Bipods og basale regler

En bipod er en anordning med to støtteben, der kan slås ud. Bipoden fastgøres på riflens forskæfte og anvendes oftest, hvis man skal afgive et liggende skud. Men den kan også bruges på anden vis, f.eks. med bipodens ben på en væltet træstamme. Mulighederne er mange. Jeg medgiver, at Danmark ikke er det mest oplagte ”bipod-land”, når det kommer til jagt. Terrænerne er mange steder flade, og vegetationen kan være tæt og forholdsvis høj. Men når det er sagt, så er det nu langtfra umuligt.

Jeg har afgivet skud fra bipods mange gange i Danmark. Det være sig eksempelvis i bakkede afgræssede landskaber, fra markvolde og lignende. Derudover har jeg jaget i andre dele af verden, hvor skydning fra bipods er helt normalt.

Det siger sig selv, at uanset hvor og hvordan man anvender en bipod, så er det afgørende, at man altid har både fornøden skudfang og fri skudbane. Altså skal sikkerheden tilgodeses, og der må ikke være forhindringer mellem mundingen og målet. En høj forstørrelse på sigtekikkerten kan skabe den illusion, at der er frit skud, selvom skuddet faktisk er obstrueret. Jeg har engang skudt efter en kronkalv i Skotland, men ramte direkte ind i en snedrive, der stoppede kuglen to meter foran mundingen. I sigtekikkerten så det ud, som om jeg havde fri bane.

Skydning fra en bipod er meget stabil. Og med den rette teknik er det muligt at sætte skuddene nøjagtigt selv på relativt lange afstande (under forudsætning af at alle andre forhold, som har indflydelse på skuddet, også er på plads). Men modsat hvad man kan foranlediges at tro, så indebærer det at skyde ordentligt fra en bipod en velindøvet skydeteknik.

Og her kommer den gode nyhed: Den basale skydeteknik fra en bipod er langt hen ad vejen den samme, som også benyttes i alle mulige andre skydestillinger. Derfor kan man sagtens lære rigtig meget om skydning (og samtidig få en god basal teknik på rygraden) ved at træne med en bipod på riflen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Rekyloptag og NPA

Enhver ny riffelskytte bør få favorable teknikker under huden fra starten. Ellers risikerer man at indøve dårlige vaner, og sådanne er det som bekendt vanskeligt at bryde med igen. Der kan være lidt forskellige indfaldsvinkler til emnet, og jeg vil bemærke, at god skydning i vid udstrækning drejer sig om personlige præferencer. Men det er nu et godt udgangspunkt at lægge ud med at indøve velafprøvede teknikker. Med tiden kan man så fintune stilen, så den falder en bedst.

Ved skydning fra en bipod finder mange det fordelagtigt, at rygsøjlen løber mere eller mindre parallelt på linje bagud med riflen og med benene fladt i en åben vinkel. Med et engelsk udtryk kaldes det square up behind the rifle. Derved får man et godt rekyloptag, hvor riflen i skuddet trykker lige bagud i skulderen, og hele kroppens masse absorberer energien. Et godt rekyloptag bevirker, at riflen ikke springer til siden, men derimod falder tilbage til sit udgangspunkt. Og det er optimalt, fordi man dermed opretholder sigtet på målet i skuddet. Om nødvendigt kan man således handle hurtigt med opfølgende skud.

Hvis man har indøvet en vane med at ligge skævt bag ved riflen, så har det ikke nødvendigvis indflydelse på nøjagtigheden. Men oplever man, at riflen springer meget til siden i skuddet, så kan man prøve at lægge sig lige bag ved riflen i stedet. Derved mindsker – eller helt undgår – man formentlig de irriterende ”sidespring”.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Den afgørende ensartethed

Er tendensen at lægge sig lidt tilfældigt – altså forskelligartet – bag riflen, så kan man opleve træfpunktsforskelle. Det skyldes, at rekylenergien forplanter sig i riflen, allerede i det splitsekund patronen tændes, og kuglen accelererer afsted. Altså vil der i tiden, hvor kuglen er undervejs i riffelløbet, være ganske små bevægelser i riflen. Men det kan være nok til, at det får betydning for nøjagtigheden, hvis skydningen afvikles uensartet.

