Fund af harepest kan tyde på øget smitterisiko for mennesker og dyr
I de seneste år er der observeret en stigning i andelen af harer modtaget som faldvildt, der testes positive for tularæmi, også kaldet harepest. Tularæmi er en zoonotisk sygdom, der forårsages af bakterien Francisella tularensis. Sygdommen rammer især harer og små gnavere, men kan også overføres til mennesker. Det er derfor vigtigt for jægere og andre, der færdes i naturen, at være opmærksomme på, at sygdommen kan forekomme.
Tularæmi er en meget smitsom bakteriel infektion, som kan spredes via flåter, myg og direkte kontakt med inficerede dyr eller deres kadavere. I nogen lande er forurenet vand også en vigtig smittevej. Sygdommen kaldes også harepest, men da harepest også af nogen bruges om en anden infektionssygdom toxoplasmose, foretrækker vi betegnelsen tularæmi for at undgå forveksling. Hos mennesker kan sygdommen medføre feber, hævede lymfeknuder og sårdannelser.
Sygdommen kan være alvorlig, især uden behandling, men kan effektivt behandles med antibiotika, hvis den opdages tidligt. For europæiske harer er sygdommen ofte dødelig. Infektionen kan føre til blodforgiftning og efterlade karakteristiske små, hvide nekroser i organer som lever og milt.
Overvågning af tularæmi hos harer i Danmark
Overvågningen af tularæmi i Danmark blev igangsat i 2003 som følge af et tilfælde af tularæmi hos et menneske i Nordjylland. Den første danske hare, der blev testet positiv for tularæmi, var fundet død ved Odder i Østjylland 2003 og indleveret til faldvildtovervågningen. Antallet af harer modtaget til faldvildtovervågingen siden 2003 er nogenlunde stabilt og varierer mellem 30 og 50 årligt.
I perioden omkring 2003-2006 bliver over 600 dødfundne og jagtskudte harer testet, men der er ikke registreret yderligere positive harer. Der er herefter en periode, hvor der ikke undersøges harer, men i 2012 bliver overvågningen genoptaget, og i de efterfølgende år bliver alle harer modtaget til faldvildtordningen testet, og i perioden 2012-2021 findes 4 harer positive (to fra Sjælland, én fra Djursland og én fra Bornholm). I de seneste 3 år fra 2022-2024 er 11 harer fundet positive. De positive harer kommer fra alle ender af landet (se kort). Hvis man kikker på andelen af faldvildtharer, der testes positive, så er den steget fra 0.01 procent i perioden 2012-2021 til 12.5 procent i 2022-2024.
Harer, der findes positive i forbindelse med faldvildtordningen, er ikke nødvendigvis et udtryk for den egentlige forekomst, da der vil være mange harer, som smittes og dør uden at komme til undersøgelse. For eksempel syge og døde harer, som fjernes af ræve og andre ådselsædere. Tallene skal nok mere ses som et udtryk for, at infektionen må forventes at forekomme endemisk i alle dele af Danmark (endemisk betyder, at en organisme – i dette tilfælde Francisella tularensis - konstant er til stede i et område eller region), og at forekomsten kan være stigende. Hvert år bliver det registreret mellem 20 og 30 humane infektioner med tularæmi.
Hvad påvirker forekomsten af tularæmi
Man ved ikke med sikkerhed, hvad der er årsagen til, at forekomsten af tularæmi kan variere fra år til år, og hvorfor forekomsten i nogle lande er stigende. I Sverige har man set en markant stigning i både dyre- og mennesketilfælde af tularæmi de seneste årtier. Hvilket man mener muligvis kan tilskrives ændringer i klima, forekomsten af insektvektorer og populationstætheden af nogen værtsdyr. En lignende udvikling kan være på vej i Danmark, især som følge af mildere vintre og efterår og hyppigere ekstreme vejrbegivenheder som oversvømmelser.
Hvordan beskytter du dig selv og andre?
Som jæger kan du reducere risikoen for smitte ved at:
- Undgå direkte kontakt med døde eller syge harer uden handsker
- Vaske hænder grundigt efter håndtering af vildt og bruge god hygiejne ved slagtning
- Bære tøj, der beskytter mod flåtbid og myggestik
- Undgå at drikke vand fra stillestående kilder i naturen.
Sygdommen er svær at opdage i naturen, fordi syge harer ofte dør hurtigt uden tydelige tegn på sygdom. Når en hare bliver smittet med tularæmi, kan bakterien hurtigt sprede sig i kroppen og føre til blodforgiftning. Syge harer kan virke svage, bevæge sig langsomt eller helt stoppe med at flygte, men mange bliver først fundet, når de er døde.
Betydningen af overvågning
Hvis du finder en syg hare, som aflives, eller en død hare, kan den indleveres til faldvildtovervågningen. Det kan være med til at give os bedre viden om sygdommen. Læs mere om indlevering af faldvildt på www.vildtsundhed.dk.
Der er behov for en systematisk overvågning af tularæmi blandt vildt i Danmark, især i lyset af stigende klimaudfordringer og potentielle ændringer i vektormønstre. Et overvågningsprogram, der inkluderer rutinemæssig testning af dødfundne harer og relevante insektarter, vil være et vigtigt skridt mod bedre sygdomskontrol.
Tularæmi udgør en væsentlig sundhedsrisiko for både dyr og mennesker, og det er afgørende, at vi øger opmærksomheden om sygdommen blandt jægere og andre naturbrugere. Jo bedre vi er informeret, desto bedre kan vi beskytte os selv og naturens vilde dyr.
Husk: Hvis du oplever symptomer som feber og hævede lymfeknuder efter jagt eller ophold i naturen, bør du kontakte din læge og nævne risikoen for tularæmi. Tidlig behandling er nøglen til en hurtig bedring.
