Afspejler virkeligheden din reguleringstilladelse?
Husk, at når du udfylder og underskriver en ansøgning om reguleringstilladelse, hæfter du samtidig for at du faktisk også gør de ting, der beskrives. F.eks. kontinuerlig anvendelse af vildtafværgemidler. Ellers risikerer tilladelsen at blive inddraget og der kan vanke en bøde.
En velmenende jæger fik sig forleden en ubehagelig overraskelse, da Naturstyrelsens vildtkonsulent kom forbi hans revir og konstaterede, at den udstedte tilladelse om regulering af gæs ikke var i overensstemmelse med det, han havde skrevet under på. I sin ansøgning havde jægeren nemlig sat kryds i alle felter, der angav at vildtafværgemidler var opsat og havde vist sig utilstrækkelige, og at afværgemidlerne fortsat ville være i brug i forbindelse med reguleringen.
Se udsnit af en ansøgning i boksen.
- Det er vigtigt at gennemlæse den tilladelse, man får tilsendt fra Naturstyrelsen, da den gennemgår de betingelser, der skal være opfyldt, for at tilladelsen er gældende. Er det en lodsejer der har ansøgt, er det særligt vigtigt at jægeren, der skal foretage reguleringen, nidkært forholder sig til tilladelsens ordlyd og alvor. Læg mærke til, at forholdene på marken kan ændre sig i perioden, f.eks. høst af afgrøder, og at tilladelsen derfor kan bortfalde af den grund. Usikkerhed kan til enhver tid afgøres af Naturstyrelsens vildtkonsulent. Hvis man ønsker at fjerne fugleskræmsler og lign. fra markarealet, før perioden for reguleringstilladelse udløber, er det vigtigt at underrette Naturstyrelsen, fortæller Danmarks Jægerforbunds vildt- og naturkonsulent Jesper Kjær Illemann.
Få inspiration til afværgemidler
For selvom den pågældende jæger ikke havde nogen intention om at overtræde reglerne, havde han bare aldrig opsat de vildtafværgemidler i form af fugleskræmsler og/eller andre løsninger, som Vildtskadebekendtgørelsen kræver i forbindelse med markskader forårsaget af f.eks. gæs. I stedet havde han gået ture på stykket og afgivet skræmmeskud, hvilket han selv havde vurderet som værende tilstrækkeligt - og som han da også havde beskrevet i sin ansøgning. Men det var bare ikke nok, og da vildtkonsulenten kunne konstatere, at der ikke fandtes afværgemidler på den pågældende mark, blev tilladelsen fluks inddraget og sagen videregivet til Miljøstyrelsen.
Jægeren kunne med fordel have studeret Naturstyrelsens pjece, Anbefalede vildtafværgemidler, for derigennem at få inspiration til, hvad han burde have gjort. For noget skal man altid gøre. Det er ikke noget, man gerne må. Man skal.
Regulering er regulering
Ifølge Jesper Kjær Illemann er ovenstående eksempel langt fra enestående. Mange jægere tror at de har udfyldt ansøgningen korrekt, men glemmer at fokusere på detaljen. Hvad er det helt præcis, de på tro og love har skrevet under på?
- Regulering af f.eks. gæs på en mark er jo netop ikke en genvej til jagt uden for sæsonen, men et værktøj til at forhindre markskader. Derfor er succeskriteriet ikke at gæssene lander, så de kan skydes, men at de netop holder sig væk. Og når man har skrevet under på, at man gennem hele reguleringsperioden har opstillet afværgeforanstaltninger på marken, ja, så skal de altså også stå der, siger Jesper Kjær Illemann.
Og der er sådan set ingen undskyldninger, der holder vand.
- Nogle jægeres forklaringer om, at man f.eks. har hjemtaget afværgemidlerne fordi man ikke længere regulerer på stykket, duer heller ikke. For man er faktisk nødt til selv at informere styrelsen om, at reguleringen er ophørt før tid. Deaktiveres tilladelsen ikke, opretholdes lodsejer/jægerens forpligtelse til at opstille afværgeforanstaltninger, formaner Jesper Kjær Illemann.
Hvordan deaktiveres så en reguleringstilladelse?
Når du klikker på det link, du har modtaget til indberetning (du finder linket i den grønne boks i bunden af din tilladelse til regulering af skadevoldende vildt), har du mulighed for at deaktivere tilladelsen. Kun på den måde risikerer du ikke længere at blive kontrolleret af Naturstyrelsen, hvis du afslutter reguleringen før periodens ophør.