Unøjagtigheden afhænger af forskellige faktorer, såsom graden af skyttefejl, rekylens størrelse (herunder kaliberen) og den specifikke riffels optag af energierne. Et tungt riffel-setup vil typisk være mere tilgivende end et let riffel-setup. Men konklusionen er altså, at også ved skydning med en bipod gælder reglen: Sørg for et godt og ensartet rekyloptag. Og fornuftigt i denne forbindelse er altså: Square up behind the rifle.

Natural Point of Aim

NPA står for Natural Point of Aim. Kort fortalt menes dermed, at når man lægger sig (eller på anden vis befinder sig) bag sin riffel og har indtaget en god skydestilling med det rette ”load” (tryk) i såvel bipod som kindstøtte, så skal skydestillingen føles afslappet. Ligger, sidder eller står man akavet og spænder op, så kan det nemt få negativ betydning for skuddet.

En nem måde at finde ud af, om man har opnået et afslappet NPA på, er følgende: Når trådkorset er midt i målet, så luk øjnene, tag en dyb indånding, pust ud, og åbn så øjnene igen. Er trådkorset stadig midt i målet? Hvis ja – så har du Natural Point of Aim.

Load up

Før nævnte jeg noget om ”load” af (trykket i) kindstøtten og bipoden. For nu at tage fat på kindstøtten først. Man skal altid have kontakt med kindstøtten på kolben. Det er umuligt at skyde optimalt, hvis man ikke har kontakt med riflen. Og som med al anden skydeteknik gælder også her en regel om ensartethed. Det tryk, man lægger på støtten, bør være det samme, uanset om du ligger, sidder eller står.

Har kolben asymmetrier, såsom bayersk kindpude eller lignende, så er der risiko for et skævt tryk. Trykket i kolben skal være nedad – ikke til siden. Og det skal føles naturligt afslappet. Det samme gælder for dit bipod-”load”, som betyder, at man rykker sig lidt frem i riffel-setuppet og dermed statisk ”loader” bipoden. Og husk nøgleordet: ensartethed.

Der er forskel på bipods. Men min tommelfingerregel er at ”loade” en bipod således, at riflen, med bagkappen på skulderen, blot lige kan holde sig selv på plads uden understøtning med hånden. Et meget hårdt load af bipoden kan være skidt, i den forstand at du jo ikke kan ”loade” eksempelvis en skydestok. Med et vældigt hårdt bipod-load kan skudharmonierne derfor være forskellige (med mulig træfpunktsændring til følge), alt efter om du skyder fra bipod eller skydestok. Og selvom en mulig træfpunktsændring vil være beskeden på typiske jagtafstande, så er det jo ikke optimalt.

Men med det rette load, godt NPA, et ”square” rekyloptag og ensartethed så skulle man gerne opleve præcise skud og samtidig optimale rekylbevægelser. Med lette/kraftige rifler vil man naturligvis få en del uro i sigtebilledet under rekyl. Men man bliver nogenlunde på ”kursen” så at sige, og sigtebilledet falder tilbage på målet igen.

”Load” af såvel kindstøtten som bipoden hænger meget sammen med (og trænes fint i forbindelse med) Natural Point of Aim. Ved liggende skydning med bipod holder man ikke venstre hånd under forskæftet. Det understøttes jo af bipoden. Venstre hånd holdes derimod ved højre skulder/armhule (omvendt hvis man er links skytte) og bruges til at støtte kolbeanlægget i samspil med ”load” af kindstøtten. En lille granulat-pude i hånden (en såkaldt rear-bag) er et godt redskab i den forbindelse. Denne teknik egner sig primært til liggende bipod-skydning og sådan set kun med riffel setups, der kan håndtere energien uden at hoppe vildt og voldsomt. Nogle af mine kraftige/lette rifler skyder ikke godt fra bipods. Rekylen er simpelthen for voldsom. Liggende skydning med disse (hvilket i øvrigt ikke er fornøjeligt) fungerer bedre fra f.eks. en rygsæk og med et godt greb i forskæftet.

Skudafgivelsen

Det sidste (men mindst lige så vigtige) fokuspunkt gælder aftrækket.

