Danmarks Jægerforbund og Youtube blev redningen
Hvad gør man, når man er alene på jagt sammen med sin niårige søn og skyder sin allerførste sommerbuk? En knapt 8 minutter lang video fuldendte en fantastisk jagtoplevelse for mor og søn.
En dejlig sommeraften tog min søn og jeg en tur på Jerup Hede, hvor vi de seneste år har fået lov at gå på jagt på morfars revir. Jeg har haft jagttegn siden 2019, men endnu ikke skudt sommerbukken. Denne aften troede jeg ikke blev anderledes, men det endte med at blive den bedste oplevelse - en oplevelse, jeg fik lov at dele med min niårige søn.
Frederik har altid gerne villet med på jagt. Siden han var tre år, har han været en fast del af jagterne i det nordjyske - både med sin far, morfar, mor samt mors fætter, som alle er flittige jægere og nyder at tage ham med ud og dele naturen og jagtoplevelserne med ham.
Vi sidder roligt på en kornmark med kornstrå, der næsten er højere end os, når vi sidder der. Det fungerer ikke - vinden er ikke med os, og kornet er for højt. Vi fortsætter jagten på en anden lille mark ved siden af – stedet, hvor morfar har fortalt, at sommerbukken har hygget sig hele foråret og i den tidlige sommer.
Vi pyrscher os igennem lidt mark. Jeg går forrest og med Frederik lige i hælene, som han plejer, og pludselig – 100 meter længere henne - ser vi ham. Sommerbukken. Han står i noget krat, og jeg beslutter at pyrsche længere frem mod ham og håber at han kommer imellem træerne på den anden side. 50 meter sniger vi os frem og dér får jeg perfekt skudhold. Jeg giver tegn til Frederik om at sætte sig bag mig og holde sig for ørerne. Så sigter jeg og skyder.
Sommerbukken klapper ned med det samme, perfekt ramt i hjertet.
Jeg kigger tilbage på Frederik, som sidder med det største smil i verden og bare er så glad. Han kommer op til mig, og vi venter de berømte minutter, inden vi kan gå hen til bukken.
- Jeg kunne mærke mit hjerte helt inde i ørene, siger han til mig og fortsætter:
- Shit hvor er du bare sej, mor. Du gjorde det, du gjorde det.
(Artiklen fortsætter under billederne)
Mor og søn poserer ved den nedlagte sommerbuk.
Vi krammer og griner. Lykkerusen, stoltheden og følelsen af samhørighed er ikke til at tage fejl af. Vi har oplevet det her sammen. Bukken er forendt, præcis hvor han blev skudt.
Men - nu kommer næste udfordring - opbrækning! Jeg har indtil nu haft kyndig hjælp af garvede jægere når kronvildtet skulle brækkes, men nu var vi jo alene, og gode råd var dyre, da vi sad der og kiggede på hinanden. Morfar var ikke hjemme, far og fætter var ikke i nærheden … Kort sagt: Vi måtte klare os selv.
Ved fælles hjælp og en FANTASTISK beskrivende youtube-video fra Danmarks Jægerforbund fik vi brækket dyret på allerfornemste vis. Frederik startede og stoppede videoen - forklarede mig hvordan manden gjorde og jeg førte kniven med lidt rystende hånd. Men vi kom i mål, ved fælles hjælp. Opsatsen hænger nu som trofæ i stuen, og kødet er spist med velbehag. Sommerbukken levede ikke forgæves.
Det var en dejlig sommeroplevelse og en dejlig oplevelse at dele med min søn. En oplevelse, han helt sikkert husker, når han selv skal ud på jagt engang.
Mon ikke Frederik skal hjælpe mig med opbrækning næste gang også - med eller uden video? Tak til Danmarks Jægerforbund for en video til hjælp for jægere som jeg, der er på gyngende grund i marken - og til undervisningsbrug.
Den var guld værd!
Se filmen om opbrækning af råvildt, som Marianne og Frederik nød godt af:
