Københavns Universitet har siden 1. juli 2023 haft kontrakt på opgaven med at obducere og undersøge de indsendte dyr, og dyrlægerne ved universitetets patologivagt obducerede i årets løb 964 stykker faldvildt, heraf 176 landpattedyr, 73 havpattedyr og 63 fugle 63 fugle. Faldvildtordningen indebærer, at alle, der finder dødt vildt, kan indsende det til obduktion og undersøgelse. Dermed får myndigheder og forskere et godt indblik i de sygdomme, der florerer i de vilde bestande af dyr i Danmark.

I 2023 blev der igen fundet mange døde dyr i naturen, som viste sig at være smittet med fugleinfluenza. Dyrene er især blevet fundet på standene, og det drejede sig i 2023 ikke alene om fugle, men også om sæler fundet ved Avnø Fjord og en enkelt ræv. Lige som de foregående år toppede rådyret igen i '23 listen over indleverede dyr, og det sygdomsbillede, der populært kaldes råvildtsygen med voldsom diarre og afmagring var stadig det mest udbredte sygdomsproblem hos råvildt. Blandt ræve blev der også fundet en del sygdomme, som kan påvirke bestandene.

Det skriver Miljøstyrelsen i en nyhed på sin hjemmeside, hvor du kan læse meget mere om rapportens konklusioner.

Om mistrivsel er et udtryk for en ukendt sygdom i vores danske bestande af råvildt, eller om det er et udtryk for forfejlet forvaltning og at råvildtets naturlige bæreevne er overskredet lokalt, er uvist. Sandsynligvis er det en kombination af flere faktorer, og måske er løsningen faktisk lige til:

Helt overordnet handler det nemlig om at skyde flere af de rigtige dyr, at undgå fodring og sørge for velfungerende levesteder.

En række fagfolk er enige om, at mistrivsel hos råvildt med stor sandsynlighed kan forhindres med den rette forvaltning. De steder hvor mistrivsel er registreret, er der typisk en tæt bestand af råvildt, som overstiger terrænets naturlige bæreevne, og dermed ofte giver anledning til mange parasitbelastede dyr, som igen giver anledning til mistrivsel hos råvildtet. Fodring vil i mange tilfælde forværre omfanget af mistrivsel. Det handler derfor om at tilpasse bestanden af råvildt og undlade at fodre. Bestandstætheden skal være i balance med områdets bæreevne, hvilket også indebærer at man tager højde for eventuelle andre hjortevildtarters tilstedeværelse.

Undersøgelser af mistrivsel hos råvildt har imidlertid ikke kunnet påvise en entydig årsag til sygdommen. De hyppigste årsager til symptomer med afmagring og diarré er aldersdomssvækkelse, høj parasitbelastning, vomforsuring på grundforkert fødesammensætning og sand i fordøjelsessystemet. Sidstnævnte kan være et resultat af fodring og forkert fodringsteknik.