Din stemme betyder noget!

EU-Parlamentsvalget finder sted næste søndag, og sammensætningen af det kommende parlament vil være afgørende for beslutninger om fremtidens jagt. 80 pct. af de regler, love og forordninger, der påvirker naturen, jagten og jægerne i dag, besluttes i Bruxelles. Det er f.eks. love om, hvilke fugle og pattedyr der kan jages hvor og hvornår, og hvilke våbentyper og hvilken ammunition der må bruges af de europæiske jægere.

Danmark skal vælge 15 medlemmer til Europa-Parlamentet (MEP’er) og der skal i alt vælges 720 MEP’er for den kommende femårige parlamentariske periode. Dette er en forøgelse fra de i dag 705 MEP’er. Det er befolkningsantallet i de enkelte medlemslande, der afgør, hvor mange MEP’er den enkelte nation har. Ingen medlemslande kan have flere end 96 MEP’er eller færre end seks. På nuværende tidspunkt har Tyskland 96 MEP’er, mens Cypern, Luxemburg og Malta hver har seks.

Stem og få indflydelse

Til trods for den indflydelse, som EU-beslutninger har på vores hverdag, er interessen og stemmeprocenten til EP-valg relativt lav, sammenlignet med nationale valg.

Den gennemsnitlige stemmeprocent i hele EU var ved det seneste valg I 2019 ca. 50 pct. – varierende fra 88 pct. i Belgien (hvor det er lovpligtigt at stemme) til en rekordlav deltagelse på kun 22 pct. i Slovakiet.

En lav stemmeprocent betyder, at de, der bevæger sig hen til stemmeurnerne, har en større indflydelse på den fremtidige retning af EU’s politik.

• Læs også: Hvad mener partierne om jagt og natur

Beslutninger på jagtens område

Under den nuværende parlamentariske periode 2019-2024 har EU-Parlamentet bl.a. vedtaget et forbud mod blyhagl inden for en afstand 100 meter af vådområder, en revision af EU’s våbendirektiv, en ny naturgenopretningslov og ændringer i Europas landbrugspolitik.

Parlamentet har også aktivt diskuteret store rovpattedyr med særlig fokus på ulven. Grunden er den hurtige tilvækst af rovdyrene i Europa, som visse steder har skabt konflikter og uoverensstemmelser mellem dyr og mennesker. I december 2023, ved afslutningen af den nuværende periode, besluttede EU-Kommissionen at lytte til bekymringerne og præsenterede et forslag om at nedjustere ulven under Bernkonventionen, og tillade EU at følge trop med et nedjusteringsforslag.

I skrivende stund ligger beslutningen hos EU’s miljøministre, som skal beslutte, om EU skal arbejde videre med forslaget om en nedjustering af beskyttelsesniveauet under Bernkonventionen.

EU-Parlamentet har også iværksat en række resolutioner, hvoraf nogle af dem har skabt udfordringer for jagten. Et eksempel er resolutionen omkring handel med truede arter forud for et internationalt CITES-møde. Til trods for videnskabelig dokumentation af fordelene ved international jagt lægger denne ikke-bindende resolution op til betydelige restriktioner på import af jagttrofæer.

EU-Parlament får afgørende indflydelse på jagten

Den forrige valgkampagne fokuserede på klimaændringer og biodiversitetskrisen, og selv om udefrakommende kriser kan påvirke EU-Parlamentets dagsorden, kan vi allerede nu
forudse, at jagten vil komme i rampelyset:

• EU-Kommissionen forventes at gå videre med et forslag om et totalforbud af bly i al ammunition, hvilket forventes at komme til afstemning i det næste parlament.
• EU-Parlamentet vil sandsynligvis kommentere på nedjusteringsforslaget omkring ulv og deltage i diskussionen om andre store rovpattedyr.
• Den nye dyrevelfærdspakke for hunde vil blive behandlet i den kommende parlamentariske periode.
• Parlamentet vil rådgive om EU's forhandlingsposition vedrørende import og eksport af jagttrofæer forud for CITES-konferencen i 2025.
• Den næste CAP (landbrugspolitik) efter 2027 og EU’s finansiering af biodiversitetstiltag vil blive et stort emne for de nyvalgte MEP’er.
• Forslag til nye reviderede lister over invasive arter vil blive behandlet i det kommende parlament.
• Parlamentet skal undersøge, udspørge og vælge den næste EU-Kommission inklusive den næste miljøkommissær.

Med de nævnte store dagsordner in mente er der god grund til, at vi fra jægerforbundets side frem over vil lægge endnu større vægt på den internationale interessevaretagelse i forhold til natur og jagt.

Det vil vi bl.a. gøre gennem Nordisk Jægersamvirke, hvor Claus Lind Christensen pt. er formand, og gennem FACE, hvor han sidder i bestyrelsen, samt gennem samarbejde med en lang række andre organisationer, der arbejder målrettet for jagten.

“Hunting Intergroup”

Efter valget vil jægerforbundet også arbejde målrettet på at samle støtte til EU-Parlamentets ”Hunting Intergroup”.

Siden 1985 har medlemmerne i EU-Parlamentet med interesse i jagtrelaterede emner organiseret sig i den såkaldte “Hunting Intergroup” med det officielle navn “Biodiversity, Hunting, Countryside” Intergroup.

Ved at melde sig som en del af Hunting Intergroup sender MEP’erne et klart signal om, at de ønsker at være en del af en aktiv dialog med kollegaer, EU-Kommissionen, eksperter og interessenter fra landbruget og jægerne, om jagtens vigtige rolle, herunder afledte socioøkonomiske konsekvenser.

I indeværende parlamentariske periode er 140 MEP’er en del af Hunting Intergroup. De danske medlemmer i gruppen er Pernille Weiss (K) og Asger Christensen (V).