Status på effekten af ederfugleshelters

Den 29. november 2022 afholdtes et møde i Jagtens Hus med fokus på opsamling af erfaringer fra de lokaliteter, hvor man har opsat shelters til rugende ederfugle. De fremmødte ”praktikere” og biologer havde stort udbytte af at vidensdele om alt fra yngleadfærd til praktiske erfaringer med bygning og opsætning af shelters. Det giver god mening at forsøge at indsamle erfaringer fra hele landet, hvor jægere, frivillige, naturskolelever m.fl. har bidraget, og det er først lige begyndt.

Ederfuglebestanden ikke bare i Danmark men i hele Norden er under pres. Forklaringerne er mange, men biologer fra Aarhus Universitet har vurderet, at jagten (på hannerne) er bæredygtig. De stigende havtemperatuer betyder populært sagt, at blåmuslingerne, som er ederfuglenes primære fødekilde, ”brænder deres eget fedt af”, hvilket ifølge biolog Iben Hove Sørensen betyder, at næringsindholdet i muslingerne forringes med stigende vandtemperaturer. De afledte effekter af den forringede næringsværdi af ederfuglenes primære fødekilde kan være en medvirkende årsag til den faldende bestandsstørrelse.

Voldsom prædation

Prædationen fra rotter, mink, ræve, mårhund, havørn, krager, ravne og store måger lægger et voldsomt pres på ederfuglehunnerne, når de ligger på rede, og derudover er ællingerne udsatte, når æggene lige er klækkede. Meget tyder på, at prædationen på både reder og unger i de senere år er blevet mere tydelig, end den har været tidligere.

Målet med shelterprojektet er derfor at bidrage til at forbedre ederfuglenes ynglesucces. Erfaringer fra f.eks. Canada med lignende tiltag tyder på, at man i et vist omfang kan hindre prædatorer (fra luften) i at rydde ederfuglerederne, mens de nyklækkede ællinger selvsagt er på en farlig, første færd, når de følger deres mor og mostre ud på åbent vand.

Shelters – hvor og hvordan?

Flere naturefterskoler, lokale jagtforeninger og andre interesserede har igennem det sidste par år forsøgt at udvikle forskellige typer af shelters. Erfaringerne herfra tyder på, at det ikke så meget er udseende og materialevalg, der afgør, om en shelter fungerer, men mere er shelterens robusthed, størrelse og placering, der afgør, om den bruges, og om den lever op til sit formål.

Samtlige steder, hvor shelterne er blevet opsat, har de været monitoreret via sponsorerede vildtkameraer. De tusindvis af fotos, der er kommet på hukommelseskortene, giver yderst interessant viden om, hvornår på døgnet ederfuglehunnerne besøger shelterne, hvornår rugningen påbegyndes, og hvor mange dage fuglene ruger. Billederne afslører også evt. prædatorer, og utilsigtede, forstyrrende besøg af kreaturer og mennesker.

De foreløbige resultater

Tabellen herunder giver en oversigt over det samlede resultat af opsætning af shelters i de første to år. I 2021 omfattede det 41 shelters på Hjarnø og Rønø i Isefjord, mens der i 2022 også blev opsat shelters i Limfjorden, på Agersø og Kyholm i Odense Fjord. Der ynglede ederfugle i hhv. 29,3 pct. af shelterne i 2021 og i 39,6 pct. i 2022, hvilket må siges at være et resultat, der afspejler, at ederfuglene tager godt imod tilbuddet om beskyttelse. Det skal siges, at der mellem de enkelte lokaliteter er meget stor variation i antallet/andelen af shelters, der er benyttet.

Kom godt i gang

Jægere, jagtforeninger og andre med interesse for projektet kan henvende sig til Jægerforbundets biolog, Iben Hove Sørensen, på ihs@jaegerne.dk for yderligere information om, hvordan man kan komme i gang med at gøre den berømte forskel. Skal ederfuglene i ynglesæsonen 2023 have lidt menneskeskabt medvind, opnås de bedste resultater, hvis der opstilles shelters i god tid før ynglesæsonens start – bedst i løbet af marts måned. God arbejdslyst!

OBS. Igennem forløbet er der på flere lokaliteter tildelt og forbrugt midler fra Jægernes Naturfond.