Årets sidste møde i Vildtforvaltningsrådet
Torsdag den 5. december afholder Vildtforvaltningsrådet sit sidste møde i 2024. Blandt emnerne på dagsordenen er en status på jagttidsrevision, evaluering af biotopplaner, etik og jagt, mv.
Vildtforvaltningsrådet (VFR) er rådgivende og afgiver indstilling til ministeren for grøn trepart i større eller principielle spørgsmål om jagt og vildtforvaltning i Danmark. I den forbindelse afgiver VFR indstilling til ministeren, som forelægges rådet af ministeren eller af styrelsen, eller som rådet selv finder grund til at tage op. VFR er nedsat i henhold til § 51 i lov om jagt og vildtforvaltning.
- Læs mere om Vildtforvaltningsrådet
Rådet mødes cirka 4 gange årligt og drøfter emner på en dagsorden, fastsat af medlemmerne. Når VFR mødes næste gang - som også er årets sidste møde - torsdag den 5. december i Ministeriet for Grøn Trepart i København, vil rådet følge nedenstående dagsorden:
Orientering fra formand, rådsmedlemmer og ministeriet
Forslag til mødedatoer i 2025:
Tirsdag den 18. marts 2025 (København)
Torsdag den 12. juni 2025 (Odense)
Torsdag-fredag den 25.-26. september (Jagtens Hus)
Mandag den 19. januar (København)
Jagttidsrevision, til orientering: Henrik Bertelsen orienterer om arbejdet med jagttidsrevision.
Evaluering af biotopplaner, til orientering: Oplæg fra Camilla Fløjgaard (DCE/AU).
Etik og Jagt, til orientering: Formand Jan Eriksen orienterer om status på drøftelserne om etik og jagt.
Arter: Ulv og kirkeugle, til orientering: Jan Eriksen orienterer om status på arbejdet i ulvegruppen. Henrik Bertelsen orienterer om status på kirkeugleprojektet.
Gæs (herunder kortnæbbet gås), til orientering: Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) vil orientere om status for kortnæbbet gås.
Status på rovfuglehold, til orientering: SGAV vil orientere om status for rovfuglehold.
Vildtreservatudvalget, til orientering: Orientering om arbejdet i reservatudvalget ved formand, Christian Hjort.
Besøg af ministeren for Grøn Trepart, Jeppe Bruus.