OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 30. maj 2023

Udsætning af fjervildt – styr på reglerne?

Når man arbejder med fjervildt, hvad enten det drejer sig om opdræt eller udsætning, er der en række regler, man skal kende og overholde. I 2022 gennemførte Fødevarestyrelsen en stikprøvekontrol hos både fjervildtopdrættere og -udsættere, som viste at flere ikke overholdt reglerne.

Tekst og Foto: Lene Midtgaard

Som udsætter af fjervildt skal man kunne dokumentere, hvor de gråænder, agerhøns eller fasaner, man har sat ud, stammer fra – altså om de stammer fra eget opdræt eller hvor de er købt. Derudover skal man også kunne redegøre for hvor de er sat ud. Det er lovpligtigt at føre optegnelser over udsætningen. Optegnelserne skal indeholde oplysninger om hvor på ejendommen fuglene er sat ud, ved at udsætningspladserne markeres på en kortskitse. Derudover skal optegnelserne indeholde oplysninger om, hvor mange stykker fjervildt der er sat ud, på hvilken dag og af hvilken art. Der er ikke nogen nedre grænse for hvornår kravet om optegnelser træder i kraft. Alle der sætter fjervildt ud, er omfattet af kravet. Optegnelserne skal gemmes i 2 år og på forlangende kunne fremvises til Fødevarestyrelsens kontrollanter.

Sporbarhed af udsat fjervildt er vigtigt for myndighedernes arbejde med at bekæmpe husdyrsygdomme som fugleinfluenza og Newcastle Disease. Derfor skal man som opdrætter af fjervildt have sin besætning registreret i det Centrale Husdyrregister (CHR) hvis besætningen er af en karakter der kræver registrering. Som indehaver af et fjervildtopdræt, skal man også kunne dokumentere hvem man har solgt fjervildt til, hvis man opdrætter med salg for øje.

Sporbarhed i forbindelse med sygdomsudbrud

Køber man ænder til udsætning, skal man være opmærksom på, at de skal ledsages af et dokument, der viser, at de stammer fra en besætning, der er testet fri for fugleinfluenza. Fasaner og agerhøns er ikke længere omfattet af et egentligt krav om prøvetagning, men opdrætter er forpligtiget til, som en del af et early warning beredskab, at kontakte myndighederne, hvis der er indikationer på et sygdomsudbrud af alvorligere karakter i opdrættet. Dette gælder alle anmeldepligtige sygdomme og ikke kun ved mistanke om fugleinfluenza.

Fugleinfluenza ses ofte i vilde bestande og nogle gange desværre også i fjervildtopdræt. Testen sikrer, at fugleinfluenza ikke flyttes fra opdrættes fjervildt og ud i naturen eller - i sidste ende - ind i fjerkræindustrien. I løbet af 2022 har Danmark været ramt af en højpatogen fugleinfluenza til store gene for de ramte fjerkræproducenter, hobbyopdrættere og også den vilde bestand af fugle. Det er derfor meget vigtigt kun at købe sit fjervildt fra registrerede besætninger, så der er styr på sporbarheden, og at mistanke om udbrud af fugleinfluenza opdages.

Indberet din udsætning

Udover Fødevarestyrelsens krav til optegnelser, skal man også indberette sit udsatte fjervildt til Miljøstyrelsen, senest en uge efter udsætning. Indberetningen skal foretages ligegyldigt hvor mange fugle som udsættes. Alle udsættere er omfattet af dette krav.
Indberetning af udsætning blev indført i 2018, i forbindelse med det seneste udsætningsforlig, hvor det aftaltes at der skulle skabes et overblik over den samlede udsætning af fjervildt i Danmark. Er du i tvivl om hvordan du indberetter dit udsatte fjervildt, kan du se hvordan man gør i jægerforbundets e-læring og udsætning af fjervildt.

Krav til dokumentation i fjervildtopdræt

Det er ikke kun fjervildtudsættere der skal have styr på papirerne – det skal opdrætterne også. Udover at kunne dokumentere hvem man evt. har solgt fjervildt til, skal man også kunne dokumentere hvor æg eller daggammelt fjervildt stammer fra. Derudover skal man dagligt registrere dødeligheden i opdrættet og ved et eventuelt kontrolbesøg kunne fremvise disse registreringer, hvor det fremgår hvor stor dødeligheden i opdrættet har været hver dag.

Det fjervildt som dør i løbet af opdrætsperioden eller i forbindelse med æglægning er omfattet af reglerne i Biproduktforordningen, og der er derfor særlige regler for, hvordan man bortskaffer dem. Det betyder bl.a. at de ikke må bortskaffes med dagrenovationen, men skal sendes til et godkendt forarbejdningsanlæg. Dette sikres ved at det døde fjervildt afhentes af DAKA.