DJ opfordrer til grundig planlægning af arealanvendelse
Danmarks Jægerforbund opfordrer til, at politikerne, der forhandler den Grønne Trepart på plads, er meget grundige i planlægningen af, hvordan de danske naturarealer skal anvendes i fremtiden.
I Danmarks Jægerforbund har vi store forventninger til den nationale naturgenopretning, som må blive resultatet af implementeringen af ”Den grønne Trepart”. Efter årtiers overforbrug af naturens resurser kræver både klimakrisen og ikke mindst biodiversitetskrisen store forandringer af den måde, vi som mennesker agerer i verden på. Det giver derfor en vis grund til optimisme, at problemerne tilsyneladende tages alvorligt.
Det er ingen hemmelighed, at væsentlige dele af den danske fauna, og dermed dele af de jagtbare vilde bestande, lider under den intensive udnyttelse, som har præget den danske arealforvaltning i de seneste fire-fem årtier.
Som landbrugsland, så har livsbetingelserne over årene forårsaget et voldsomt fald i bestandene af både hare og agerhøne - for ikke at nævne vibe og sanglærke.
Den kraftige forurening fra næringssalte, vi som samfund udleder i vores kystnære farvande, udfordrer Danmarks vigtige rolle som spisekammer, rasteplads og overvintringsområde for Nordeuropas trækkende vandfugle.
Det haster med at komme i gang
Det er Danmarks Jægerforbunds eksistensberettigelse at drage omsorg for, at de danskere, der måtte ønske det, har mulighed for at dyrke jagt på et bæredygtigt grundlag, hvilket populært sagt betyder, at jægerne høster af naturens overskud. Det er det overskud, som biodiversitetskrisen kan bringe i alvorlig fare, og derfor er det Jægerforbundets opgave at medvirke til at vende den negative udvikling.
En første forudsætning er genskabelse af velfungerende økosystemer med stor artsrigdom, men det er ikke så enkelt. Hvis vi f.eks. stoppede forureningen med næringssalte i morgen, ville det tage ca. 40 år, før økosystemerne i vores kystnære farvande igen var i fuld vigør, så det haster med at komme i gang.
Da vi står overfor historisk store forandringer i måden vi anvender de danske naturarealer på, vil der helt naturligt opstå modstridende interesser i forhold til anvendelsen. Derfor er det en forudsætning, at regeringen og de politiske partier som skal nå til enighed om implementeringen af ”Den grønne Trepart”, bliver enige om, at forudsætningen for en succesfuld implementering er en grundig planlægning.
De vigtigste problemer, som kalder på øjeblikkelige løsninger, vil være at sikre reduktion af CO2 udslippet, så Klimaloven overholdes. At sikre et vandmiljø i god økologisk tilstand, så Vandrammedirektivet overholdes, og at udpege 30 pct. beskyttet natur til havs og på land, så EU’s Biodiversitetsstrategi efterleves. Samtidigt er det bydende nødvendigt at øge naturindholdet på de landarealer, som ikke ligger inden for de beskyttende grænser.
Konstruktive indspark
Der har i den seneste tid været konstruktive indspark fra tænketanke og råd, som på baggrund af gennemarbejdede og gennemregnede videnskabelige data giver bidrag til retningen for den nødvendige planlægning. Klimarådet har for eksempel påpeget, at den nødvendige planlægning først bør fokusere på biodiversitetskrisen, eftersom klimaet er ligeglad med, hvor f.eks. solcelleparkerne placeres.
Tænketanken Concito har udviklet tre visioner for den fremtidige arealanvendelse, hvor man beskriver, hvordan virkeligheden kunne se ud, hvis man ville prioritere enten produktionshensyn, menneskelig trivsel eller naturhensyn.
Tænketanken Hav har analyseret forudsætningerne for opfyldelse af Vandrammedirektivets målsætninger om god økologisk tilstand. Analysen viser, hvor og hvor meget landbrugsjord man bør udtage, når man målretter udtagningen mod arealer med den højeste udvaskning af kvælstof.
Endelig har Biodiversitetsrådet på baggrund af eksisterende videnskabelige data påvist, at det er muligt at skabe store, sammenhængende, beskyttede naturområder på 30% af det danske areal. Biodiversitetsrådet påpeger derudover behovet for en helhedsorienteret arealanvendelsesplan, som inddrager flere samfundsmæssige interesseområder som klima, vandmiljø, drikkevand og friluftsliv.
Danmarks Jægerforbund vil understrege, at der derudover er stort behov for at øge naturindholdet i den del af det danske landareal, som ikke bliver beskyttet. En vinkel som ikke har haft fokus, men som burde indgå som et vigtigt element i planlægningen.
Der er altså mange gode kræfter, der peger i samme retning, nemlig mod nødvendigheden af en grundig planlægning for succesfuldt at implementere ”Den grønne Trepart”. Danmarks Jægerforbund vil opfordre beslutningstagerne til at inddrage disse væsentlige argumenter, når man skal løse den bundne opgave, det er at vende de skæbnesvangre udviklingstendenser.
