50 år med snuden i sporet
Hensynet til vildtets tarv er det vigtigste fokus for de danske schweisshundeførere. Sådan har det været i de 50 år, der er gået, siden Schweissregistret blev etableret. Schweissregistret tilbyder en unik service til jægerne og trafikanterne, der er anerkendt og højt respekteret – ikke bare i Danmark, men også i udlandet.
Når der sker en anskydning af klovbærende vildt, er det trygt at vide, at der findes et kompetent team bestående af en schweisshund og -fører fra Schweissregistret, der både kan finde vildtet og gøre en ende på dets lidelser.
Som jægere har vi samtidig en opgave i at sikre den gode etik i jagten, for vores omdømme er dybt afhængigt af, at vi bestræber os på at undgå anskydninger. Når det alligevel sker, skal vi sørge for, at vildtet eftersøges bedst muligt, og her er de legitimerede schweisshunde og -førere i Schweiss Registret den afgørende faktor for, at det sker kompetent.
Trafikanter, der påkører klovbærende vildt, nyder også godt af den frivillige indsats, som Schweissregistrets medlemmer yder for at eftersøge og aflive nødstedt vildt.
Vildtets tarv
Midt i 1960’erne blev grundstenen til det, der senere blev til Schweissregistret, lagt, da fremsynede jægere og hundefolk med inspiration fra Tyskland så behovet for at styrke eftersøgningen af nødstedt klovbærende vildt efter anskydning under jagt og ved påkørsel i trafikken.
De danske foregangsmænd var Chr. Greve, Frode Pedersen, Torben Barkholt, Carsten Batzlaff, Ole Knudsen og Jørgen Lang, der alle var med til at udvikle konceptet og prøverne. De første prøver blev afholdt i 1971, og de dannede grundlaget for de prøver og tests, vi kender i dag, og som er adgangsgivende for at søge om optagelse i Schweissregistret.
Allerede fra starten var ansvaret for at sikre vildtets tarv bedst muligt synonymt med det danske Schweissregister, og tilgangen er fortsat, at det handler om at finde og aflive nødstedt vildt effektivt, hurtigt og humant.
Hensynet er ikke til lodsejeren, jægere eller for dens sags skyld hunde og hundeførere. I stedet handler det om at finde de bedst egnede hunde og personer til at indgå i et team bestående af en registreret schweisshund, der har gennemgået tests, der viser, den har kompetencerne til at udrede spor og håndtere praktisk eftersøgning, og en legitimeret schweisshundefører, der har vist, at vedkommende kan samarbejde med hunden, andre legitimerede schweisshundeførere, lodsejere, rekvirenter og myndigheder.
Alt sammen med vildtets tarv som det bærende. Kun de bedste kommer igennem nåleøjet til Schweissregistret.
Sportshunde versus brugshunde
Allerede fra etableringen af Schweissregistret har der været tydelige holdninger til schweissarbejdet: Det handler ikke om ”sporsport”, men om at anvende de bedste brugshunde ud fra fokusset på vildtets tarv. Det er derfor ikke hunde og førere, der dyrker sporsport, der kommer ud og eftersøger anskudt og nødstedt vildt, men i stedet de bedst egnede brugshunde. Der er langt fra at have en hund, der har bestået såvel et 400 meter langt og tre timer gammelt spor, og dernæst et 400 meter langt og 20 timer gammelt spor, til en brugbar schweisshund.
Prøver viser blot, at hunden har evner i at gå spor. De er alene anlægsprøver, men hundene vil ikke pr. automatik kunne løse de svære eftersøgninger på anskudt og nødstedt klovbærende vildt. De fleste hunde i Schweissregistret begynder først for alvor at fungere, når de har nået et vist erfaringsniveau.
Brug de legitimerede schweisshundeførere
Det er afgørende, at jægerne anvender de legitimerede schweisshundeførere og deres hunde. Faktisk er det at gøre dem en tjeneste, for både schweisshundene og -førerne gerne vil ud og arbejde. Jo mere erfaring de får, jo bedre bliver de. Hvert år foretager de legitimerede schweisshunde og -førere kontroleftersøgninger i situationer, hvor der ikke kan findes tegn på, at dyret er ramt. I 25 pct. af disse eftersøgninger finder hunden frem til dyret. Konklusionen er indlysende – tvivlen skal altid komme vildtet til gode!
De legitimerede schweisshundeførere og deres hunde har mellem 10.000 og 13.000 jagteftersøgninger årligt og ca. 7.500 trafikeftersøgninger. Sidstnævnte har været stigende igennem mange år.
De mange eftersøgninger forudsætter en imponerende indsats og tilhørende timeforbrug hos de frivillige legitimerede schweisshundeførere. Alt sammen til gavn for vildtets tarv, de danske jægere, trafikanterne og samfundet.
I sæsonen 2022/23 var 59 pct. af jagteftersøgningerne på råvildt. 23 pct. var på kronvildt, 16 pct. på dåvildt, mens de sidste 2 pct. var på andet vildt.
Udbredelsen til udlandet
Igennem årene har danske schweisshundeførere udbredt den danske model for schweissarbejdet til udlandet. I starten var det primært Sverige, Norge og Litauen, der viste interesse. Senere har flere andre lande vist interesse, herunder UK og USA.
Jeg er selv tidligere legitimeret schweisshundefører og har igennem årene jævnligt været inviteret til udlandet som underviser på kurser i Norge, England, Skotland, Wales, Irland, Sverige og Australien.
Det er en stor fornøjelse at udbrede den danske model for schweissarbejde og det danske system med et register over frivillige schweisshunde og -førere, som jægere og trafikanter kan rekvirere. Det er meget unikt. Jeg skal hilse og sige, at det gør indtryk i udlandet, når vi formidler, at vildtets tarv sættes så meget i højsædet i Danmark, og at hensynet til ejerskab af jord og jagtret overskygges af nødvendigheden af at eftersøge og aflive nødstedt vildt. Den tilgang kan vi godt være stolte over i Danmark.
Lars Jensen, HB og politisk ansvarlig for schweissarbejdet i Danmarks Jægerforbund:
- Det er afgørende for Schweissregistrets fremtid, at jægerne og DJ bakker op og understøtter den enorme indsats, de frivillige legitimerede schweisshundeførere udfører med deres hunde.
- Trafikeftersøgninger har været støt stigende de senere år, og det åbenbare spørgsmål, der trænger sig på, er, om ikke det er rettidig omhu, at de danske bilister begynder at bidrage til de omkostninger, der er i forbindelse med eftersøgning af påkørt vildt i trafikken. På nuværende tidspunkt er det alene schweisshundeførernes store frivillige indsats med trafikeftersøgninger, der sikrer, at vildtet eftersøges. De danske jægeres indbetaling af jagttegnsafgift finansierer transportomkostningen, men det udgør blot en mindre del af de omkostninger, der er forbundet med trafikpåkørsler.
- Vi er meget imponerede og taknemlige for den vigtige indsats, de mange schweisshunde og hundeførere udfører i Schweissregistret, og vi ønsker et stort og velfortjent tillykke med jubilæet. Schweissregistret nyder stor respekt og har et godt omdømme blandt danske jægere. Det er ganske enkelt imponerende og en uvurderlig værdi for jagten og samfundet. Der ønskes et stort tillykke fra Danmarks Jægerforbund til de registrerede schweisshundeførere.
