fordel at bruge en maske (FFP3) især hvis det støver meget. Fødevarestyrelsen anbefaler, at man flår sit fuglevildt frem for at plukke det, for at formindske risiko for smitte ved indånding af virusholdigt støv. Synligt syge fugle eller fugle som udviser en unormal adfærd, bør ikke spises.
Undgå spredning
Har man håndteret nedlagt vildt eller været på regulering, bør man være opmærksom på ikke at komme i kontakt med tamfjerkræ i mindst 48 timer, og fodtøj og øvrig beklædning, der har været brugt på jagt eller regulering, bør aldrig komme i kontakt med tamfjerkræ.
Derudover bør hunde, som har været brugt på jagt eller regulering, ikke komme i kontakt med tamfjerkræ. Man bør heller ikke lade sig selv eller familien slikke i hovedet af hunden, efter at den har haft vildt i munden.
Tip om fund af døde fugle
Overvågningen for fugleinfluenza i vilde fugle er et vigtigt redskab til at overvåge udbredelsen af virus. Derfor opfordrer Fødevarestyrelsen alle til at benytte appen FugleinfluenzaTip, hvis man finder en død fugl. Indberetningen via app’en er især relevant hvis der er tale om vandfugle, rovfugle eller kragefugle. De døde fugle skal helst være i rimelig stand og må helst ikke have været døde i mere end to døgn. Appen kan hentes til både iPhone og Android telefoner og er nem og intuitiv at betjene. Indberetning af dødfundne fugle er en del af den passive overvågning for fugleinfluenza.
Hør også vores podcast om fugleinfluenza:
