Fokus på bæredygtig jagt på trækvildt
Styrket samarbejde og koordineret indsats for forvaltning af trækvildt var temaet på det årlige stormøde mellem de syv medlemslande i Waterfowlers' Network. Mødet fandt sted i sidste uge i Irland, og DJ's repræsentanter var med i snakkene om behovet for at vurdere bestandene i en større skala end blot den nationale.
Der er behov for et styrket internationalt samarbejde for at sikre jagten på trækfugle i fremtiden. Jagtorganisationer fra syv nordvesteuropæiske lande har etableret Waterfowlers' Network med det formål at øge bestandene af trækfugle gennem internationale projekter og samarbejde om dataindsamling, bæredygtig høst og forbedring af levesteder for trækfugle.
Trækfugle skal nemlig forvaltes med et stærkt videnskabeligt grundlag på tværs af landegrænser, hvis vi vil sikre bæredygtige bestande. Derfor vil netværket også fokusere på erfaringsudveksling og indsamling af ny viden – og på at få en bedre forståelse af driverne bag bestandsændringer, mv.
Hvad er bæredygtig jagt?
På årets store fællesmøde, som denne gang afholdtes i Irland, var hovedfokus lagt på EU-kommissions kommende proces med fastsættelse af en definition på bæredygtig jagt på arter, som er oplistet på den såkaldte Annex II (også kaldet bilag II) i Fuglebeskyttelsesdirektivet. Årsagen til oplistningen er, at arterne mistrives eller at vi mangler viden om deres trivsel.
- Læs også: Hvad betyder bæredygtig jagt?
Afhængig af EU-kommissionens kommende proces kan vi risikere jagtforbud på en række arter, selvom arternes mistrivsel ofte skal findes helt andre steder end i jagten. Det handler nemlig først og fremmest om behov for levestedsindsatser, der udbygger eller forbedrer livsbetingelser for trækvildtet på deres trækruter.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Finske levesteder, danske ænder
Når vi f.eks. via samarbejdet i Waterfowlers' Network medvirker til at forbedre ynglestederne i Finland, hvilket der er et stort behov for, så øger det bl.a. jagtmuligheder for pibeand i Danmark. Og selvom Finland er det land i verden med flest søer, så er der faktisk stadig et udtalt behov for at udbygge mængden af levesteder og forbedre naturtilstanden i de eksisterende.
Vi mangler velfungerende økosystemer i stort set alle lande i Europa, og der er tydelig sammenhæng mellem arters tilbagegang eller mistrivsel og en manglende forekomst af velfungerende levesteder.
Årsagen til den ringe tilstand i levestederne i Finland skyldes primært at der tilføres for mange nærrigsstoffer til naturområderne. Det er problemstillinger, vi også kender i Danmark, og som er en kæmpe udfordring for vores landlige natur, havene og fjordene.
Jagtmulighed motiverer indsats for trivsel
Vi hjælper således ikke arter der mistrives ved at jagtfrede dem. Tværtimod. Jægernes fokus på at udbygge og forbedre levestederne er i høj grad motiveret af jagtmuligheden.
En anden stor udfordring, vi drøftede på mødet, var mangel på data på EU-niveau for vurdering af trækvildtsarternes jagtlige bæredygtighed. Også her spiller jægerne en helt central rolle. Skal vi fastholde god jagt i generationer, så skal vi levere flere og bedre data fra tællinger af de levende bestande, indsende vinger fra nedlagt vildt og vægt fra nedlagte svømmeænder og edderfugle, samt indberette vores vildtudbytte.
Noget, der i øvrigt er obligatorisk for alle, der jager i Danmark.
Bestandsvurdering i større skala
Det er i denne sammenhæng vigtigt, at bestandsvurderinger af trækvildt sker i større skala og på tværs af landegrænser og trækruten. Selvom vi i Danmark kan få det indtryk, at en given art er i fremgang, fordi vi isoleret set og på givne lokaliteter observerer høje forekomster, så er det ikke nødvendigvis et udtryk for bestandsniveauerne på trækruten.
Og det er det fokus, vi skal have.
Konklusionen fra mødet er, at landene i Waterfowlers' Network skal stå sammen i et tæt samarbejde med de europæiske jagtorganisationer i FACE i denne vigtige indsats, og ikke mindst fastholde en stærk faglig tilgang. Det er troværdigt og medvirker til god jagt i generationer.
