DJ på Folkemødet: Har vi glemt havfuglene?
Danmarks Jægerforbund havde i går fredag taget initiativ til en debat om havfuglene og ikke mindst havets tilstand. Efter debatten stod det klart, at der næppe findes et kvikfix til at sikre denne vigtige gren af den danske jagtkultur. Dog var der enighed om at fastholde det politiske pres, generere flere data og sætte fokus på bifangst af havfugle i fiskernes net.
Jægerforbundets jagtfaglige chef Niels Søndergaard, der var moderator, satte scenen for debatten ved at slå fast, at strand- og havjagten er en meget vigtig del af den danske jagtkultur, som må og skal fastholdes, ikke mindst fordi alle jægere har mulighed for at dyrke denne unikke jagtform.
- Den fremtidige mulighed for at dyrke strand- og havjagten skal vi værne om bl.a. gennem sikring af havfuglenes levesteder, og hvordan gør vi så det, og hvorfor sker der ikke noget, når miljøminister Magnus Heunicke gentagende gange har sagt, at nu skal der gribes ind over for havets katastrofale miljøtilstand, spurgte Niels Søndergaard retorisk og gav ordet til panelet, der bestod af Liselotte Hohwy Stokholm, direktør i Tænketanken Hav, professor med speciale i havfugle Morten Frederiksen, Aarhus Universitet, og vores egen Jakob Bergmann Nielsen.
Ikke en chance!
På spørgsmålet, om vi kan når de opsatte mål for havet om god økologisk tilstand, som ligger i vandrammedirektivet, var meldingen fra Morten Frederiksen meget klar:
- Vi har ikke en chance for at genskabe et havmiljø fuld af liv frem mod 2027. Der skal drastiske forandringer til i form af især et opgør med udledningen af kvælstof, men selv om vi kunne stoppe al tilførsel af næringsstoffer nu, er det ganske simpelthen umuligt på så kort tid at opnå en god økologisk tilstand i havet.
Liselotte Hohwy Stokholm var helt enig og slog fast, at der skal findes løsninger på havets katastrofale tilstand:
- Vi opfatter os selv som havets stemme. Og vi vil fastholde det politiske pres, så vi får igangsat en proces med markant reduktion af næringsstofudledning fra landbruget, som er den absolut vigtigste presfaktor for havet.
Bedre beskyttede havområder
Ålegræs er blevet nævnt som en del af løsningen.
- At udplante ålegræs, som vi har taget initiativ til forskellige steder i landet, hvilket jægerforbundet også har en andel i, er naturgenopretning. Det er ikke det, der løser den grundlæggende krise, hvorfor vi i samlet flok må kræve politisk handling nu, sagde Liselotte Hohwy Stokholm med henvisning til både reduceret næringsstoftilførsel og meget bedre beskyttelse af havnaturen.
- Beskyttede områder skal være reelt beskyttet og skal udpeges på et videnskabeligt grundlag, så der bliver plads til naturen, sagde hun.
- Det er lige præcis det, vi efterspørger i jægerforbundet. Der skal være plads til naturen og dermed mulighed for en forbedring af havfuglenes levesteder, og det gælder alle havfuglene, ikke kun de jagtbare, slog Jakob Bergmann Nielsen fast.
Morten Frederiksen var enig med direktøren for Tænketanken Hav i spørgsmålet om ålegræs og beskyttede områder:
- Ålegræs er godt for biodiversiteten, men det går desværre meget langsomt og er svært at få til at gro grundet det udbredte problem med fedtemøg. Jeg vil snarere pege på ordentligt beskyttede havområder, hvor der f.eks. ikke bundtrawles. Et af problemerne for havfuglene er, at fuglebeskyttelsesområderne ikke giver nok beskyttelse for havbunden, hvilket har stor betydning for fuglenes muligheder for fødesøgning.
Bifangst et problem
Bifangst af havfugle i fiskernes garn blev bragt på bane. Paradokset er, at fiskeri med stående garn er et langt mere skånsomt fiskeri end bundtrawl. Omvendt giver det større problemer med bifangst.
- Vi mangler tal på omfanget af bifangst af havfugle, men vi ved at problemer eksisterer, og det er desværre meget svært at finde effektive løsninger, så bifangsten undgås, sagde Morten Frederiksen.
Jakob Bergmann Nielsen gav udtryk for, at problemet med bifangst af havfugle nok er større end, man lige regner med og efterlyste også data, der kan underbygge handling på dette problem.
Liselotte Hohwy Stokholm gav udtryk for, at der også på dette område mangler data.
- Tænketanken Hav vil gerne tage initiativ til en dataplatform, som medlemmerne af Tænketanken Hav, f.eks. Danmarks Jægerforbund, kan levere værdifulde data til, så vi blive endnu bedre rustet i kampen for et sundt havmiljø, og det gælder både på bunden, i vandsøjlen og på overfladen.
Ikke overraskende var der konsensus i panelet om, at det politiske pres på miljøministeren og regeringen skal fastholdes i forhold til at få reduceret mængden af kvælstof i havet, kombineret med reel beskyttelse af levesteder i havet, hvis der skal ske markant forbedring af de marine miljøer, så vi fortsat kan nyde den frie jagt på havet.
