Fællesskab er jagtens styrke
REPRÆSENTANTSKABSMØDET 24: Så er Danmarks Jægerforbunds ordinære repræsentantskabsmøde i Vingsted slut. Der var bl.a. fokus på levesteder, hjortevildtet, trækvildtet, organisationens sammenhængskraft, kommunikation, interessevaretagelse og naturligvis medlemstal og økonomi.
Rammerne for årets repræsentantskabsmøde var Vingsted hotel & konferencecenter, hvor Broby Blæserne på smukkeste vis markerede åbningen af repræsentantskabsmødet.
Mødet blev indledt med en video om, hvordan jægerne kan bidrage til opfyldelse af strategien om God jagt i generationer, inden Danmarks Jægerforbunds formand, Claus Lind Christensen, tog fat på sin beretning.
Formanden indledte beretningen med et personligt tilbageblik på en svunden tid med agerhønsejagt på stubben, talrige regnspover, skrubber i Nissum Fjord og det helt naturlige i at høste af naturen. Og så fortsatte han:
I dag er samtlige økosystemer i en katastrofal tilstand. De er på vej til at bryde sammen, og flere arter risikerer at uddø, hvis vi ikke handler nu. Derfor står Danmarks Jægerforbund på naturens og vildtets side, da det er jagtens grundlag.
Vi skal skabe en politisk ramme, der sikrer levesteder både på land og i vand, så vi igen kan jage agerhøns, fange fisk og få vores planter bestøvet.
I det forgangne år har vi arbejdet med en lang række emner, der hver på sin måde er med til at bevare og udvikle mulighederne for bæredygtig jagt i Danmark.
Levesteder – jagtens fundament
Det helt fundamentale for vores jagt er vildtets levesteder. Her kan jeg konstatere, at vores natur lider - især i det åbne land og i det marine miljø.
Jeg vil fremhæve tre væsentlige elementer: EU's landbrugspolitik leverer ikke reelle levesteder i det åbne land, manglende overholdelse af EU's vandrammedirektiv betyder et forarmet havmiljø og behov for mere plads til natur med blivende naturelementer.
Der er dog positive strømninger med internationale aftaler. Naturgenopretningsforordningen, der netop er vedtaget, vil pålægge EU-landene at genoprette store dele af naturen. Som en del af den grønne omstilling skal der udtages 100.000 ha lavbundsjorde, og i regeringsgrundlaget er målet at etablere 250.000 ha ny skov i Danmark.
Tornene for vildtet og jagten i buketten med grøn omstilling ligger i den vedvarende energi og specielt solcelleanlæg, som vil optage store arealer over hele Danmark. Her bliver vores opgave at påvirke dels placeringerne af anlæggene, dels brug af hegn.
Vi ser ind i markante ændringer af det danske landskab med udsigt til store positive forandringer for vildtet. Her skal der være plads til jægerne, ikke mindst fordi vi aktivt bidrager til levesteder og en aktiv forvaltning af vores vildtbestande.
Skiftende regeringer har ikke haft modet til at gøre det nødvendige for naturen, og det er ikke kun EU's skyld, men primært manglende mod og vilje fra danske politikere og styrelser. Det er regeringens ansvar at sikre grundlaget for at økosystemerne bliver genoprettet, og det vil vi blive ved med at holde den op på!
Vi arbejder internationalt, nationalt og lokalt på at skabe rammer for en bedre natur, og her er samarbejdet på tværs afgørende for gode resultater. Jeg vil derfor takke Danmarks Biavlerforening og DOF for det gode samarbejde om påvirkning af EU's landbrugspolitik og naturgenopretningsforordningen.
I forhold til landbruget mangler der konkrete løsninger, som kan føre til reelle forandringer i det åbne land. Jeg vil derfor gerne række ud til landbruget og byde op til et reelt forsøg på at skabe en dialog om at styrke levestederne i det åbne land.
