Vildtudbyttestatistik 2022-23 – hvad fortæller den os?
I Danmark står vi med en helt unik viden i form af vores vildtudbyttestatistik. Den danske vildtudbyttestatistik indeholder oplysninger baseret på en årlig opgørelse af jagtudbyttet af pattedyr og fugle, helt tilbage fra 1941 - dét er ganske unikt.
Den foreløbige indberetning for den seneste jagtsæson (2022-23) er netop blevet offentliggjort og hvad kan den så fortælle os? Helt generelt, så er det vigtigt at understrege at denne type data skal ses i sammenhæng over en lang årrække. Det er vanskeligt at konkludere noget ud fra enkelte år. Der skal kigges på lange tidsserier, for at kunne sige noget om tendenser i udviklingen.
Hvis vi alligevel zoomer ind på den seneste sæsons foreløbige vildtudbytte for udvalgte arter, så kan vi se, at der i forhold til sæsonen 2021-22 er en lille stigning i udbytte af alle de tre store hjortevildtsarter (krondyr på 8,8 pct., dådyr på 15,3 pct. og sika på 11,3 pct.). For råvildtet ser vi derimod et mindre fald på 4 pct.
For arterne i det åbne land ser vi en mindre stigning for hhv. hare og ræv på 9,6 pct. og 9,8 pct., mens der er et lille fald for agerhøne på 0,5 pct. og dermed reelt status quo. For mårhunden ses for andet år i træk et fald, denne gang på 15,2 pct. Det kan tyde på at jægernes indsats virker, hvorfor det er vigtigt at fastholde den store indsats for at nå i mål. Jægernes adgang til effektive metoder, herunder anvendelse af natsigte, er af afgørende betydning for at der opnås succes.
Edderfuglen er også en af de arter, der er gået tilbage i vildtudbyttestatistikken, faktisk med 22,8 pct. Her er det vigtigt at huske, at der er sket ændringer i jagttiden, hvor målet netop var at sænke afskydningen. Edderfuglen må ikke længere jages i Natura 2000-områder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget.
Generelt ses der også en tilbagegang i udbyttet af gæs og ænder. Her bør nævnes at jagten har været suspenderet i dele af Vestjylland grundet PFAS-forureningen. En undtagelse for tilbagegangen er dog krikanden, hvor udbyttet er steget med 17,1 pct. I hvilken udstrækning vildtudbyttestatistikken så afspejler den reelle bestandsudvikling er dog uvist, og varierer fra art til art. Faldende udbyttetal kan afspejle ændret efterstræbelse pga. af faldende interesse for arten som jagtobjekt, eller det kan være en effekt af vind og vejr, der gør, at særligt trækvildtsarterne samler sig eller er fraværende i områder, hvor de har opholdt sig i tidligere år.
Vildtudbyttestatistikken indeholder en stor mængde viden om, hvad vi som jægere nedlægger, i hvilke kommuner, i hvilke måneder og for nogle arters vedkommende også hvilket køn, alder og vægt - en viden der er ekstrem vigtig når der skal vurderes på arternes kondition. Udfordringen med vildtudbyttestatistikken er, at den ikke fortæller noget om hvad vi fravælger eller ikke har mulighed for at nedlægge.
For pattedyrene har vildtudbyttestatistikken sammen med ekspertvurderinger dannet det primære grundlag for både rødlistevurderingerne og jagttidsrevisionerne. På den seneste rødlistevurdering af pattedyr blev husmåren vurderet "Næsten Truet," og da der ingen overvågning er af den levende bestand, har man kun haft data fra vildtudbyttestatistikken at forholde sig til, da jagttiderne skulle revideres. Et faldende vildtudbytte på mere end 30 pct. over de seneste 18 år og manglede overvågning førte til at husmåren, ud fra et forsigtighedsprincip, blevet fredet pr. 1. juli 2022. Det har resulteret i et fald i udbytte på 39,3 pct. efter fredningen. Dog kan husmåren stadig reguleres efter vildtskadebekendtgørelsens regler. Reguleret vildt skal i alle tilfælde, lige som vildt nedlagt på jagt, indberettes til vildtudbyttestatistikken.
I fremtiden vil jagttidsrevisionerne i stadig større grad være afhængige af observationer og tællinger af levende bestande, men manglende viden kan resultere i at arter fredes, ud fra et forsigtighedsprincip, som vi så ved husmåren. For trækvildtet udføres flere koordinerede tællinger af de levende bestande, bl.a. Dansk Ornitologis Forenings punkttællinger, midtvintertællinger og NOVANA-tællinger. Anderledes ser det ud for pattedyrene, for enkelte arter findes der dog data, som kan supplere vildtudbyttestatistikken. Det gælder blandt andet for ræven og haren, der indgår i Danmarks Jægerforbunds optællinger i markvildts- og tællelavene og data fra Dansk Ornitologisk Forenings punkttællinger.
Vi skal sammen sikre at de beslutninger, der træffes, træffes på det bedst mulige grundlag – nemlig systematisk indsamlede data. Dette må vi som jægere betragte som en del af det gode jægerhåndværk. Det er os, der har adgang til viden og mulighederne for at indsamle data fra såvel levende som nedlagte dyr.