Du er nu squared up bag riflen, har loaded, hvad loades skal, og dit NPA er spot on. Nu skal du klemme skuddet af. I den forbindelse skal man ikke spænde unødigt hårdt om pistolgrebet, da selv små påvirkninger af grebet kan medføre en unøjagtighed i skuddet. Hvis man skubber grebet til siden, når man trykker skuddet af, så rykker man jo også mundingen sideværts. Og selv på jagt med moderate skudafstande kan selv ganske små forskydninger, når aftrækket tages, få kritiske følger.

Så med et tilpas afslappet greb klemmer man skuddet af, og påvirkningen af aftrækkeren skal ske lige bagud. Det gøres for de flestes vedkommende bedst med pegefingeren bøjet nogenlunde i 90 grader og med blommen af pegefingeren på aftrækkeren.

Og glem så lige for en stund alt det, man har set på YouTube om lynhurtig genladning. Der synes at være gået lidt mode i at kunne repetere hurtigere, end Lucky Luke kan nå at trække sin seksløber. Og fred være med det. Til drivjagt eller andet med korte skudafstande kan det jo være relevant at kunne skyde i hurtig succession. Men én ting er helt sikkert: Alt for megen fokus på superkvik genladning kan nemt foranledige, at den basale skytteteknik går fløjten. Så inden man begynder at træne i at afgive flere hurtigst mulige skud til løbende vildt på grisebanen, så bør grundteknikken i hvert fald sidde lige i skabet.

(Artiklen fortsætter under figuren)

Husk på, at dét vigtigste skud, i al fald til et enkelt stykke vildt – ja, det er naturligvis det første.

Man bør derfor skynde sig langsomt. Når man er kommet i stilling, og NPA føles godt, så klemmes skuddet af i bunden af en udånding. Du skal ikke rykke aftrækket. Bare klem. Skyd ikke på toppen af en indånding. Tag derimod en tilpas mængde luft ind for at dæmpe pulsen. Og så: udånding – fokus – klem – BANG! Lad der ikke gå ”vildsvine-feber” i din skydeteknik. Det fører til sjusk, som nemt får den gode skydning til at forsvinde som dug for solen.

Så tag det bare roligt – og bevar såvel den gode stil som overblikket. Når skuddet går, så hold aftrækkeren inde. Bare lige et øjeblik. Du beholder også kinden til kolben og øjet ved kikkertokularet. Hvis ellers alle de øvrige forhold tilmed er i orden (samt at kaliberen, kikkertsynsfeltet og riffel-setuppet tillader det), så vil du tydeligt kunne se, hvad der sker i skudøjeblikket. Alt foregår inden for et øjeblik, og så slipper du aftrækket igen. Er der behov for det, så fører du en ny kugle i kammeret og gentager processen. Men det er formentlig unødvendigt, da din basis skydeteknik jo sad lige i skabet med det første skud.

Det solide fundament

Den grundlæggende skydeteknik bør altid opretholdes. Ikke blot når man skal afgive ultrapræcise skud fra sin bipod, men også når man skyder fra en skydestok eller oppe fra en skydestige osv. Det er klart, at et er træning under fordelagtige forhold, noget andet er jagt. Man kan ikke altid udøve en fejlfri teknik på jagt. Men det drejer sig om at bevare så god en grundteknik som muligt. Og i situationer, hvor det må skorte på den, bør kravet til skudnøjagtigheden være tilpas lavt.

Visse forhold, såsom dårligt tilpassede rifler, meget lette rifler eller meget kraftige kalibre (og værst: dårligt tilpassede lette rifler i meget kraftige kalibre), kan forværre tingene. Det er værd at huske på, at selv en dygtig skytte ikke kan skyde optimalt med en ustyrlig riffel. Men måske er det værd at overveje en bipod. Til dels er den faktisk et brugbart redskab i visse tilfælde på jagt. Derudover er den rigtig god, når man skal friske op med træning af den basale skydeteknik, samt når man skal have styr på sin riffels ballistik.

Herunder kan du se en lille film, hvor Thomas Ustrup, som er forfatter til denne artikel, skyder og fortæller:

Hør også denne podcast, hvor vi har inviteret Thomas Ustrup til en snak om jægerne og deres våben, og om begrebet ”taktisk udseende våben," mv.