Langsigtede løsninger for hjortevildtet
Ministeren har givet Vildtforvaltningsrådet opgaven at sikre en bæredygtig forvaltning af det store hjortevildt. Vi arbejder målrettet i den Nationale Hjortevildtgruppe mod at kunne fremlægge en endelig plan i 2026, der indeholder effektive og langsigtede løsninger på tværs af organisationerne.
Det bliver ikke let, men det er nødvendigt at finde langsigtede, kollektive løsninger på udfordringerne med hegn, fodring, arealkrav og samarbejde over skel, hvor alle – også jægerne og lodsejerne – bidrager.
Ingen må lukke sig om sig selv, og her er samforvaltning en af de metoder, som jægerforbundet ser som en del af løsningen, og derfor er vigtig at få afprøvet i stor skala.
Det første resultat bliver en realitet den 1. juli i år, hvor nye jagttider for hind, då og kalve træder i kraft. Her udvides og ensrettes de jagtlige muligheder, og dermed udvides den forvaltningsmæssige ramme også.
Jeg vil gerne rose det arbejde, der er foregået i de regionale hjortevildtgrupper, og ikke mindst det jægerforbunds-bagland, der har bidraget til processen. De gode takter for hundyr og kalve har jeg en forventning om, at vi kan videreføre til handyrene, men også for fodring, jagtens tidspunkter på døgnet mv.
Trækvildtet på EU-niveau
De pressede levesteder for trækfuglene optræder på hele flywayen, og det kombineret med klimaforandringerne skaber udfordringer for arter som krikand, spidsand og pibeand, der tilsyneladende er i tilbagegang.
På den baggrund af disse formodninger står jægerne i Danmark og i resten af Europa over for, at EU-Kommissionen bringer forsigtighedsprincippet i spil. Manglende data om bestandsniveauer kan indebære, at EU-Kommissionen anbefaler jagtfredning af visse arter, selvom jagten ikke er årsagen til en mulig tilbagegang.
I Danmarks Jægerforbund er vi ikke enig med EU-Kommissionen i deres tilgang, og jeg hører også kritik af processen fra de danske myndigheder. Vi har problematikken på dagsordenen i Nordisk Jægersamvirke, ligesom FACE er særdeles aktivt på sagen.
I Danmark har vi relativt gode data om bestandene, som dog kan og skal forbedres. Den helt store udfordring er imidlertid manglende data fra det øvrige EU. Her arbejder vi intensivt gennem både FACE og Waterfowlers Network på at styrke datagrundlaget i de enkelte stater for at give et bedre billede af trækfuglebestandene og jagtens påvirkning.
Bestandsovervågning
Arbejdet med data og bestandsovervågning angår ikke kun trækvildtet, men er også afgørende for forvaltningen af hjortevildtet og bidrager til resultater for markvildtet. Derfor skal der lyde en meget stor tak til alle, der bidrager med data om vildtet.
Det må ikke stoppe her, vi skal tage endnu mere ansvar for at bidrage til bestandsovervågningen, så vi kan dokumentere jagtens fortsatte bæredygtighed.
Jægerforbundets mange initiativer vil bidrage med værdifulde data om både fugle og pattedyr, viden der kan sikre fremtidens vildtforvaltning. Vi skal sikre, at flest mulige jægere bidrager med viden om vildtet som en del af vores jægerhåndværk og en forudsætning for jagten.
Udsætning
Som I ved, annoncerede jeg sidste år, at der var indgået et forlig i Vildtforvaltningsrådet om fremtidens udsætning af ænder, fasaner og agerhøns. Her afventer vi stadig en endelig melding fra miljøministeren.
Jægerforbundets holdning til udsætning er uændret. Vi står ved forliget sammen med Landbrug & Fødevarer, Dansk Skovforening, Friluftsrådet, Dansk Ornitologisk Forening og Dyrenes beskyttelse, da det repræsenterer en langsigtet og ansvarlig tilgang, som skal bidrage til naturforbedrende tiltag og et positivt syn på jagten og jægerne.
