120 tælleruter er en god start
... men der er plads til og potentiale for mange, mange flere. Sådan lyder status på DJ's indsats for at tælle nataktive pattedyr nu, hvor tredje forårssæson har nået sin afslutning. Jo flere, der vil være med, desto stærkere er de data, der indsamles.
Siden foråret 2022 har danske jægere dannet såkaldte tællelav, hvor de 2-3 gange hvert forår tæller og noterer de pattedyrsarter, de ser. Helt nøjagtig er status pt., at der i Danmark findes 120 tælleruter i tællelavene, mens der også er ca. 20 tælleruter i markvildtlavene. Antallet har været støt stigende, og forhåbningen er, at der i løbet af de følgende år vil komme endnu flere til.
Tællingerne foregår efter mørkets frembrud, idet det er her, de fleste dyr er aktive, og mange jægere får sig både aha-oplevelser og skønne og anderledes møder med naturen, når de kører ud med projektør og tællekort til at notere på. Det forklarer Zacharias Jacobsen, som er vildt- og naturkonsulent i Danmarks Jægerforbund og en del af teamet bag forbundets indsats for bestandsovervågning.
- Vildttællinger er vigtige, fordi de kan bidrage med vigtig viden om de forskellige bestandes udbredelse og tendenser i udviklingen af bestandene. På den måde kan jægerne aktivt støtte op om bestandsovervågningen og være med til at sikre grundlaget for bæredygtig jagt på en række arter, samtidig med at de får lejlighed til at opdage, hvor meget vildt der er aktivt i de mørke timer, forklarer Zacharias Jacobsen.
Kend vildtet på øjnenes reflekser
Ved at oprette et tællelav er man helt konkret med til at indbringe vigtig viden om især markvildtet og pattedyrarterne. En rute strækker sig som regel over 10-20 kilometer og kan gennemføres på mellem tre kvarter og et par timer. Typisk kører man afsted en to-fire stykker, og hvor rollerne er fordelt på at lyse med den udleverede projektør fra jægerforbundet, identificere hvilke arter der ses, at køre bilen, og at notere observationerne på kortet.
Og selvom det er mørkt, er det slet ikke så svært. Reflekserne i dyrenes øjne afslører dem, og mens råvildt f.eks. som hovedregel har hvide og blålige reflekser, har harerne røde og rævene gule. Selvom der godt kan være variationer, så er det sådan set ikke sværere end det.
- Nu har vi afsluttet tredje forårssæson, og antallet af aktive lav er støt stigende. Mens vi lagde ud med bare 20 tællelav i sæson 1, steg det til 60 i sæson 2 og nu til 120. Så vi udvider hele tiden antallet af ruter, og det er afgørende, hvis de indsamlede data skal kunne bruges på sigt, siger Zacharias Jacobsen.
Skal dokumentere bestandes udvikling
Det indsamlede data vil kunne tages frem og præsenteres ved kommende jagttidsforhandlinger, målet er at indsamle så meget data, at det kan bruges til at lave analyser i forbindelse med jagttidsrevisionen. De indhentede data skal nemlig først og fremmest bruges til at se på hvordan bestandene udvikler sig, snarere end at se på tætheden.
- Men det vil kræve mere data end blot de, vi har indhentet gennem tre sæsoner, og meget gerne fra mange flere tællelav. Netop fordi undersøgelsen handler om at se nærmere på udvikling i bestandene, er det vigtigt at tællelavene altid kører præcis samme rute og benytter samme tællemetode. På den måde kan de indhentede data jo sammenlignes over tid. Den viden der indsamles nu kan blive afgørende om 5, 10 eller 20 år, lyder det fra vildt- og naturkonsulenten.
Så det er i virkeligheden bare et spørgsmål om at komme i gang. Opfordringen er herned videregivet!
