Fårefedt afværger høstdrab af rådyrlam
Mellem 10.000 og 20.000 rålam risikerer i den kommende tid at miste livet eller blive lemlæstet ved græsslæt. Det har hverken jægere eller landmænd interesse i, men nu har forsøg vist, at et middel baseret på fårefedt er et effektivt værn mod høstdrab på rådyrlam ved græsslæt.
Græsarealer i landbrugsproduktionen er et yndet gemmested for hjortevildt, hvor rådyrlammene trykker sig i stedet for at flygte i den første del af deres liv. Ved græsslæt i maj og juni måned risikerer en del rådyrlam at blive påkørt, slået ihjel eller lemlæstet under høstarbejdet. Adfærden er en god overlevelsesstrategi i forhold til naturlige rovdyr, men katastrofal i forhold til moderne høstmaskiner, og høstdrab er derfor et tilbagevendende problem hvert år.
Jægernes Naturfond har derfor støttet et projekt, hvor Danmarks Jægerforbund, SEGES Innovation, Teknologisk Institut og Scandinavian Drone Solutions har udviklet en praktisk anvendelig metode til at afværge drab og lemlæstelse af rådyrlam ved græsslæt. Vi ved ud fra tidligere undersøgelser og modelberegninger, at mellem 10.000 og 20.000 rådyrlam årligt risikerer at blive dræbt eller lemlæstet ved græsslæt i Danmark. Resterne af et påkørt rådyrlam kan efterfølgende medføre forgiftning af græsfoderet og kvægbesætninger. For traktorføreren er det desuden ofte en traumatisk oplevelse at påkøre et dyr, og landbrugserhvervet har derfor længe ønsket sig en effektiv metode til at kunne undgå disse påkørsler.
Praktisk anvendelig metode
Undersøgelsen har fokuseret på at udvikle en praktisk anvendelig metode, så selv den effektive landmand i den travle høsttid får mulighed for til at forhindre høstdrab.
Rådyrlam placeres af deres mor på de åbne græsarealer, og i de første uger af deres liv vil de gemme sig og reagerer ikke på hverken mennesker, maskiner eller rovdyr. Det er denne adfærd, som gør, at de er meget udsatte under græshøst, og ideen med projektet er at placere et afskrækningsmiddel på arealet, der efterfølgende får moren til at flytte rådyrlammet til et sikkert sted, så landmanden dagen efter kan høste uden at risikere at påkøre rådyrlam.
I forsøgsarbejdet indgik 300 hektar græsarealer ved Nørreådalen mellem Viborg og Randers. Natten før placering af afskrækningsmiddel blev der ved hjælp af droner med termiske kameraer fundet marker med rådyrlam. Dagen efter blev der med en sprøjtedrone placeret TRICO-afskrækningsmiddel i tre meter brede baner 20 meter inde på et udvalg af markerne med rådyrlam. Den efterfølgende nat blev der igen fløjet med drone med termiske kameraer, så placeringen af rådyrlam igen kunne følges på arealerne.
Ved ovennævnte udbringningsmønster blev der anvendt ca. en liter TRICO pr. hektar (afhængig af markens form) svarende til et prisniveau på ca. 125 kr./ hektar. Halv dosis virker muligvis også, men er endnu ikke testet.
Afværgemidlet virker
På de 300 hektar fandt vi i alt 12 rådyrlam, og ved udlægning af TRICO blev 11 ud af 12 rådyrlam fjernet af råen. Resultatet viser en statistisk signifikant effekt af afværgemidlet, når vi undersøger på både mark- og enkeltdyrniveau. Kontrolflyvning med dronen uden udsprøjtning påvirkede ikke lammenes fordeling. Resultaterne af undersøgelsen viser, at udlægning af afskrækningsmidlet TRICO er en praktisk anvendelig og effektiv metode til at forebygge drab på rådyrlam ved græsslæt.
Resultatet kan fremadrettet bruges af landmænd eller maskinstationer, som blot skal sprøjte TRICO i en bræmme rundt om markerne, og dermed er rådyrlam dagen efter væk fra arealerne i god tid før høst. Den verifikation, som projektgruppen har udført med termiske kameraer, er ikke nødvendig i den daglige anvendelse af TRICO, men blot udført for at kunne føre bevis for virkningen.
Anvendelse af sprøjtedrone i forsøgsarbejdet er alene valgt for at undgå kørsel i afgrøden, men afværgemidlet kan udbringes med ethvert andet sprøjteaggregat. Forsøg med kvæg fodret med ensileret græs behandlet med TRICO før høst har ikke vist tegn på reduceret foderoptagelse.