Nyt natursyn
For at slå en sløjfe om vores arbejde for naturen, vildtet, jagten og jægerne vil jeg rette fokus på vores vedtægter, strategi og natursyn, der danner rammerne for vores arbejde.
I 2022 vedtog vi strategien ”God jagt i generationer”, der satte vildtet i fokus. I 2023 tilpassede vi vores vedtægter, herunder vores formål, der fulgte op på retningen i strategien.
Det er nu tid at forny vores natursyn, så jægerforbundets samlede fundament passer ind i en moderne fremtid. Med det nye natursyn, I senere i dag skal tage stilling til, kan vi både bidrage til løsning af de aktuelle natur- og klimapolitiske problemstillinger og sikre jægerne en naturpolitisk stemme i den offentlige debat til gavn for vildtet, jagten og jægerne.
Våbenområdet
Det våbenpolitiske og -faglige arbejde har også fyldt meget i 2023. Her vil jeg fremhæve det tætte samarbejde i Dansk Våbenforum.
I 2022 lancerede politiet det nye digitale våbenregister, som resulterede i katastrofalt lange sagsbehandlingstider. Det seneste år har Politiets Administrative Center dog fået bedre styr på sagsbehandlingstiderne, selv om vi stadig er langt fra Jægerforbundets mål for fremtidens sagsbehandlingstider.
Regeringen offentliggjorde sidste år i juni et katalog med 10 initiativer, der skal sikre tryggere rammer i relation til besiddelse af våben. Som følge heraf vedtog et bredt flertal i Folketinget en revidering af våbenloven her sidst i maj.
Blandt ændringerne indføres en ordning, hvor politiet mere systematisk kan indhente helbredsoplysninger hos personer, der søger om våbentilladelser. Vi frygter opbygningen af et meningsløst bureaukrati.
Justitsministeriet har lovet, at vi bliver en del af arbejdet, og det vil vi holde dem op på. Vores fokus er at sikre, at det skal være trygt og enkelt at være borger og jæger i vores samfund.
Frivillighed i DJ
Som det andet ben i vores strategi har det organisatoriske arbejde fyldt meget i det forgangne år. Denne indsats er afgørende for at styrke jægernes indflydelse gennem en velfungerende medlemsorganisation.
Vi har revideret vores vedtægter for at skabe en god og mere frisættende ramme. Arbejdet er godt i gang på alle niveauer, men vi må acceptere, at kulturforandringer tager tid.
Vi kender de vise ord, ”alle vil udvikling – ingen vil forandring”. Men det er nødvendigt, at vi indstiller os på at skulle gøre noget nyt og anderledes, hvis vi skal nå vores mål.
Vi udfordrer også hinanden i hovedbestyrelsen på vores indbyrdes roller, opgaver og ansvar. Vi ser også på vores udvalgsstruktur i forhold til fremtidig effektiv og kompetent opgaveløsning. Helt konkret har vi skabt et nyt tværgående politisk udvalg, der for alvor kommer til at tage livtag med jagtens udfordringer.
Klar til fremtiden?
Naturen og vildtets levesteder er under pres, der er kamp om jordanvendelsen, og der stilles spørgsmål ved jægernes rolle i fremtiden. Derfor har vi gennem en årrække ført en politik, hvor vi sætter naturen og vildtet først. Den kurs gennemsyrer de mål, der er opsat for organisationen, siden vi vedtog vores nuværende strategi.
I hovedbestyrelsen har vi det seneste år brugt meget tid på at analysere de store og vanskelige udfordringer for både jagten og jægerforbundet som organisation. Vi har identificeret Interessevaretagelse, Kommunikation, Uddannelse/dannelse og Indtægter som fire nøgleområder, hvor vi alle skal være dygtigere, og som vil være med til at geare jægerforbundet til fremtidens opgaver.
