Fra trætop til tallerken
Siden rågerne midt i 90’erne etablerede ynglekoloni hos et jagtkonsortium ved Ringsted, har der været rågeunger på menuen under efterårsjagterne.
Mange jægere finder en speciel glæde ved at sætte tænderne i vildt, de selv har nedlagt. Kød smager bare bedst, når man ved, at dyret har haft et godt liv – langt eller kort – og hvis der har været lidt udfordring ved at skaffe det til bordet. Den erfarne jæger og hundemand Søren Nielsen er opvokset med jagt og fik derfor allerede fra barnsben en forståelse af vildt som en dagligdags fødevare. Den dag i dag er der således på stort set daglig basis vildt at finde på tallerkenen hjemme hos hustruen, Grete, og ham. Selv i det jagtkonsortium under Sørup Herregård, som han er medlem af, serveres der vildt under alle efterårets jagter; bl.a. de rågeunger, som reguleres i rågekolonien på konsortiets jagt – en opgave, Søren administrerer for herregården.
Hyppige besøg
Rågekoloniens fugle har etableret reder i både gran-, bøge-, ege- og birketræer. Ved ankomst ser Søren flere rågeunger i birketræerne, så han lægger ud under dem. Muligheden for at skyde mellem det nyudsprungne løv er stadig god i birkene, og da kolonien ikke rigtigt er alarmeret endnu, lykkes det hurtigt den erfarne rågereguleringsjæger at nedlægge et par stykker.
Herefter begiver han sig videre ind imellem grantræerne, hvor fuglene opdager ham undervejs og flyver, mens den eneste endnu ikke flyveklare unge, der er i sigte, hopper ind i reden. Søren venter i tålmodighed, og kort efter popper ungen igen ud på en af de nåleløse grangrene, hvor den sekundet efter tager kuglen i brystet for at slippe grebet om grenen og falde mod jorden. Søren er inkarneret ruhårsmand og har denne dag sin lydige unghund Plusli med. Hun apporterer rågeungen.
Konsortiet blev startet for mere end 40 år siden af Jens Lassen, der af mange vil være kendt for at have rejst med en af vor tids største eventyrere: Freddy Wulff. Søren kom med sidst i 00’erne. På det tidspunkt var rågekolonien allerede etableret i den lille dyrehave, som ligger et stenkast fra Sørup Herregårds hotelfaciliteter. I begyndelsen var regulering i rågekolonien ikke noget, man gik meget op i, men i takt med at kolonien voksede og dermed også forsagede forstyrrelser af hotelgæsterne, blev reguleringstilladelsen søgt.
Flere konsortiemedlemmer har gennem tiden vist interesse for at hjælpe med reguleringen, men nu er det ikke så eftertragtet en opgave som tidligere. Selvom det er en både stemningsfuld og til tider spændende opgave, er regulering af rågeunger også en alvorlig opgave, som kræver hyppige kortvarige besøg i kolonien, hvis den skal løses til tilfredshed. Søren besøger kolonien hver anden eller hver tredje dag.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Vildt i den sikre såt
Søren fortsætter ud i bøge- og egetræerne i kanten af kolonien. Her ynder de flyvefærdige rågeunger at sidde, men de er svære at få øje på og endnu sværere at få frit skud til. Han nedlægger flere fugle her, og ruhårstæven må atter på arbejde i de korte brændenælder. Nældernes friske blade ser lige så bløde ud som de på den nyudsprungne bøg, men på Pluslis varsomme skridt, ses det tydeligt, at synet bedrager.
Af hensyn til kuglenedfald bør skud under regulering af rågeunger altid afgives så nær lodret som muligt og aldrig under en vinkel på 60 grader. Søren er selvfølgelig også opmærksom på kuglenedfald og skyder derfor aldrig i retning af hotellet. Det betyder, at han nu og da må på korte pyrschture for at komme på den rigtige side af fuglene.
Antallet af nedlagte fugle var igennem mange år stigende og toppede i 2020 med 513 unger. Herefter faldt det til 380 fugle i 2022, mens antallet for 2023 – i skrivende stund – ser ud til at blive markant lavere. Sørens gæt er, at det havner på omkring 220 fugle. Selvom opgaven ser ud til at være løst, vil det dog stadig kræve en indsats af Søren og de konsortiemedlemmer, der hjælper ham, at holde kolonien på niveau i fremtiden.
Konsortiet, der består af 20 medlemmer, holder fem efterårs-/vinterjagter. På alle jagter er indlagt en frokost med sildemadder efterfulgt af en varm ret. Et par gange om året består den varme ret af rågeunger, som tilberedes af en lokal kogekone efter Sørens opskrift.
- Jeg ved godt, at det for nogen er lidt kontroversielt at spise sorte fugle som krager og råger, men der er ikke andet på menuen, og det er faktisk også stort set alle, som godt kan lide det, fortæller Søren med nakken bøjet bagover og blikket rettet mod trækronerne. På de jagter, hvor der ikke serveres rågeunger, er harer, ænder eller fasaner på menuen.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Hurtigt ind, hurtigt ud
Hen mod slutningen af maj – hvor denne regulering foregår – er trætoppenes løv tæt, og rågeungerne flyver efterhånden også godt, så der går flere minutter mellem, at en chance byder sig.
- I pinsen serverer jeg normalt også en ret rågeunger for familien. Det er bare herligt, når vi kan sidde udenfor i godt vejr og nyde det møre brystkød med flute og hvidvin, fortæller Søren, mens Plusli på lette poter jonglerer sig igennem en lille lysning med spredte brændenælder for at hente en netop nedlagt rågeunge.
- Og vi bruger ikke kniv og gaffel under pinsefrokosten, konstaterer han efter lidt arbejde med at få Plusli til at aflevere den sorte fugl til hånden.
Ved etisk korrekt regulering af rågeunger bør man ikke opholde sig ret længe i kolonien, da de voksne fugle ikke kan bringe føde og vand til ungfuglene, mens forstyrrelsen foregår. Reguleringen i den enkelte koloni bør derfor gennemføres hurtigt og effektivt, således at forældrefuglene kan komme tilbage til rederne.
Efter små 45 minutter samler Søren de nedlagte fugle sammen. Han har – som hunden – haft endnu en hyggelig formiddag i kolonien med blikket rettet mod de lysegrønne trækroner under infernoet af stemningsfulde skrål fra sorte fugle. Det vil ikke tage ham mange minutter at ordne de par håndfulde fugle, som det er blevet til. Reguleringsperioden er ikke helt ovre endnu, så der vil helt sikkert blive nedlagt endnu flere rågeunger, som til efteråret vil finde vej til jagtkonsortiets sorte gryde.
Kort sagt om regulering af rågeunger
- Rågeunger kan reguleres med luftgevær, salonriffel eller
haglgevær - Skydningen skal gennemføres under strenge sikkerhedshensyn
- Afskydningen skal foretages under hensyn til ungernes behov
for forældrekontakt - Der bør anvendes egnet apporterende hund ved reguleringen
- Nedlagte fugle skal bruges
Hør også vores podcast om rågeregulering:
