Tip om fugleinfluenza
Den 13. december 2023 hævede Fødevarestyrelsen trusselsvurderingen for smitte med højpatogen fugleinfluenza fra vilde fugle til fjerkræbesætninger fra middel til høj. Det betyder blandt andet der igen, for nogle, gælder et krav om at blandt andet høns skal være i overdækkede indhegninger.
I det tyske og hollandske Vadehav er smitten med fugleinfluenza stigende og det er i princippet de samme populationer af fugle som lever og raster i det danske Vadehav. Der har været flere udbrud af fugleinfluenza i danske fjerkræbesætninger og det samme gør sig også gældende i både Holland og Tyskland. Læs mere her.
Fugleinfluenza spredes typisk med trækkende vandfugle, som spreder smitten på deres trækruter. Den smitsomme virussygdom kan ramme alle fugle, der er dog variation i de forskellige arters følsomhed. Svømmeænder udviser i flere tilfælde ikke tegn på sygdommen, men kan sagtens smitte andre fugle. Hos tamfjerkræ er høns og kalkuner meget følsomme. Den nuværende fugleinfluenza epidemi er den hidtil største og mest udbredte af sin slags i EU, både når det kommer til antallet af angrebne besætninger, sygdommens geografiske udbredelse og antallet af vilde fugle testet positiv for sygdommen.
Siden 2020 har Europa være ramt at den højpatogene variant af fugleinfluenza som hedder H5N1. Varianten har vist sig atypisk ved at være meget aktiv i sommerhalvåret og angribe arter som ikke plejer at have sygdommen. Det er blandt andet gået hårdt ud over splitterner, fjordterner og hættemåger. Men sygdommen har ikke kun holdt sig til fuglene. Der er fundet H5N1 i både ræve og sæler og i Europa er der flere eksempler på at pattedyr er blevet smittet med og døde af fugleinfluenza.
Fugleinfluenza hører til typen som kaldes influenza A, som inddeles i to gruppe på baggrund af hvor sygdomsfremkaldende de er. Der er den højpatogene variant (HPAI) som er meget sygdomsfremkaldende og medfører høj dødelighed blandt de smittede fugle. Det er derfor vigtigt at huske smittebeskyttelse hvis man håndterer dødfundne fugle der kan have fugleinfluenza og for jægere er det vigtigt at være opmærksom på Fødevarestyrelsen anbefalinger til jægere, som beskriver hvilke forholdsregler man bør tage.
Sørg især for at skifte fodtøj når du har været på jagt og tag aldrig jagthunden eller dine beskidte gummistøvler med ind til dit tamfjerkræ. Nedlagt vildt som ikke udviser sygdomstegn, med som mistænkes at være smittet, kan sagtens spises så længes kødet opvarmes efter Fødevarestyrelsens anbefalinger.
Det er dog vigtigt at fremhæve, at Fugleinfluenza kun sjældent smitter til mennesker. Smittede personer, er typisk mennesker som har været i tæt kontakt med smittede fugle f.eks. i forbindelse med aflivning af smittede besætninger. Der er som regel tale om milde symptomer i form af bl.a. øjenbetændelse eller ingen symptomer. Nogle varianter af sygdommen kan dog give mere alvorlige sygdomsforløb. Dette forekommer sporadisk i Asien men er aldrig registreret i Danmark.
Overvågningen for fugleinfluenza i vilde fugle er et vigtigt redskab til at overvåge udbredelsen af virus og derfor opfordrer Fødevarestyrelsen alle til at benytte app’en FugleinfluenzaTip, hvis man finder en død fugl. Indberetningen via app’en er især relevant hvis der er tale om vandfugle, rovfugle eller kragefugle. De døde fugle skal helst være i rimelig stand og må helst ikke have været døde i mere end to døgn. App’en kan hentes til både iPhone og Android telefoner og er nem og intuitiv at betjene. Indberetning af dødfundne fugle er en del af den passive overvågning for fugleinfluenza, men den aktive overvågning fortages på ringmærkede fugle og på nedlagte svømmeænder.
