Er jagt en trussel mod biodiversiteten?
I en kronik i Altinget udtrykte en gruppe forskere og professorer, at vi i Danmark er for dårlige til at give naturen den plads, den behøver for at kunne afværge biodiversitetskrisen. Jagt bliver nævnt som en af hovedårsagerne til biodiversitetskrisen, og det har gjort Danmarks Jægerforbund nysgerrige.
Vi er oprigtigt nysgerrige på, om forskerne mener, at vi mennesker blot skal være betragtere i naturen, eller om vi også må være i den og bruge den aktivt, sådan som mennesket altid har gjort. Det skal naturligvis ske på en måde, så det ikke strider mod hensynet til biodiversiteten. Og her er vi nysgerrige på, hvorfor forskerne mener, at jagt ikke er en mulighed. Kan det virkelig passe, at en jæger, der går ud og nedlægger en sneppe, er en trussel mod biodiversiteten, eller at en lystfisker, som fanger en fisk, er en trussel? Eller hvad med svampeplukkere? Hvis disse ting anses som en trussel imod biodiversiteten, ville det være klædeligt, hvis den faglige dokumentation for det blev fremlagt.
Problemet er, at der i kronikken ikke blev fremlagt et eneste stykke dokumentation eller data, som viser, at jagt står i vejen for biodiversitet eller er skyld i biodiversitetskrisen. Argumentationen er båret af ”synsninger”, opfattelser, vurderinger og holdninger, som på ingen måde kvalificerer som videnskabelig dokumentation. At fremhæve at menneskets udvandring fra Afrika for flere hundredetusinde år siden er årsag til, at store planteædere blev udryddet, giver efter vores opfattelse ingen mening i en nutidig kontekst. Vi hverken kan eller skal prøve at skrue tiden tilbage til før sidste istid. Vi må forholde os til den virkelighed, som vi lever i dag, og i den kontekst kigge på, hvordan vi bedst standser biodiversitetskrisen, samtidig med at vi sikrer den rekreative brug af naturen.
Mange faktorer spiller ind
Hvis forskerne mener, at jagt er den direkte årsag til, at bestandsniveauerne af store planteædere er for lave, så er det klokkeklart udtryk for forskernes manglende indsigt i jagtens verden og i de faktorer, som påvirker bestandene af hjortevildt. Hvis der er brug for store planteædende dyr som kronvildt og dåvildt, er det værd at bemærke, at Danish Center for Environment (DCE) Aarhus Universitet slår fast, at ”Bestanden af kron- og dåvildt er vokset betydeligt gennem mange år”. Og det selvom der drives jagt på disse arter. Det viser med al tydelighed, at jagt ikke er ensbetydende med mindre biodiversitet. Vi tror ikke på, at der findes jægere, som ikke gerne ser højere bestande af hjortevildt, men gør land- og skovbruget det? Skaderne, som hjortevildtet påfører landbrugets og skovbrugets afgrøder, er ikke ubetydelige, og her er Jægerne blot redskabet, som bliver brugt til at begrænse skaderne. Denne rolle har vi i mange sammenhænge. F.eks. holder vi gennem jagtligt udtag bestandene af kortnæbbet gås nede på et niveau, hvor de ikke udgør en trussel mod den meget sårbare natur på Svalbard, hvor de blandt andet yngler.
Jagt skal være bæredygtigt
Jagt er i vores øjne en sund og rekreativ fritidsbeskæftigelse, der skaber værdi for mange mennesker på lige fod med andre fritidsaktiviteter i naturen som f.eks. motionsløb, mountainbikekørsel, svampeplukning m.m. Jagten er stærkt reguleret, med det formål at udøvelsen er bæredygtig, og Jagten i Danmark SKAL være biologisk bæredygtig, for at vi kan udøve den. Bæredygtigheden vurderes jævnligt i forbindelse med revision af jagttider af Danish Center for Environment (DEC), Aarhus Universitet, og som udgangspunkt foregår jagten i dag på en fornybar ressource.
Med tanke på, hvor gennemreguleret jagten i Danmark er, undrer det os, at jægerne til stadighed bliver skudt i skoene, at vi står i vejen for løsningen af biodiversitetskrisen. Og det rejser spørgsmålet om, hvorvidt der ifølge forskerne bag kronikken overhovedet er plads til, at mennesket kan færdes frit i naturen og bruge den rekreativt? Det er vores opfattelse, at det vil føre til en endnu større naturfremmedgørelse, end den vi ser i dag. Og ønsker forskerne virkelig, at vi i fremtiden ikke må bruge naturen som et spisekammer, når det foregår på bæredygtig vis, og i det hele taget kommer tættere på naturen, lære at begå os i den og i højere grad leve i samspil med naturen? Eller skal vi distancere os endnu mere fra naturen i håb om, at dét kan løse biodiversitetskrisen? I så fald vil vi meget gerne se dokumentationen fremlagt. Den fremtidige naturpolitik skal baseres på videnskab og ikke på, hvad nogle forskere synes og mener.
Denne artikel blev første gang bragt i netmediet Altinget den 10. december 2024.
