Flåterne smitter flere og flere
Sommeren er i fuld gang, og det betyder højsæson for flåter. I år er der endnu mere grund til at være opmærksom, når du bevæger dig ud i flåtland på regulering eller bukkejagt. Nye flåtarter og sygdomme er kommet til, og antallet af smittede med TBE er stigende.
Hvert år får mange tusinde danskere en ubuden gæst med hjem i buksebenet. Der er god grund til at være på vagt, for flåterne udgør nemlig den største risiko for at komme til skade på jagt. Skovflåten er den mest udbredte flåttype i Danmark, og hvis den bider sig fast, er der en risiko for, at den har taget en sygdom med. Ved 98 procent af alle flåtbid sker der ingen overførsel af smitte, men hvis du er en af de uheldige to procent, risikerer du til gengæld at blive virkelig syg.
Flere smittes med TBE-virus
En af de flåtbårne sygdomme, du kan blive smittet med, er den farlige TBE-virus, Tick Borne Encephalitis. TBE kan give alvorlig hjernebetændelse, og der findes ingen behandling. I år er antallet af smittede steget.
- Vi ved ikke 100 procent, hvorfor TBE er i stigning, men klimaforandringerne spiller en rolle. Nogle steder er klimaet blevet mere stabilt og somrene længere, og det er godt for TBE, fortæller Nanna Skaarup Andersen, speciallæge i klinisk mikrobiologi.
I 2022 har 14 flåter med TBE sat tænderne i danskerne, imens antallet er steget til 28 i 2023. Af dem er 12 smittet i Danmark, flest på Bornholm og ved Tisvilde Hegn, som er kendte risikoområder. Men der er også nye mulige risikoområder, for fem er smittet ved hhv. Tokkekøb Hegn, Ravnsholt Skov, Fedet (Præstø) og Stensved. Resten af smittetilfældene er importeret fra andre lande, hvor størstedelen har smitten med fra Sverige. Tallene er stadig små i Danmark, når man sammenligner med andre flåtoverførte sygdomme som f.eks. Borrelia. Men for jægere, der tager på jagt i Østeuropa og Sverige, er der god grund til at holde øje med de små kryb. I Sverige er 594 registreret smittet med TBE i 2023, og i 2022 var tallet 465.
- Det er rigtig mange, og det er på trods af, at Sverige anbefaler vaccination i de områder, hvor der er meget TBE. Det er helt klart noget, man skal tænke på, hvis man skal ud i de svenske skove, fortæller Nanna Skaarup Andersen.
Flere rammes af neuroborreliose
Den mest udbredte flåtoverførte sygdom er Borrelia. På Statens Serums Instituts hjemmeside skriver de, at omkring 15 procent af alle skovflåter er inficeret med borrelia. Det er langtfra alle, derder smittes med Borrelia bakterien, som, oplever symptomer. Hvis man gør, er det ofte i form af udslæt, som kan behandles med penicillin. I nogle tilfælde kan en ubehandlet infektion føre til, at bakterierne går i nervebanerne og forårsager den meget farlige neuroborreliose, som kan være invaliderende. De seneste år er et stigende antal danskere blevet smittet med neuroborreliose.
- Det vides ikke med sikkerhed, hvorfor antallet af smittede er i stigning, men måske er det et udtryk for, at danskerne bruger naturen mere, forklarer Lene Kjær Jung, lektor ved KU og forsker i flåtsygdomme.
Flåtbid kan give gigt
Seks personer fra Esbjerg har fået konstateret Borrelia gigt. Det er en Borrelia infektion, der i ubehandlet tilstand kan udløse gigt, typisk i knæet. Infektionen Borrelia burgdorferi senu stricto er kendt for at give gigt i USA.
- Siden Borrelia blev fundet som årsag til gigt i 1983, har man ledt i Danmark og kun fundet sporadiske tilfælde. Det er helt nyt, at man har fundet så mange i så lille et område som Esbjerg, forklarer speciallæge Nanna Skaarup Andersen.
Lige nu er forskere ved at undersøge flåter fra Esbjerg området, for at blive klogere på, om de bærer den samme Borrelia infektion, som er kendt i USA.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Engflåter på guldsjakal
Skovflåten er den mest udbredte flåtart i Danmark. Den bærer potentielt på cirka 20 forskellige infektionssygdomme, hvor Borrelia og TBE er de to mest kendte. Men det er ikke kun skovflåten, du skal holde øje med. Der findes nemlig cirka 20 flåtarter i Danmark. De seneste år er der kommet nye til og med dem nye sygdomme.
I 2017 blev der ved en misforståelse nedlagt en guldsjakal (som ellers er fredet) i Vestjylland. Den blev undersøgt af forskere fra Veterinærinstituttet på DTU. Her fandt de ikke mindre end 22 engflåter på den. Det første fund af engflåter i Danmark. 18 af de 22 var bærere af bakterien Rickettsia raoultii, som kan give hudinfektioner med store sorte sår.
Indtil videre ser det ikke ud til, at der er etablerede besatande af engflåter i Danmark, men de forekommer sporadisk. I perioden 2018-2020 fandt dyrlæger på Lolland-Falster engflåter på flere hunde, som de rapporterede ind til KU. Ingen af hundene havde været på rejse i udlandet. Ifølge Lene Jung Kjær, lektor ved KU, er flåterne kommet hertil som "blinde passagerer" på trækfugle.
Den dødelige jagtflåt
En tredje flåtart, du kan møde i den danske natur, er den farlige jagtflåt. I den rekordvarme og tørre forsommer og sommer 2018 til 2019 blev der fundet ikke færre end 41 jagtflåter i Sverige og tre i Danmark – siden er der fundet yderligere to. Selvom det ikke lyder af meget, er det vigtigt at være på vagt.
For jagtflåten kan være bærer af Krim-Congo-blødningsfeber, som stammer fra rotter i Afrika. I Afrika er der en dødelighed på op imod 50 procent. Der er ingen vaccine eller behandling imod blødningsfeber. Heldigvis er der ikke fundet nogen tilfælde af smitten i Danmark.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Bare få den væk
Der findes mange forskellige flåter og forskellige sygdomme. Det vigtigste er at forebygge at blive bidt af en flåt og ellers bare få den fjernet hurtigst muligt.
- Husk jævnligt at kigge efter flåter, og ser du en, så skal den af med det samme. Man skal ikke vente på, at man kommer hjem til en pincet, bare tag neglene og hiv den af, opfordrer Nanna Skaarup Andersen.
For jo længere tid flåten får lov at sidde, jo flere bakterier og virus kan den overføre. Hold derfor øje med de små kryb, allerede imens du er på jagt. Og så skal der tjekkes grundigt, når du er hjemme igen.
Sådan undgår du dem
Syd for navlen er ofte der, voksne får flåtbid, og de sætter sig, hvor der er varmt og fugtigt. Så vær ekstra opmærksom ved strømpekanten, knæhasen, i lysken og mellem ballerne. Du kan besværliggøre flåtens passage ved ikke at have noget synlig hud. Tag f.eks. bukserne ned i strømperne for at forhindre flåten i at tage på eventyr i dit bukseben.
Lyst tøj er også en god ide, for her er det nemlig lettere at se flåterne. Hvis farven ikke ødelægger camouflagemulighederne, kan det være en god ide at tænke i lidt lysere jagttøj.