Styrket interessevaretagelse
Siden vi vedtog den første strategi i 2013, har vi sat fokus på at arbejde efter at nå konkrete mål, og vi har styrket vores interessevaretagelse. Vi er dog ikke i mål og derfor er der brug for at få vores arbejdsprocesser endnu mere op i gear, og det gælder for hele organisationen på alle niveauer.
Styrket interessevaretagelse vil naturligvis også have indflydelse på vores sekretariat, hvor vores dygtige medarbejdere i langt højere grad bliver synlige i den jagt- og naturpolitiske debat inden for de politiske rammer, som er sat for organisationen.
På det internationale område er det også bydende nødvendigt. at vi skruer op for indsatsen, da stort set al lovgivning inden for jagt og natur kommer fra EU. Konkret betyder det, at jeg selv påtager mig flere internationale roller, for derigennem at være tæt på de beslutninger, der træffes internationalt, men også for at sætte et større dansk aftryk i Bruxelles.
Kommunikation i fokus
I en foranderlig verden er god kommunikation nødvendig. Vi har initiativer i gang, som skal gøre os bedre i stand til at tage jer og andre gode frivillige tættere på dialogerne om udvikling af både jagten og organisationen.
Vi skal også styrke vores kommunikation til medlemmer og til omverdenen yderligere, og vi skal anvende alle de nødvendige medier både internt og eksternt.
God kommunikation sker ikke kun i egne medier. Her har vores fællesskab også en vigtig betydning, for den personlige kommunikation ud til omverdenen kan aldrig erstattes med ene digitale løsninger.
Her skal vi fastholde den formidling, som engagerede frivillige gennemfører på messer, dyrskuer, byfester og meget andet, da den er med til at sikre jagtens accept og forhindre naturfremmedførelse i befolkningen.
Uddannelse og dannelse
Hovedområdet – uddannelse og dannelse – har flere formål, men det afgørende er, at vi jægere har en høj grad af relevant naturviden, samt tidssvarende færdigheder, og vi på den måde bidrager til, at jagt og jægere respekteres af den øvrige befolkning. På den måde fremstår vi som en troværdig, ansvarlig og relevant samfundsgruppe.
Vi skal ikke nødvendigvis være de dygtigste, men vi skal være de klogeste. Det kræver, at vi alle sammen er nysgerrige og er gode til at tage viden ind, men også være i stand til at omsætte viden til god formidling og interessevaretagelse.
Indtægter
At vi kan være en stærk og indflydelsesrig organisation, afhænger af en stærk økonomi. Det kan jeg slå fast, at vi har, og vi har et sekretariat, der dygtigt styrer vores økonomi.
Her skal vi både holde fast og udvikle, da vores indsatser fremadrettet naturligvis kræver et solidt økonomisk fundament. Vi er som alle andre i samfundet påvirket af de økonomiske udsving.
Vi kan f.eks. blive udfordret af negativ udvikling på de finansielle markeder, inflationsstigninger i Europa og globalt og medlemsudviklingen.
Når jeg nævner disse punkter, må jeg samtidig fremhæve, at vi rent faktisk er lykkedes med at parere de udfordringer, der er kommet gennem tiden, men det ændrer ikke på, at dette fokuspunkt er afgørende for løsning af fremtidens opgaver.
Tak
Når jeg ser et år tilbage, er der mange, som fortjener en meget stor tak for værdifulde bidrag til både naturen, vildtet, jagten og jægerne, men også for at være med til at binde vores vidtfavnende organisation sammen.
Jeg vil derfor fremhæve vores jagtforeninger, jægerråd, kredse og udvalg for en meget stor og dedikeret indsats. Her tænker jeg på aktiviteter, løsning af konkrete sager og meget andet, der skaber den helt nødvendige sammenhængskraft i vores fællesskab.
Også en kæmpestor tak til vores sekretariat, som året rundt knokler for at understøtte de frivilliges arbejde og for at skabe politiske resultater, der skal sikre god jagt i generationer.
