Gåsemøde i Tromsø - EGM IWG 9
Den 18.-20. juni løb det niende møde i den internationale arbejdsgruppe under den europæiske gåseforvaltningsplatform (EGMP) af stablen. Mødet blev afholdt i Tromsø, og Norges Miljødirektorat var værter for mødet og den indledende dag, hvor der var møde i alle taskforces under EGMP. Danmarks Jægerforbund deltog i mødet, som en del af den danske delegation.
EGMP oprettedes i 2016 under vandfugleaftalen AEWA, som forpligter til bevarelse og bæredygtig udnyttelse af de bestande af trækkende vandfugle, som aftalen omfatter. EGMP beskæftiger sig med forvaltningen af både stigende og sårbare bestande af gæs i Europa på flyway-niveau.
På det internationale arbejdsgruppemøde (EMG IWG), var der flere beslutninger, som skulle træffes af de tilstedeværende delegationer fra medlemsstaterne. Nogle af disse har potentielt betydning for danske jægere, herunder blandt andet størrelsen på næste jagtsæsons kvote på kortnæbbet gås, og den danske kvote på tajgasædgås.
Kortnæbbet gås
Danske jægere har spillet (og spiller fortsat) en væsentlig rolle i at medvirke til at opfylde målsætningen om en bestandsreduktion, blandt andet for at skåne den sårbare og langsomt voksende tundravegetation mod overgræsning. På baggrund af en vurdering af bestandens størrelse, vurderes det at kortnæbbet gås i den kommende sæson kan tåle et jagtligt udtag af ca. 18.000 individer i Danmark, uden at bestanden falder under den aftalte bestandsstørrelse på 60.000 individer.
Det betyder, at jagttiden ikke ændres i den kommende sæson.
På grund af ændret adfærd og ændrede trækvaner, har der været usikkerhed om hvorvidt sidste sæsons bestandsopgørelser var korrekte. Derfor har man brugt data fra 50 GPS-mærkede gæs, som har kunnet hjælpe forskerne med at beregne detektionsraten og dermed korrigere de tællinger, som er foretaget af gæssene i både Norge og Danmark. Det seneste bestandsestimat (fra maj 2024) er på omkring 78.000 individer.
Næste skridt i arbejdet med de kortnæbbede gæs er en revision af forvaltningsplanen, som igangsættes i efteråret 2024, hvor man blandt andet skal forholde sig til konsekvenserne af, at en del af bestanden af kortnæbbede gæs er begyndt at trække gennem Sverige og Finland til et nyt yngleområde på den russiske ø Novaya Zemlya i stedet for Svalbard.
Miljøstyrelsen er med til at finansiere revisionen, som har den danske taskforce koordinator Jesper Madsen i spidsen.
Tajgasædgås
I modsætning til kortnæbbet gås skal forvaltningsplanen for tajgasædgås sikre, at bestanden øges. Derfor er muligheden for jagt på arten også styret af kvoter. I Danmark tænker jægerne nok ikke så meget over at vi har en kvote på tajgasædgæs. For at sikre at der ikke nedlægges et ikke-bæredygtigt antal af sædgæs, har myndighederne reduceret jagten på sædgæs til tre kommuner i det sydøstlige Danmark, hvor udelukkende fugle fra den centrale forvaltningsenhed blandt andet overvintrer. Denne bestand består af fugle, som yngler i nordlige dele af Rusland og Sverige samt i Finland. I den næste sæson er der tildelt en kvote på 360 tajgasædgæs til Danmark.
De sædgæs, som nedlægges i Danmark, er formodentlig primært tundrasædgæs, som har en stabil bestandsudvikling og derfor ikke kræver særskilt opmærksomhed. Men hvilke gæs som reelt nedlægges, kan ikke vides med sikkerhed, og derfor opfordres jægere, som nedlægger sædgæs i de tre kommuner, hvor sædgåsen er jagtbar, til at sende hoved og vinger ind, så man kan få et bedre overblik over fordelingen af de to arter i det nedlagte vildt.
- Læs også: Tajga eller tundra
Fokus på flysikkerhed
Under EGMP findes en række forskellige taskforces for de forskellige arter (bramgås, grågås, tajgasægås og kortnæbbet gås) men derudover findes også en taskforce som arbejder med markskader og så har en ny taskforce om flysikkerhed, også set dagens lys.
Stigende gåsebestand udgør en risiko for flytrafikken, især i perioder med træk, derfor vil dette også få fokus i den fremtidige forvaltning af gåsebestandene.
