Jægere kan hjælpe med undersøgelse af infektioner hos råvildt
Faldvildtovervågningen indsamler blodprøver fra både syge og raske rådyr for at undersøge dem for blodbårne infektioner. Så skal du på jagt fra den 1. oktober og gerne vil hjælpe til med projektet, hører de gerne fra dig.
Undersøgelser udført på blod og organer indsamlet fra rådyr tyder på, at infektion med blodbårne parasitter og bakterier forekommer meget hyppigt hos danske rådyr. Det gælder blandt andet babesia, anaplasma og bartonella. Det drejer som om infektionssygdomme, der spreder sig med vektorer (blandt andet flåter) og potentielt kan forårsage sygdom hos dyr og mennesker, men der er meget lidt viden om, hvordan disse infektioner kan påvirke vildtlevende dyr.
Babesia er encellede parasitter, der lever inde i pattedyrs blodlegemer. Babesia kan forårsage en lang række forskellige symptomer hos drøvtyggere, hos kvæg ses blandt andet svaghed, diarre og forstoppelse, blodig urin og aborter. Anaplasma og bartonella er blodbårne bakterier. Nogen typer af anaplasma forbindes med blodmangel og påvirkning af immunforsvaret hos blandt andet kvæg. Bartonella menes at spredes mellem rådyr med lusefluer.
Undersøgelserne af blodbårne infektioner hos råvildt udføres med nye sekventeringsmetoder og foregår i forbindelse med faldvildtovervågningen og i samarbejde mellem Patologivagten på Københavns Universitet og Statens Serum Institut.
Prøveindsamling i forbindelse med speciale
I løbet af efteråret og vinteren 2023 er dyrlægestuderende Theresa Koch Mikkelsen tilknyttet projektet og vil i forbindelse med sit specialeprojekt især undersøge forekomsten af Babesia hos rådyr. Sammen med Patologivagten på Københavns Universitet vil hun være med til at karakterisere infektionerne nærmere.
I sammenhæng med projektet vil Theresa Koch Mikkelsen indsamle blodprøver fra både syge og raske rådyr. Så skal du på jagt fra den 1. oktober og gerne vil hjælpe til med projektet, hører vi gerne fra dig. Det er vigtigt, at prøverne udtages umiddelbart i forbindelse med, at dyret aflives, derfor kan det være en stor hjælp, hvis jægere deltager med prøveindsamlingen. Der er mulighed for, at vi kan deltage i forbindelse med større jagter og udtage prøver.
Vi vil gerne have prøver fra både raske og syge dyr, så hvis der forekommer syge dyr i det område, hvor du går på jagt, og du gerne vil bidrage til indsamling af blodprøver – så hører Patologivagten meget gerne fra dig. Det er også muligt at indlevere syge eller dødfundne rådyr til Patologivagten på Frederiksberg, eller et af indsamlingsstederne rundt om i landet.
Sammenhæng med sygdomme undersøges
Formålet med undersøgelsen er at få en bedre forståelse for hvilke infektioner, der forekommer hos danske rådyr, og om de er forbundet med sygdom. De nye metoder, vi anvender, muliggør undersøgelse for flere forskellige typer infektioner, og om det kan have betydning, at der forekommer flere samtidige infektioner.
Undersøgelserne kan også give mere viden om geografiske og klimarelaterede forskelle i forekomsten af disse infektioner hos dyrene. Igennem de seneste år har der været høj forekomst af sygdom hos rådyr i nogen rådyrbestande. Sygdommen er karakteriseret af kronisk langvarig diarre og afmagring. Nogen fund tyder på, at dyrenes immunforsvar kan være svækket, men årsagen kendes endnu ikke.
Patologivagten kan kontaktes ved ønske om indlevering af syge eller dødfundne dyr, eller hvis du kan hjælpe med indsamling af blodprøver til projektet. Patologivagtens vagttelefon 9350 9280 kan kontaktes mandag-torsdag 8.30-16.00, fredag 8.00-15.00. Ikke-hastende henvendelser kan rettes til mailadressen: vildt@sund.ku.dk.