Til mine kollegaer i Vildtforvaltningsrådet skal der også lyde en tak for det gode samarbejde, og det gælder både arbejdet på møderne, men også de meget konkrete samtaler mellem møderne, hvor vi i fællesskab er med til at udstikke en kurs for vildtforvaltningen i Danmark, der er bredt forankret.
Derudover skal der lyde en dybfølt tak for samarbejdet til vores øvrige samarbejdspartnere i kommuner, folketing, regering, organisationer, ministerier, styrelser, mv.
Sluttelig skal jeg rette en tak til mine kollegaer i hovedbestyrelse, for det tætte samarbejde på alle mulige tidspunkter af døgnet hele året rundt.
Fællesskabets styrke
Til afslutning vil jeg fremhæve fællesskabets styrke og nødvendigheden af modig vildtforvaltning.
I jagtens verden er der mange fællesskaber: Der er fællesskabet blandt jægerne som gruppe, og så er der de mange fællesskaber i Danmarks Jægerforbund – lige fra hyggen på skydebanen over de politiske fora til det at være en del af noget større – af en landsdækkende interesseorganisation.
Alle disse forskellige fællesskaber på tværs af interesser og venskaber er jagtens styrke. Det er de, fordi vi alle har samme mål – at sikre god jagt i generationer.
Denne generationsforpligtelse vil uden tvivl kræve visse ofre. Ofre af os jægere for at bevare muligheden for at gå på jagt i en moderne verden. Her spiller jægernes fælles interesser og mangfoldighed dog en afgørende rolle.
For hvis vi alle sammen bare tilpasser vores vaner og adfærd lidt i forhold til f.eks. bestandsovervågning, deltagelse på skydebanen eller i andre uddannelsestilbud, så kan vi sammen i vores stærke fællesskab gøre en stor forskel for fremtidens jagtmuligheder.
Modig vildtforvaltning
Jægerne og vildtforvaltningen skal være i synk med samtiden, og derfor skal vi have modet til en diskussion om fremtiden - ellers gør vi bare det, vi altid har gjort.
Vi skal anerkende, at vildtforvaltning går over skel, og derfor skal vi tale med nabojægerne. Vi skal også tale med lodsejerne, som også skal tale sammen indbyrdes. Moderne vildtforvaltning beror på en samklang af jæger- og lodsejerinteresser.
Vi skal også overveje, om vi fra tid til anden er for grådige som jægere og her have modet til spørge, om jagttiderne er det eneste værktøj i fremtiden?
Naturen og jagten er udfordret. Men fortvivl ikke, der er håb.
Med vores vedtægter, strategi og natursyn som fundament, står vi stærkt, men det kommer til at kræve noget af os alle sammen, af vores fællesskab. For fællesskabet er løftestangen til at bevare og sikre god jagt i generationer, sluttede Claus Lind Christensen beretningen.
Sølv- og guldnål
Tidligere HB-medlem i kreds 4 Jens Venø blev hædret med en DJ-sølvnål for sine 12 år i hovedbestyrelsen, hvor især markvildtet har fyldt i hans virke.
- Læs også: Sølvnål til jens Venø Kjellerup
Tidligere næstformand Henrik Frost Rasmussen, Kreds 8, blev hædret med jægerforbundets fineste nål – guldnålen, for sin indsats i Danmarks Jægerforbunds bestyrelse. Hans 18-årige virke i hovedbestyrelsen har især koncentreret sig om vedtægter, organisation og internationalt arbejde.
- Læs også: Guldnål til Henrik Frost Rasmussen
Formanden genvalgt
Claus Lind Christensen blev uden modkandidater af repræsentantskabet genvalgt som formand for Danmarks Jægerforbund for de næste fire år.
For en god ordens skyld skal det også nævnes, at Årsrapporten 2023 blev godkendt, ligesom mindre rettelser af jægerforbundets vedtægter blev vedtaget. Forslaget til nyt natursyn, som fuldender treenigheden og synergien mellem vedtægterne, strategien og natursynet, blev også stemt igennem.
Klokken 15.30 var mødet slut.
Læs nyheder fra dagen:
