Vær tydelig og ens i din kommunikation – hver gang!

Søren Lund Nielsen har stort set altid haft hund – som barn og det meste af voksenlivet. For cirka 10 år siden overtog han en skilsmissehund, en ældre labrador, og valgte senere at købe en springerspaniel som hvalp. Nu både opdrætter han, underviser på jægerforbundets jagthundeinstruktøruddannelser, fører hund på markprøver og træner i klubben for FT Spaniels og har taget uddannelsen som licenstræner dér.

Med andre ord en rigtig hundenørd – og lidt af et orakel udi den vanskelige disciplin det er, at mestre signaler og kommandoer til hunden. Det handler om kommunikation, og den skal være tydelig og ensartet, hver gang.

- Kommandoer og signaler er vores måde at få udtrykt vores forventning til hunden så tydeligt som muligt. Det er nemlig vores ansvar at hunden lykkes – ikke dens. Og hvis vi er dygtige til at kommunikere tydeligt og ensartet, så bliver hunden også dygtigere til at forstå os og udføre den ønskede adfærd. Som instruktør går man jo ikke ude på en træningsplads og træner hund. Man går derude og træner hundeføreren, forklarer Søren Lund Nielsen.

På spørgsmålet om han overhovedet har tid til at komme på jagt, når han samtidig har både fuldtidsjob, familie og bruger masser af frivillige timer på at lære fra sig om hundeadfærd, kommer svaret prompte:

- Absolut, jeg får tid til masser af jagt. Det er nemlig ikke forkert det, man sagde i gamle dage: Lær at spille jagthorn eller få dig en god jagthund. Så bliver du inviteret på jagt hele tiden, svarer Søren Lund Nielsen.

Hvilke typer signaler og kommandoer bruger du selv?

- Jeg går med stødende hund, en spaniel, en udpræget førskudshund, så jeg bruger en kommando der ligesom sætter hunden i gang med at gå på jagt, og det er for mig ikke en verbal kommando. Jeg fører min hånd ned foran hudens snude, og så knipser jeg med fingrene. Og det er startsignalet. Så begynder hunden at jage foran den retning jeg bevæger mig i, mens den hele tiden er i kontakt med mig.

- Så bruger jeg et fløjtesignal. To hurtige pift er signal for at hunden skal vende 180 grader mens jeg viser den en retning med hånden. Hvis en fugl så går på vingerne, vil jeg gerne have at hunden stopper jagten, og der har jeg et stopsignal, hvor jeg blæser et enkelt stød. Lykkes det mig at nedlægge fuglen og hunden skal apportere, så sender jeg den på navnet. Og det gør jeg fordi der ofte er flere hunde til stede. Så er det smart at anvende hundens navn som apportkommando, forklarer Søren Lund Nielsen.

Har hunden ikke set fuglen i flugten og dermed markeret hvor den er faldet ned, kan han imidlertid være nødt til at korrigere hunden, og dirigere hunden til området hvor fuglen er faldet. Det sker i Sørens tilfælde på engelsk via to kommandoer, ”Back” og ”Get-out”, ledsaget af fløjtesignaler for hhv. stop, hjemkald og område-/søgesignal. Dirigeringen startes enten fra ”plads”, altså hvor hunden sidder ved venstre side, der udpeges en retning og hunden løber i den udpegede retning på kommandoen ”Back”, alternativt griber han ind i apporteringen med hunden på afstand, hvis han kan se at hunden ikke har den rigtige retning mod nedfaldsstedet, her startes med Stop-signalet, efterfulgt af en verbal kommando, - hvis han f.eks. gerne vil have hunden til at gå længere ud – så rækker han den ene arm i vejret og siger "Back," hvilket viser hunden, at den skal gå væk fra ham. Hvis hunde skal korrigeres sidevers, så stopper han den, rækker armen ud til den side, han gerne vil have hunden til at gå ud, og siger "Get out." Skulle han have skubbet hunden for langt ud og gerne vil have den lidt ind igen, benytter han sit indkald. Det består af en lang række fløjtesignaler hurtigt efter hinanden – der afsluttes med et stopsignal på det sted, hvor han gerne vil have hunden til at stoppe, for enten at blive dirigeret til en af siderne, eller for at starte med at søge efter fært. Når han mener at hunden er i vindsiden af nedfaldsstedet, hvor den vil have mest optimale betingelser for at få fært, får hunde et ”område-signal” det er et stigende og faldende fløjtesignal, hvor hunden har lært at her kan der være en lækker fært, hvis jeg bruger næsen grundigt.

- At mine kommandoer er på engelsk, det er en tilfældighed. Sådan var det bare der, hvor jeg startede med at træne. Sproget er ligegyldigt, bare det er ens hver gang. Det, der kan være en udfordring, når vi f.eks. taler verbal kommunikation til en hund, er hvis man begynder at tale i sætninger. Det har hunden simpelthen ikke en chance for at forstå. Så kan vi næsten lige så godt skrive det ned til den. Så når vi kommunikerer verbalt med hunden, skal vi sørge for at gøre det med en kommando den kender og i et tonefald, den kender. Jeg har set masser af eksempler på hunde, der dirigeres med en lang talestrøm, hvor det er rent held, hvis det faktisk lykkes at få hunden til at gøre det, man gerne vil have den til, siger Søren Lund Nielsen.

Hvad er forskellen på de værktøjer vi bruger, når vi giver signaler?

- Fløjten er nok det mindst følelsesladede hjælpemiddel, vi har. Som mennesker kan vi måske godt se og høre hundeførerens sindsstemning når han fløjter, og det kan hunden ikke lige så let. Hunden er ikke i stand til at tænke abstrakt og hører den samme frekvens. Alle os, der grå med spaniels, vi anvender stort set den samme type fløjte - nemlig den der hedder 210,5. De lyder ens, men hunden kan sagtens høre om det er dig eller mig, der fløjter. Så selvom hunden ikke kan afkode din sindsstemning når du fløjter, og selvom den alligevel kan høre om det er dig eller en anden, der laver præcis samme lyd i en fløjte, er det stadig det hjælpemiddel, der vil lyde mest ens hver gang. Og det er en fordel, understreger Søren Lund Nielsen.

Et godt råd fra den erfarne instruktør til hundeførere er, at hvis man har trænet sin hund til at lykkes med f.eks. engelske kommandoer og ved at blive ført på fløjte, jamen, så skal man selvfølgelig også gøre præcis det samme når man kommer på jagt. Man skal ikke afvige fra de kommandoer, som hunden kender. Det er urimeligt.

- Øv dig i at være tydelig og ens i din kommunikation. Og tag det med dig, når du går på jagt, lyder opfordringen.

Hvad Søren derudover har af gode råd og vejledning udi kunsten at træne kommandoer og signaler til hunden, kan du høre meget mere om i dette afsnit i Danmarks Jægerforbunds podcast-serie om jagthunden: