DJ: Stærkt problematisk forslag!
Jægerforbundet savner dokumentation for behovet for justitsministerens fremtidige hjemmel til at etablere en ordning, hvor politiet kan få adgang til mere systematisk at indhente helbredsoplysninger hos personer, der søger om våbentilladelser mv. Jægerforbundet frygter for stigmatisering af psykisk syge, et uoverskueligt bureaukrati og alt for sen inddragelse i processen.
I slutningen af maj vedtog et bredt flertal i Folketinget et lovforslag, der indeholder en række stramninger af våbenlovgivningen, der træder i kraft 1. juli.
Ifølge Justitsministeriets pressemeddelelse indføres der med lovforslaget en ” … hjemmel til at etablere en ordning, hvor politiet i fremtiden kan få adgang til mere systematisk at indhente helbredsoplysninger hos personer, der søger om våbentilladelser mv. Politiet har i dag kun indsigt i en ansøgers helbredsoplysninger, i det omfang det er registreret i politiets egne systemer.”
Videre af pressemeddelelsen fremgår det, at ”Med lovforslaget skabes der mulighed for, at politiet fremover kan opnå bedre indsigt i, om en ansøger har eventuelle psykiske lidelser af betydning, inden politiet træffer afgørelse om meddelelse af våbentilladelse. Der eksisterer allerede en lignende ordning på kørekortområdet, hvor ansøgeren som betingelse for udstedelse af kørekort skal indsende en lægeattest.”
I Justitsministeriets pressemeddelelse henvises desuden til 359 sager over de sidste fem år, hvor PAC har tilbagekaldt eller afslået våbentilladelser bl.a. på baggrund af oplysninger om borgerens psykiske uligevægt.
Konkrete sager?
For at tage det sidste først, så stillede Folketingets Retsudvalg følgende spørgsmål til justitsministeren den 19. marts 2024: ”Vil ministeren oplyse, hvor mange eksempler ministeren har kendskab til, hvor en person med psykiske lidelser har misbrugt sin våbentilladelse?”
Rigspolitiet har svaret følgende på ovennævnte spørgsmål: ”Når PAC tilbagekalder en våbentilladelse eller meddeler afslag på en ansøgning om våbentilladelse som følge af psykisk uligevægt, sker dette således på baggrund af observationer, som politiet i anden anledning har gjort af den pågældende, og hvor PAC vurderer, at den observerede adfærd er uforenelig med adgangen til våben. PAC’s vurdering foretages kun meget sjældent på baggrund af et egentligt konstateret misbrug af våbnet.
Rigspolitiet bemærker, at det er ikke muligt uden en manuel gennemgang af de pågældende sager at udskille eventuelle sager, hvor våbnet faktisk er blevet misbrugt.”
- Ovenstående svar fra Rigspolitiet støtter jo netop jægerforbundet i, at det eksisterende vandelsgodkendelsessystem, som vi fremførte i vores høringssvar, fungerer efter hensigten, udtaler formanden for Danmarks Jægerforbunds våbenudvalg, Marie-Louise Achton-Lyng og tilføjer:
- Og så er det bemærkelsesværdigt, at Rigspolitiet ikke kommer med et konkret svar på spørgsmålet, hvis problemet er så stort, som regeringen vil gøre det til. Et reelt behov havde vi gerne bakket op af hensyn til vores motto om ”trygt og enkelt”, men det synes næppe at være tilfældet.
Indhentning af helbredsoplysninger
En systematisk indhentning af sundhedsoplysninger, herunder, som regeringen også foreslår, standardiserede afslag grundet ”… visse alvorlige psykiske lidelser …”, ved f.eks. ansøgning om våbentilladelser eller lign, giver anledning til en lang række bekymringer hos jægerforbundet.
- Som det vigtigste frygter vi en yderligere stigmatisering af psykisk syge, for hvem jagt og skydning i mange tilfælde har en gavnlig virkning på deres sundhedstilstand, siger Marie-Louise Achton-Lyng og fortsætter:
- Og jeg tør slet ikke tænke perspektivet til ende, hvis særlige diagnoser i fremtiden udløser obligatorisk nægtelse til våbentilladelser eller jagttegn. Min frygt er, at rigtig mange børn og voksne med behov for at få stillet diagnoser vil undslå sig af frygt for både private og arbejdsmæssige konsekvenser senere i livet. Det er ganske enkelt ikke en rimelig behandling af danskerne.
Urimeligt bureaukrati
- I betragtning af, at Rigspolitiet ikke kan eller vil dokumentere behovet for, at PAC skal have adgang til sundhedsoplysninger, virker det som et grotesk bureaukrati, som politikerne er ved at søsætte, hvis der til enhver ansøgning om riffeltilladelse mv. skal medfølge en sundhedsattest, understreger Marie-Louise Achton-Lyng og uddyber:
- Hvordan vil det ikke påvirke sagsbehandlingstiderne for jægerne og hos PAC, jeg frygter det værste!
Inddrag os
De mange problematiske perspektiver kalder på, at myndighederne i form af Justitsministeriet, som vi er blevet stillet i udsigt, snarest tager alle de relevante våbenbrugende organisationer med om bord i disse drøftelser.
- Vi er for længst blevet stillet i udsigt, at vi ville blive inddraget i arbejdet med en model for, hvordan PAC kan gøre brug af sundhedsoplysninger i vandelsgodkendelsen i fremtiden, betoner våbenudvalgsformanden og slutter:
- Hvis alle de våbenbrugende organisationer holdes uden for de indledende drøftelser, risikerer vi, at der ligger et færdigt forslag, som vi i en høringsproces blankt må afvise.
Se Justitsministeriet pressemeddelelse.