Blomstrer det for vildt?
Jeg tror, vi er mange der glædes over de mange farverige blomsterne marker i det åbne land, som er særligt markant i år. Årsagen er nok mest af alt de mange marker med bestøver brak, som har nogle attraktive støttemuligheder.
De mange marker, som er udlagt til et blomsterne hav, må alt andet lige have en positiv effekt på vildtets levesteder og biodiversiteten i det åbne land. Jeg tror i hvert fald at det giver bedre livsbetingelser for meget af markens vildt, og det er tiltrængt. Vi ved fra forskningen at større flader med vildtafgrøder i det åbne land kan gøre en reel forskel for markens vildt.
Nuvel, nogle kritikere siger at det ikke batter noget ift. biodiversitet. Måske er der noget om det. Men skader det, når alternativet er ensartede afgrøder på markerne uden variation?
Så længe der alene udsås afgrøder, der bruges i den almindelige planteavl, og som ikke er invasive, har jeg svært ved at se problemstillingen. Det er indlysende at en naturlig fremspiring med planter, der naturligt hører hjemme på den pågældende lokalitet, i de fleste tilfælde vil være at foretrække. Men mon ikke de trods alt også indfinder sig, selvom der udsås afgrøder? Og mon ikke et landskab med marker med blomsterbrak og blomsterstriber i markerne, i kombination med eksisterende og nye habitater, kan få en afgørende rolle i at sikre biodiversiteten i landbrugslandet? Det største problem opstår nemlig i forbindelse med en total omlægning af arealet. Hele arealet bør optimalt set ikke omlægges på én gang. Ellers kan det blive en økologisk fælde, da diverse insekter overvintrer i jorden eller hule stængler og lignende.
Vi ved at blomsterstriber øger mængden af insekter i det åbne land. Ser man på resultaterne fra en undersøgelse, der er lavet i samarbejde med Danmarks Biavlerforening, og som var et led i jægerforbundets markvildtindsats, så har det i alle tre forsøgsår været tydeligt, at blomsterstriber i landbrugslandet har stor værdi for insekterne. Især i sommer- og sensommerperioderne. Striberne skaber nødvendige fødekilder i perioder, hvor nogle insekter ellers ville have svært ved at finde føde. Mon ikke også bestøverbrak kan have samme funktion, særligt hvis det ikke slås ned eller omlægges?
(Artiklen fortsætter under illustrationen)
Resultaterne viser, at levende hegn og flerårige blomsterstriber var attraktive for insekterne i foråret, mens insekterne fandt mest føde i både ét- og flerårige blomsterstriber senere på året. Flerårige blomsterstriber har vist sig at være særligt gavnlige, da de både sikrer føde til insekterne i perioder, hvor étårige blomsterstriber endnu ikke er sået eller er i tidlige vækststadier, men også leverer langt hen i sensommeren. Det anbefales derfor at udlægge flerårige blomsterstriber med arter, der sikrer en lang blomstring. Derudover anbefales det at praktisere forskudt omlægning, således at man højest omlægger 30-50 pct. af striberne hvert år for at opnå kontinuerlig fødeforsyning. Man bør altid vælge at placere sine tiltag i forbindelse med eksisterende landskabselementer. Skab komplette levesteder, undgå pesticider og gødning og tænk over strukturen, så der skabes et lysåbent plantedække.
Hvis Landbrugsstyrelsen åbnede op for, at bestøverbrak kan få lov til at ligge i mere end to år, vil det uden tvivl være af stor værdi for naturen. Kunne man samtidig fravige krav om forudgående jordbehandling, så ville det også have en positiv effekt på markens dyreliv og grundlaget for øget biodiversitet. Endelig kunne Landbrugsstyrelsen indføre et tilstandskrav på barkarealer, og ikke som nu et aktivitetskrav, så brakarealerne ikke skal slås hovedløst, men at man kan nøjes med at sikre, at de ikke bliver til skov ved kun at fjerne vedplanter, der er mere end fem år gamle
Det vil gavne vildtet, naturen og biodiversiteten i det åbne land.
