Da de danske riffeljægere gik over til blyfri

Alle riffeljægere ved det: Siden 1. april 2024 har det ikke været tilladt at anvende bly (>1 %) i centraltændt riffelammunition til jagt i Danmark. De fleste er også klar over, at der forud for denne dato blev indført en udfasningsperiode på små to år, hvor jægerne kunne vænne sig til tanken og begynde at teste de blyfrie alternativer på skydebanen. Faktisk var Danmark det første land i verden, der traf beslutning om en komplet udfasning af bly i riffelammunition, akkurat som vi også var på forkant i 1996, hvor jægerne sagde farvel til bly i haglpatronerne.

I december 2022 forsvarede vildtbiolog (nu også dr.techn.) Niels Kanstrup sin doktorafhandling om emnet ved Aarhus Universitet, og tidligere i år udkom bogen bag afhandlingen. Bogen, som er skrevet på engelsk, har den noget akademiske titel "The Transition to non-lead ammunition: An essential and feasible prerequisite for sustainable hunting in modern society." Ikke umiddelbart en cliffhanger for de fleste danske læsere, og dog med et yderst relevant og vigtigt budskab

Det er netop denne 169 sider lange bog, som nu også er udkommet i en online og frit tilgængelig udgave.

Rejsen mod de blyfrie alternativer startede dog ikke med en doktorafhandling på universitetet. Den startede hos jægerne selv. Oprindelig var det nemlig Danmarks Jægerforbund, der tog initiativet til udfasningen. Helt tilbage i 2019 vedtog forbundets hovedbestyrelse en målsætning om udfasning af bly i riffelammunition, anvendt på jagt, og samarbejdede siden aktivt med relevante myndigheder frem imod vedtagelsen af den nye bekendtgørelse om våben og ammunition i 2022.

Det var den, som afgav startskuddet til den gradvise udfasning, som altså sluttede 1. april i år. Og både udfasning og alternativerne til blyprojektiler er blevet håndteret forbilledligt af de danske jægere. Det understreger Marie-Louise Achton-Lyng, hovedbestyrelsesmedlem for kreds 7 og formand for jægerforbundets våbenudvalg:

- Vi har været proaktive og overfor samfundet og politikerne har vi signaleret vilje til at tage ansvar. Hvis nogen skulle være i tvivl, så er det virkelig blevet bemærket de rigtige steder. Jægerne har været gode til at tage imod den blyfrie riffelammunition og Danmark er det land i verden, der er længst fremme inden for dette felt. Det kan vi godt tillade os at være stolte over, og som danske jægere kan vi også godt være stolte og bryste os af, at det var os, der gik forret og viste vejen, lyder det fra Marie-Louise Achton-Lyng.

Det er en vej, der efterhånden vinder større og større interesse blandt politikere, jægere og jægerforbund i andre lande. Og det er der en rigtig god grund til. Dels handler det om at fjerne den giftige blyforurening fra naturen, og dels handler det om fødevaresikkerhed.

I bogens danske resumé (side 143-147) skriver Niels Kanstrup blandt andet følgende:

"Det er først i de senere år, der er kommet fokus på bly fra jagtammunition som en kilde til eksponering af mennesker, der spiser vildtkød, hvor der især er lagt vægt på risikoen for særligt udsatte grupper, fremfor alt børn og kvinder i den fødedygtige alder. Dette aspekt har accentueret behovet for en udfasning, fordi et afgørende element i evalueringen af jagtens bæredygtighed er, at byttet anvendes som en sikker føderessource. Samtidig er der i den europæiske befolkning en generel trend i retning af at udskifte konventionelt producerede fødevarer med mere naturligt frembragte produkter, hvor vildtkød af mange anses for at være et godt alternativ. I denne sammenhæng er det afgørende, at jægere som primærproducenter kan garantere for fødevaresikkerheden."