5,5 millioner af jagttegnsmidler til vildtforskning
Miljøstyrelsen har bevilliget 5,5 millioner fra jagttegnsmidlerne til en række forskningsprojekter - DJ er involveret i to af dem, som omhandler overvågning af råvildtbestande og dødelighed for rådyrlam i forb.m. græshøst.
10 nye vildtforskningsprojekter har netop fået tilsagn fra Miljøstyrelsen (MST) om støtte på sammenlagt 5,5 mio. kr. Pengene hentes fra puljen for jagttegnsmidler, som finansieres af de danske jægere i forbindelse med jagttegnsafgiften. Hvert år bruges en del af jagttegnsmidlerne på forskellige støtteordninger og puljer til fremme af bedre jagt og vildtforvaltning. I 2024 spænder de udvalgte projekter over et bredt felt, som tilsammen dækker en lang række arter - heriblandt råvildt, gæs, kronvildt, skarv og odder.
Danmarks Jægerforbund er samarbejdspartner i hele to af vildtforskningsprojekterne, nemlig "Overvågning af Sundhed og Robusthed i Råvildtbestande - en omkostningseffektiv tilgang ved brug af DNA-baseret diagnostik og citizen science" og "Dødelighed for rådyrlam med forskellige redningsmetoder før græshøst."
Mens førstnævnte projekt modtager et tilskud på 592.201 kr. får det andet 537.000 kr. ud af den samlede bevilling på 5,5 millioner. I begge tilfælde er det jægerforbundets seniorforsker og vildtbiolog Carsten Riis Olesen, der er DJ-tovholder.
Overvågning af råvildtets robusthed
Viden om robustheden og sundhedstilstanden er vigtig for forvaltningen af den danske rådyrbestand, men der mangler objektive og kosteffektive redskaber. En sådan viden kan opnås ved undersøgelse af et stort antal prøver fra rådyr, som samlet kan bidrage til at give et overblik over robustheden generelt, samt viden om sygdomsforekomst i lokale bestande, identifikation af smitsomme eller arvelige sygdomme.
Formålet med projektet er gennem forskning og udvikling at opnå hurtigere og mere kosteffektive metoder til overvågning af robusthed og derved sundhed i vildtbestande, specielt med henblik på mave-tarmsundhed. Den såkaldt rådyrsyge anses at være et meget udbredt forekommende syndrom hos rådyr i Danmark. Syndromet er karakteriseret ved længerevarende og i sidste ende dødelig diarré og afmagring, og det har hidtil ikke været muligt at påvise de udløsende årsager til syndromet. Rådyrsygen blev første gang set i Danmark i perioden 2006-2007, men er også siden set i andre lande, herunder Sverige og Norge.
Projektet vil arbejde med at danne grundlag for fremtidige undersøgelser af sundhed i rådyrbestande og bidrage til vurdering af de undersøgte bestandes generelle robusthed.
Rådyrlams dødelighed ved græshøst
Hvert år støder mange landmænd på et tilbagevendende problem, når der skal tages græsslæt på de marker, hvor råen har sat lam. Danmarks Jægerforbund har behandlet og skrevet om problematikken mange gange, og i det nye projekt ønsker man at undersøge om redningsindsats via translokation eller ved at efterlade små u-klippede græsarealer med rådyrlam fører til forøget dødelighed i forhold til at udnytte råens naturlige adfærd for at kalde lammene ud før græsslæt.
Desuden vil projektet monitere den naturlige dødelighed for rådyrlam i alderen fra fødsel til 14 dage, hvor de er stationære indtil råen opsøger dem eller kalder dem ud af marken.
Jægerforbundets kontinuerlige formidlingsindsats vedr. afværgeforanstaltninger og -midler, som landmænd og maskinstationer kan anvende for at nedbringe antallet af høstdræbte rålam, fortsætter sideløbende med den nye forskning på området.
